Orm: Selvmytologier

I dag er vi i myternes favntag med Post Black Metal-bandet Orm. En stor myte er for eksempel, at andet album er en såkaldt “svær toer”. Sådan oplevede Orm det imidlertid ikke. Deres selvproducerede andet album, Ir, der udkom i august, har allerede markeret sig som et af årets væsentligste danske metal-udgivelser. Vi har taget en lille snak med bandet om bornholmske myter og genre-leg.

Vi lever i en tid, hvor naturvidenskaben har sejret. Verdens beskaffenhed, menneskets natur, universets opståen, ja, spørgsmålene pibler fortsat frem og svarene er endnu ikke udtømte, men under den vestlige himmelhvælving sætter de fleste af os vores lid til, at den moderne forskning vil åbenbare endnu en ukendt sandhed, en forståelig sammenhæng gemt bag og i hver af dem. 

En ubekvem sandhed ved intellektets kamp for herredømmet over virkeligheden er imellemtiden, at videnskaben nok kan give svar på “hvordan”, men sjældent “hvorfor”. Det moderne menneske er fanget i en eksistentiel krise, som filosoffen Friedrich Nietzsche tidligt forudså i forrige århundrede med sit ofte citerede “Gud er død! Gud forbliver død! Og vi har slået ham ihjel.” 

Hvad gør vi, når tragedien rammer livet pludseligt og hårdt, når dets blad hugger sig ind til marven i et sår, der nægter at lade sig hele ved forklaringen af den blotte årsagssammenhæng? 

Vores egne myter

Da en familietragedie abrupt ramte, vendte medlemmerne af Post Black Metal-kvartetten Orm blikket fra deres hovedbase, et indelukket øvelokale med tilhørende studie, skjult i labyrintiske kældergange under Københavns betonhelvede, mod hjemstavnsøen Bornholm. 

I Østersøens stormombruste hav hæver Bornholm sig med sine klipper, sine rundkirker, sine ruiner og sin skælmske natur. Det er en ø omfavnet af myter og sagn. Her hviler en diamant stadig under den syv ton tunge rokkesten i Almindingen, mens bjergtroldene i fordums tid drev gæk med bønderne. I naturen kunne Orm for eksempel finde inspiration:

“Vi tog eksempelvis den ikoniske ’Syvmasterstamme’, et helt særligt træ, som nu ligger og rådner i Bastemosen, og skabte vores egen fortælling omkring det,” siger bandet. “I det tilfælde kom ’Syvmasteren’ til at symbolisere den dødes genopstandelse i naturen.

Men det var ikke de specifikke folkesagn som så, der var udslagsgivende, da Orm begyndte at skrive deres andet album, Ir. De var snarere en påmindelse om, at den hjemlige kulturs gamle overleveringer kunne vendes og drejes, formes på ny i eget billede, til at skrive en personlig historie. De besad en urkraft til at skabe en ny fortælling, der hvor tragedien havde efterladt et hulrum.  

“Det handlede ikke så meget specifikke myter eller fortællinger for os, da vi begyndte at skrive,” fortæller bandet. “Bornholm er en klippe, fuld af historier, natur og mystik, og det har naturligvis fyldt i vores bevidsthed, da vi trådte vores barnesko på øen. Det, der er med folkesagn, overtro og vandrefortællinger, er, som vi ser det, at man kan gøre med dem, hvad man vil, genfortælle eller gendigte dem, alt efter formål. Vores omgang med de Bornholmske myter er vores egne og har aldrig været fortalt før, selvom de mange gange ”låner” fra dem der er blevet fortalt i århundreder.” 

Før vores virkelighedsforståelse blev forankret i videnskaben, fandt mennesket tilværelsens mening i myterne. På den måde indeholder de en transformativ kraft, der ikke kun er anvendelig i æstetisk forstand, som når man skriver et nyt album, men også i forhold til det praktiske liv, til hvordan man skal forstå sin plads i verden og de ting, der hænder. Hvilket perspektiv giver det til selvransagelse, når man beskæftiger sig med dekonstruktionen af myterne, spørger jeg.

“Mytens urkraft er netop i egenfortællingen. Myten er jo et spejl, som fortæller os om de spørgsmål, behov og retningslinjer samfundet, hvor småt den end må have været, har haft i det øjeblik den blev opfundet,” siger bandet. “Myter har tit en helt masse regler eller formaninger om, hvordan man skal gøre tingene for at alle, inklusiv nisser/underjordiske/trolde og hvad der ellers måtte være af overnaturlige kræfter, har det godt. Men de kan også hjælpe os med at forstå hvorfor øllet blev surt, gården brændte ned eller hvorfor et nært familiemedlem kastede sig i havnen en kold vintermorgen. Sådan nogen ting kan vores almindelige regler og logik have svært ved at forklare.”

