Svenske rockstjerner på HeadQuarters. Læs vores anmeldelse her.
Malmö-duoen, bestående af Malin Hofvander og Harald Ingvarsson, spiller rendyrket rock’n’roll. Klædt i læder fra top til tå, afbleget hår og med en no bullshit attitude, forvandler de på magisk vis århusianske HeadQuarters til en rå rockklub i London.
”Når det er slut, skal publikum føle ‘hvad fanden skete der lige?’”, sagde duoen i vores interview.
I et hårdt komprimeret sæt uden slinger i valsen, spiller de hovedsageligt numre fra deres seneste album ’Makes You Wonder’ udgivet tidligere i år.
What the fuzz is all about
De starter blidt ud med guitar-introen til ’Summer Girl’, hvor Malin Hofvanders kække vokal synger verset, inden det hele bryder ud i et sandt rockinferno, og herfra ser de sig ikke tilbage. Flankeret af tre live-musikere på henholdsvis, trommer, keys og en bas så tyk og fed, at den næsten ikke kan komme ud af højtaleren (på den fede måde, forstås), lukker bandet op for, hvad the fuzz is all about. Og fuzz er der dejligt meget af på de to frontfigurers guitar.
Rigtige rockstjerner
Lyden er skramlet på den rigtige måde, og der feedes godt fra guitaren inden ’Dopamine Detox’ sætter endnu mere gang i festen. Publikum er på én og samme tid revet med, men også betaget af at være så tætte på et par ”rigtige” rockstjerner, som indtager scenen og rummet fuldstændigt.
Anmelder overgiver sig
Harald Ingvarsson er helt ustyrlig på scenen og danser og rocker ud med sin guitar, som gjaldt det livet. Havde jeg ikke stået med endnu en anmeldelse senere i aften, så havde jeg overgivet mig fuldstændigt og kastet mig hovedløst ind i rockfesten blandt de hoppende fans foran scenen. For jeg blev på denne ene koncert transformeret fra kølig anmelder til hujende fan.
Rytmesektionen tager over, mens der stemmes guitarer. Endnu et dansevenligt bastema sætter gang i dansemusklerne og går over i et oplagt hoppeomkvæd. Dynamikken fodres med et stille break og Malins stille vokal, inden Harald sætter gang i et støjende delay-stykke, der er kor, og der er flader fra keyboardet. De er ikke bange for at køre længere passager med samme rundgang, hvilket får os alle sammen til at flyde med.
En smadret dröm
’Som en Dröm’ smadrer i gang med en staccato guitar-intro med Harald knælende på gulvet over sin guitar efterfulgt af lækre keyboard toner. Lyden er god, virkelig god!
Malin og Haralds vokaler skal finde sammen i sjove abrupte breaks, og de smiler til hinanden. Rammer de mon rigtigt? Sangen kulminerer i et medrivende omkvæd, trommerne er vilde og orkesteret som helhed forenes i en helt vanvittig afslutning på nummeret. Vi har alle overgivet os på det her tidspunkt.
’Beautiful mess’
Indtil videre er der ikke blevet sagt mange ord fra scenen, men Malin lader en svensk sætning falde inden afslutningsnummeret, “Beautiful Mess”, En perfekt titel til et smukt og smadret rocknummer, hvor alt ender i en form for ekstase. Hvinende guitarfeeds og rytmesektionen, der prøver at holde sammen på det hele. Først lægger Malin sin hvide guitar fra sig og forlader scenen, dernæst bassisten, mens keyboards og trommer rocker videre sammen med Harald, der har smidt skoene og til sidst er det kun ham tilbage med trommerne og alt bryder sammen i støj og klapsalver, og man står tilbage med følelsen af ’hvad fanden skete der lige’.
