Danmarks førende dødsdisko-orkester er klar med ny single og musikvideo. Den ørehængende “Sweden” taler til melankolikeren i os på en sødmefuld måde, som når postpunk er bedst og mest indtagende. Se musikvideoen her.
Du kan ikke uddrage dig smitten. Den sjælelige tilstand, der karakteriserer det moderne, er en kronisk sygdom. Dens patogen er ikke af nyere dato, men snarere gammel som menneskeheden selv. Måske vi blot mærker den i højere grad som en trykken for brystet her i skyggerne af vores løsrevne virkelighed.
Havde det ikke været for den egenrådige Max Brod, ville vi nu mangle et ord til at beskrive den; kafkask.
Da den tjekkiske forfatter, senere udråbt til en af det 20. århundredes største, led tuberkulose-døden på dr. Hoffmann’s sanatorium i 1924, havde han på forhånd instrueret sin nære ven i at brænde alle sine efterladte manuskripter – en slags kunstnerisk selvafbrænding, en dyster bodsgørelse på falderebet.
Brod nægtede at tage del i ritualet og lykkedes således i at bevare de vægtige indspark i verdenslitteraturen for eftertiden. Og hvilken dunkle profeti de da rummer.
Det er en beskrivelse af mennesket fanget i den bureaukratiske maskine, den klemte eksistens svøbt i evig paranoia, og det absolute fravær af mening.
Dette fremmanede tusmørke, denne stakåndede trykken for brystet, klæber sig til den seneste single-udgivelse fra Danmarks førende dødsdisko-orkester, Animaux Animé.
På “Sweden” fremtryller den maleriske kvintet fra Kolding endnu et stykke minimalistisk postpunk, der endevender ud på den dystopiske 80’er ånd for et nyt århundrede.
Det stemmer godt overens med, hvad orkesterets shaman, forsanger Thor W, fortalte os i januar: “Det er simpelthen fysisk umuligt at kalde os et 80’er band, selvom vi gør de samme ting, som man gjorde dengang. Vi er HD-versionen.”
Singlens rastløse tematik bliver fint visualiseret i den tilhørende musikvideos rendyrkede forfølgelsesvanvid.
Virkelighedens ørken
Det er svært at undsige sig 80’ernes store koryfæer, når singlens stramme lydbillede rammer øregangene. Animaux Animé udforsker de mørke sindelag på lige fod med blandt andre New Ordre, The Cure og The Sisters of Mercy – og bærer slægtskab med senere artister som Editors og White Lies.
I samme åndedræt bliver “Sweden” et stykke undergravende popmusik. Den tilgængelige sangstruktur, svøbt i krystalklar synth, iskold klaustrofobisk guitar, dansende bas og maskinrette trommer, bliver tilsat et dybere lyrisk motiv, der probere afkrogene mere end det hæfter sig ved den glitrede overflade.
Pressemeddelelsen alluderer til, at musikvideoens setting i naturen markerer en flugt fra byens neonoplyste rum. Spørgsmålet er om, at det øde landskab, hvori vi oplever Thor W’s flugt fra mørkemændene, ikke snarere spejler virkelighedens ørken?
Naturbilledet tjener mere som et symbol på det modernes brakke og åndsforladte univers. Det iscenesætter af-materialiseringen af det virkelige liv, der står som en konsekvens af det kapitalistiske forbrugersamfund.
Når virkeligheden nu føles uvirkelig og substansløs, skyldes det, at vores digitale verden har fået berøvet sin materies tyngde og træghed. I stedet er vi alle blevet levende avatarer i en temporal flux uden retning.
Det er her den enkeltes paranoia får grobund. I musikvideoen kommer det til udtryk ved de indædte forfølgere og hovedpersonens stillingtagen til dem. Han er et rastløst væsen, der rejser fra sted til sted – “I’ve been around/drifting from town to town,” messer Thor W som en anden solbrille-skjult Andrew Eldritch – og finder sin retfærdiggørelse i nuets forløsende kraft:
“We are only now”.
Den forløsning finder vi også i hovedpersonens afvisende konfrontation med sine forfølgere efter at have omsluttet sig i havets tætte element til slut i musikvideoen. Dykket under overfladen og genopstandelsen er i lacaniansk forstand en fordybelse i det ubegribeligt reelle.
Det er kun ved en stædig insisteren på at konfrontere manglen i virkelighedens tæppe, at vi kan komme til et opgør med hyperrealitetens eksistentielle kår.
“Sweden” er en strømlinet og tilnærmelsesvis mere dyster single fra Animaux Animé end hidtil. Den viser dog et band, der er i gang med at finpudse sine virkemidler til det helt slagkraftige. Som en HD-version af noget fortidigt peger de kraftigt og knivskarpt mod fremtiden.
