Leflen for branchens slipsedrenge og den slags fuckery ligger nok lidt fjernt fra punkrock-kvintetten Gob Psychic. De vil hellere være grus i den polerede maskine! På SPOT Festival beviste de da også, at de ikke bare er grus – de er tonstunge sten, der flår maskinen itu.
“De er de loweste af det low!”
Sådan beskriver en inkarneret fan Gob Psychic under deres korte, tilbagelænede lydprøve, før koncertstart klokken 20.00. Det kan ikke blive tungere, vildere eller mere ulækkert. Simpelthen!
Bandnavnet Gob Psychic kan vel også bedst oversættes til en art slimet åndemaner, og hvis du er i tvivl om gruppens evne til at mane ragnaro(c)k frem på en intim, svedig scene som den på HeadQuarters, bliver du sgu hurtigt en believer denne fredag aften.
Ja, det tager sgu ikke mere end små syvogtyve minutter. Så står du der med en ildelugtende svedplet under armene på festtøjet og en helvedes rungen for ørerne. Overbevist om, at du lige har set, nej, ikke set, overbevist om, at du lige er blevet tromlet over af noget tungt, vildt og tilnærmelsesvis ulækkert.
På den fede måde.
De fem mænd på scenen begår sig på kryds og tværs af velrenommerede navne i det lokale undergrundsmiljø, og det har lokket andre undergrundsmusikere ud fra deres skjul på de lokale beverdinger.
Det er måske også en styrke for Gob Psychic, at de på forhånd har en loyal, ligesindet skare blandt det nysgerrige SPOT-publikum, som er klar til at sætte turbo på trykkogeren og mime den kaos der udspiller sig på scenen nede foran på gulvet.
Grus i fucking maskineriet
Der er ikke megen leflen for branchens stivnakkede slipsedrenge, hvis de har vovet sig ned i den lille kælder på Valdemarsgade for at opleve en omgang arrig punkrock. Her er ellers folk nok. De er ikke gået nogen steder, og de er tydeligvis kommet for at blive rykket rundt.
Bandet lunter roligt på scenen lidt spredt til tiden og tager en smule tid, før de giver los med åbningsnummeret “Harnessed Energy”.
Skulle man nu stå der som en anden paragrafrytter og synes, at det virker en smule disorganiseret og ikke videre organiseret, får man til gengæld en knyttet næve lige i fordommen af den lydmur, som tre hidsige guitarer, en bas og et trommesæt kan frembringe.
Tim C. sang engang, at man jo trods alt kun skulle bruge disse remedier for at komme nogen steder i verden. Gang så lige guitaren med tre, og vi kan sige, at du har taget eksprestoget frem.
Gob Psychic spiller en art punkrock, der lander et sted mellem de amerikanske forstadsgarager og de acnebetændte britiske arbejderklasses kindben.
Musikalsk variation er at finde i små arrangementmæssige detaljer, men det er primært den rasende motherfuck-energi som Gob Psychic bemestrer til fulde. Det er en beskidt betonmur af lyd, af primale akkorder, til at ruske op i sjælen og bryde med dagligdagens kedsommelige monotoni, som er hovedessensen af bandet.
Åbningsnummeret blæser da også kasketten af forsangeren, mens han let-råbende vrisser henover noget, der lyder som en bastard af Blur’s “Parklife” og Iggy Pop’s brugte kondomer.
Allerede fra andet nummer “Private Beach” er tempoet skruet helt op, og det begynder at smitte af på de forreste rækker blandt publikum.
“Dole Office” har et vidunderligt rustent motorsavsriff med et r’n’b-twist og dansabelt omkvæd, og en guitarist har skiftet spaden ud med keys, der er strategisk placeret på gulvet. For ja, hvad skal man også bruge et stativ til? Det fylder på en strukturelt undertrykkende måde, antager jeg, og så kan man jo ikke komme til at træde på tangenterne, vel.
Det skaber en vidunderlig løssluppen stemning på scenen, hvor bandet trykker den solidt af, mens en mand skiftevis ligger og klimper dissonante toner løs og bevæger sig rundt blandt de andre og skråler lidt med i mikrofonen og til sidst griber spaden igen. Tal om at føle sig hjemme, ja.
Det er sådan, at man ser selvsikker ud på scenen til en SPOT-koncert.
Løsslupne kroppe
Hele pisset koger over i “The Morgue”. I det her kapel ligger ligene ikke stille.
“Det her er pop,” lyder det fra scenen. Og nej, det er det fandeme ikke, men det mægtige kaos antænder til gengæld en konsekvent reaktion i publikum, og gulvet bryder ud i et voldsomt mosh pit, kroppe flyver hæmningsløst omkring.
I sådanne situationer lærer en blyantspidser af en anmelder at holde kuglepennen fra øjet, for nok kæler SPOT for ørerne, men øjesyn er stadig nødvendigt.
Den massive energi på gulvet skaber synergi med scenen, hvor de abrupte staccato-riffs – maskingeværssalver og afstraffende trommer, dissonante toner, hyl og drillende basløb – pisker stemningen op i et højere og højere gear.
For helvede, det virker jo helt på sin plads, når nummeret kortvarigt må stoppe, fordi en guitar ikke rigtig vil samarbejde. En-to-tre-fire, og så ryger vi direkte fra nul til hundrede igen.
Det er i det hele taget musik, der er fremført med en så voldsomt passioneret energi, at den virker som skræddersyet til at få instrumenter til at gå i opløsning undervejs.
Du må ikke spørge mig, hvad teksterne handler om, jeg aner det simpelthen ikke. Jeg opfanger noget “You know nothing” og et messende “We don’t care”, og på sangeren Squier Mustang er der et klistermærke ved broen:
“Save the planet – kill yourself”.
Så jeg tænker, at det kredser om noget nihilistisk pis, eller som sangtitlerne antyder, den der slags kvælende rædsel ved det ordinære som jobcentre, husleje og Internet, men det er også pisse lige meget, for igen, det essentielle her er energien, den voldsomme energi. Den er sgu noget universelt, noget kraftfuldt, som vi alle kan tappe os ind i.
Også her i aften, hvor kroppene skødesløst river og rusker henover scenegulvet koncerten ud, mens sveden drypper her, der og alle vegne. Det er en rus, du behøver ikke engang en promille for at føle dig salig.
Hvis du skulle være i tvivl om, hvorvidt den alternative rock har sin berettigede plads i SPOT-programmet, kan Gob Psychic rette din skelen ud en gang for alle.
For ja, for helvede, ja, for ja tak! Ni sange, syvogtyveminutter, og vi har fået en stor, stor rockoplevelse på dette års SPOT Festival.
Sætliste
Harnessed Energy
Private Beach
Dole Office
D.W.B.
The Morgue
Throbbing Feeling
Rent Pay
Dead Intruder
Content Moderator
