Ring Them Bells: Et sexet bæst af en single

De københavnske psych-rockeres tredje single spiller som det dekadente soundtrack til en amerikansk kult-tv-serie. Hør den besnærrende “I’m Not Really There” her!

Det er den slags fordækte hymne, som man snildt kunne forvente lægge dæmpet i baggrunden på en scene fra True Detective, sæson 2.

Vi ser Vince Vaughn’s Frank Semyon sidde vægtigt i sin vante bås på Black Rose Bar, en svag stribe coke-sved over hans øverste læbe og et uroligt afsøgende blik, mens han venter på Colin Farrell’s fuck-up efterforsker kommer snublende indad døren på sine skæve ben.

Soundtracket lægger sig et sted i grænselandet mellem desperationens støvregn og ligegyldighedens nonchalante håndbevægelser, en påmindelse om vores hovedpersoners undvigende karakterer, deres brister og alligevel dybtforståelige menneskelighed. 

Det er vist det, man kalder, et studie i at leve på kanten, og dekadencen lever da også i bedste velgående på Ring Them Bell’s tredje single, “I’m Not Really There”, fra deres seneste langspiller, Things That Come Slow. Den har allerede gjort stort indhug på P6 Beat’s spillelister. 

Tilbage på landevejen

“I’m Not Really There” er båret af den slags skramlet bas, der hensætter tankerne til langstrakte amerikanske landeveje i et andet årti end vort eget, mens forsanger Johannes Nidam fuldendt spiller den dristige flanør, hvis interesse er flygtig. 

Psych-rockerne Ring Them Bells formår at pumpe hvert sexet sekund ud af singlens tætte arrangement, og selvom inspirationen tydeligt synes at være hentet fra 60’erne og 70’ernes lofi-rock er det særligt omkvædets frække snert af Soft Cell’s 80’er-klassiker “Tainted Love”, der henrykker. 

Efter ufrivilligt at have været sat på Covid-19 standby er den københavnske kvartet på landevejen igen, hvor Jakob Krogh Jørgensen (Psyched Up Janis, Childrenn) slutter sig til som gæstebassist.

Næste stop er Musikcaféen i København, lørdag den 26. september, hvor Camilla Munck (tidl. Wynona og Munck//Johnson)  spiller support.


Ring Them Bells, spilledatoer: 

26/9 Musikcafeen, Kbh
14/11 Studenterhuset
25/11 Musikhuset, Rytmisk Sal, Aarhus (TBC) 
26/11 Moriskan, Malmö, SE (TBC)

Redaktionen anbefaler
Little Winter: En sang til alle Julia’erne derude

Little Winter: En sang til alle Julia’erne derude

Den aarhusianske kvintet byder på første udspil fra deres kommende debutalbum, Wonderlost. Singlen “Julia” fanger albummets grundessens af at være forundret og forvirret, fanget imellem utopisk kærlighed og det bratte brud, på én og samme tid, og således være, ja, du...

Sundays: “Stilheden var afgørende”

Sundays: “Stilheden var afgørende”

Endnu engang imponerer folk-noir kvartetten SUNDAYS med ny maxi-single, “All We Have is Time” og “Salt of the Earth”. Denne gang har Asger Techau (Kashmir, Little Jimmy Reeves, Kúlu, solo) siddet i producerstolen, og han fremhæver både orkesterets mest drivende...

Aztek: Eksistentiel podning

Aztek: Eksistentiel podning

Den aarhusianske kvintet Aztek fortsætter det frugtbare samarbejde med Anders Søndergaard (Go Go Berlin) i producerstolen. Det udmønter sig nu i den nye single “I Am Not Who I Wanted To Be”, som ikke er bleg for at byde det eksistentielle anstrøg op til dans. Hør den...

Ral . : En himmelsk snylter

Ral . : En himmelsk snylter

Der er ingen grus i maskineriet. Aarhusiansk Ral . gav os for kun to uger siden singlen “Serotonin”, og nu er de allerede på banen igen med endnu en hæsblæsende basker af en rocksang, der kunstfærdigt danner bro mellem den kommercielle hårde rock og noget mere viltert...

Death Machine: Man må kæmpe sig tilbage

Death Machine: Man må kæmpe sig tilbage

Angsten spiller ind i sangskrivningen, når Death Machine går til værks. Men tvivlen overvindes gang på gang og bliver i stedet til fin musik. På den seneste single, “Up”, går sangskriver og musiker Jesper Mogensen direkte i kødet på sin egen omklamrende angst og...