Metal som fællesnævner

Siden udgivelsen af Ir er det blevet nævnt i mange anmeldelser, at albummet som så ikke er, hvad man ville kalde “stilrent”. I en musikgenre, hvor det er nemt at skelne mellem trveister og turister, og der er en vis optagethed af at følge konventionerne, er der noget rebelsk at spore i Orms genre-leg.

Derfor ligger det mig på sinde at komme nærmere om det har været et bevidst ønske for bandet at bryde ud af genrekonventionernes spændetrøje eller om det snarere er et resultat af at favne alle sine inspirationskilder. Kunne man forestille sig, at de progressive tendenser i et værk som Ir er med til at skubbe til rammerne for selve genren?

“Hvis folk vil huske Ir, som et album, der skubbede til genren, så vil det da være fantastisk,” siger bandet. “Vi havde klart et dogme om, at vi skulle give os lov til at gøre præcis hvad, der føltes rigtigt i sammenhængen.”

Det rigtige i denne sammenhæng indebærer akustisk guitar, elementer af ambient og doom, thrash-riffs, og trompet.

“Det kom på ingen måde bag på nogen, at der eksempelvis blev hentet en trompetist ind under indspilningerne,” siger bandet og uddyber: “Vi laver musik som vi gerne selv vil lytte til, og for det meste er det metal, som fungerer som laveste fællesnævner. Ud over det, tror vi ikke at vi har nogen begrænsninger i forhold til, hvor vores musik bevæger sig hen og hvilke musiske greb vi kommer til at bruge til at få den til at lyde, som vi gerne vil have det.”

Og alt tyder på, at Orm har fat i den lange ende. Den måde, de vil have musikken til at lyde på, har ikke skræmt musikkritikerne for at tildele roser, og de har sågar fået en invitation tilbage til Copenhell, som de også gæstede i 2018. Det er på tide at komme tilbage ud på landevejen.

“Vi ser først og fremmest frem til at komme til at spille en helt masse koncerter i det nye år og frem. Vi har ikke været vanvittigt aktive på livefronten på det seneste, så det bliver dejligt at komme lidt ud af øvelokalet. Copenhell er jo blevet et stort samlingspunkt for heavyfolket i DK , så forhåbentlig får vi lov til at optræde foran en helt masse mennesker, som ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med os. Vi spillede på festivalen sidste sommer og glæder os meget til at komme tilbage,” slutter bandet. 

Orm spiller på HeadQuarters, Aarhus, fredag den 1. novemberStudenterhuset, Odense, lørdag den 2. november – Spillestedet Stengade, København, torsdag den 7. november.



Redaktionen anbefaler
Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Jens B. Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, var på toppen af verden, da kroppen pludselig ikke ville mere. Musikeren blev tacklet af stress midt på livets travle vej. I dag har vi premiere på musikvideoen til “(There is No) There, There” fra det nye album, After...

Weal: I storbyens larm

Weal: I storbyens larm

Københavnske Weal har findpudset deres kunstneriske udtryk over tre års EP-udgivelser. Nu er kvartetten klar til at udgive sit debutalbum til januar næste år. Med førstesinglen “New York Noise” i mente har vi taget en snak med forsanger Peter Thielst om bandets rejse...

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Det er ikke et nemt år at udgive nyt album i. Uanset hvor godt, drukner det nemt i lockdown-slummer. Det har dog ikke slået hverken Favor eller In Memoirs ud. De to musikere slår hovederne sammen på den nye, fængende single “So What”, der udkommer i dag. Se...

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Det er som om, at de dybeste af stemmer altid har en mørk historie. Det er ikke kun varme og glæde, der kendetegner den slags røst, der svøber sig om sjælen som en salvende balsam. For aalborgensiske Jonas Ringtved indløste Johnny Cash indgangsbilletten til...

Monkey Okay: Det lange hyl (Long Read)

Monkey Okay: Det lange hyl (Long Read)

Efter fem år er aalborgensiske Monkey Okay klar med opfølgeren til deres roste debutalbum. På The Long Haul of Cercopithecoidea tager kvintetten frygtløst et skridt i en ny retning. Vi forsøger at se bandet i den større sammenhæng, før vi går i dybden med det lange...