Den københavnske kvartet fortsætter deres strøm af singleudgivelser med “Det Indre Rum”, nummer to i en samlet flok på tre. Den dykker dybt ned i den personlige rejse gennem livet, hvor man må færdes alene, men sat til et fængende, sfærisk lydbillede, som gør stærkt indtryk. Lyt med her.
“Alle rejser i sidste ende alene/ Det er bare sådan, det går ned.”
Den københavnske kvartet LYSE NÆTTER fortsætter på deres nye single, “Det Indre Rum”, den rejse, som de stævnede ud på i den foregående single, “Det Forjættede Land.”
Hvor sidstnævntes jagt på nirvana udfoldede sig i et tempo passende til dansegulvets ekstase, er “Det Indre Rum” en mere drømmende komposition, hvor melankolien bliver mere udtalt, og den stoiske resignation ligger ulmende bagved på nippet til oprør. Det er det enkelte menneske sat alene og grublende over for livets fundmentale uforståelighed.
“På en måde er hele livet en flydende bevægelse mod dybere, eller i hvert fald ny eller anderledes, erkendelse af én selv og den verden, der omslutter én,” siger sanger og guitarist Morten Fischer.
“‘Det Indre Rums’ metaforik minder på den måde om første single ‘Det Forjættede Land’. Begge handler om en søgen efter transcendens og dybere mening med tilværelsen.”
Vi kender alle den slags rejser mod et indre rum. Det kan være rejsen mod en personlig erkendelse, det at kravle ud af hulens mørke er en individuel færd, eller det kan være livets rejse mod den endelige destination – døden. Det er stier, vi må træde alene, fordi deres skjulte visdom kun er forbeholdt vores individuelle blik.
“I sidste ende rejser alle alene, underforstået – vores vej gennem livet mod dybere erkendelse kan kun foretages af os selv, selvom vi er udprægede flokdyr,” siger Fischer. “Det ligger der en enorm fin sørgmodighed i. Denne omstændighed illustreres måske allerfinest og allermest bedrøveligt ved fænomenet døden.”
Alligevel føler man til stedse et bagvedliggende håb i gruppens meditative sangskrivning, som når der i Bhagavad Gita står: “Aldrig var der en tid, hvor Jeg ikke eksisterede og heller ikke du eller disse konger. Ligeså lidt vil nogen af os ophøre med at være til i fremtiden.”
Det manifesterer sig i singlens afsluttende klimaks, hvor en lyrisk guitarsolo indtager rampelyset. Det er som det lille oprør, der river sjælen fri fra rejsens tyngde.
Det storladne crescendo er ifølge bandet også en kærlig hilsen til Mew’s legendariske album Frengers fra 2003, og det demonstrerer også LYSE NÆTTER’s forankring ikke kun i genrerne psych og indierock, men også dream pop og shoegaze.
Et opgør med konformiteten
Lyrisk set er LYSE NÆTTER inspireret af mestre som Kim Larsen, Steffen Brandt og Søren Ulrik Thomsen, mens de også orienterer sig imod nyere kunstnere som Minds of 99, Fribytterdrømme og Annika Aakjær.
Fischer påpeger, at modersmålet besidder en ren umiddelbarhed, når det kommer til at udtrykke disse sjælelige længsler, som indtil videre har været det tematiske omdrejningspunkt for LYSE NÆTTERs singler.
“Det danske sprog er inderligt, forstået på den måde at det er den måde, vi tænker og drømmer på, den måde vi forholder os til verden på,” siger han. “Ordene betyder bare mere når de er forankrede i det levede liv.”
Kvartetten bekender sig til 70’ernes frisind, men det er ikke ensbetydende med, at lyrikken bliver politisk udtalt. Den bliver mere rammen for individets forståelse af sig selv i forhold til det store fællesskab og livet som så.
Den rebelske ånd lever i større grad i bandets selvforståelse og afvisning af nutidens konforme kasser. Det er retten til at stå ved sig selv og dyrke den kunst, man oplever som ægte, upåagtet af kapitallogikkens indskrænkende krav.
“70ernes frisind betyder først og fremmest for os, at man tør stå ved det menneskelige i sit udtryk. Præstationssamfundet og idealbillederne fylder for meget og det gør, at folk ofte ikke tør stå ved deres unikke vinkel, deres originalitet eller vildskab,” siger Fischer.
“Vi har lyst til at lave musik, vi kan lide, selvom det måske ikke passer ind i den konforme radioskabelon, som man ofte skal følge for at kunne leve af sin kunst.”
Release-koncert i morgen
“Det Indre Rum” er anden single i en planlagt rækkefølge af tre singleudgivelser dette forår. De tre sange bliver senere samlet på en EP. Musikken er indspillet til i TAPF Studio i Vanløse, hvor Peter Sloth (Fribytterdrømme) har produceret og mixet numrene. Mastereringen af er lavet af Rune Rask (Suspekt).
I morgen spiller LYSE NÆTTER release-koncert på Urban 13 i København for at hylde de nye udgivelser. Med sig som support har de Peter Wangel, der snart udgiver noget nyt på dansk og muligvis vil prøve nogle nye sange af.
“Vi fejrer at vi udgiver vores første tre singler. Vi har spillet i mange år i mange andre konstellationer, men det her projekt er forholdsvis nyt og vi glæder os som små børn til at vise omverdenen, hvad vi kan,” siger Fischer.
Du kan varme op til begivenheden ved at følge med til bunden af havet på “Det Indre Rum” her:
