Er “Last Christmas” den eneste juleschlager, der er brændt ind i din hukommelse, kan du udvide dit repertoire med Emil Ottos genindspilning af klassikeren “Blue Christmas”, som The King of Rock’n’Roll, Elvis Presley, forevigede på sit julealbum.
Når december kimer ind, indtræffer et tilbagevendende julefænomen, vi alle er bekendte med. Byen lyser op i julekæder og festlige dekorationer, mens små barnagtige nisser kigger jovialt ud på os fra de oplyste butiksvinduer.
Ordet “hygge” får en central rolle i hverdagen, for nu skal vi heller ikke stresse mere end nødvendigt, selvom det dog er kutyme før lukketid, og gaveindkøbene presser sig anmassende på. Det er som om selve Tiden begynder at te sig anderledes.
Og kke mindst sætter radioerne den vante, fortærskede julemusik i heftig rotation. Hver dag. Du kan ikke undslippe lydbølgerne uanset om du så gemmer dig bag spisepindene på en autentisk vietnamesisk restaurant på Vesterbro eller helt har forsøgt at låse dig inde i din lejlighed måneden ud.
En blå jul
Julen er også hjerternes tid, siger man, men det er samtidig de knuste hjerters tid. Og selvom højtiden er forbundet med samhørighed i familiens skød, handler en række af vores mest elskede julehits faktisk mere om det knuste, ensomme hjertes ak og ve i den festlige tid.
George Michael vidste det, og Elvis Presley, vidste det. Sidstnævnte gjorde Bill Hayes og Jay W. Johnsons julesang “Blue Christmas” fra 1948 til en regulær juleklassiker på sit “Elvis’ Christmas Album”, undfanget i året af rock’n’roll, 1957.
Nu har den unge Aarhus-baserede pianist og vokalist Emil Otto udgivet en smækker genfortolkning, hvor han indånder en sand New Orleans-gospel vibe i nummeret. Kun ledsaget af bluesy klaver og en raslende tamburin, rammer han ufortrødent den blå hjerteve, der løber som en brusende åre under overfladen.
Det er som at sidde alene ved disken på en afsides bar i storbyens junglelarm, kun omgivet af sukkende stamgæster, lav belysning, der trækker tungt ned fra loftet, mens man stirrer ned i en traditionel eggnog. Sørgmodigt, som det lyder, løftes ånden samtidig af de trillende toner, som pianisten i hjørnet virtuost klemmer ind mellem sine vokalfraseringer.
Det krævede dog et venskabeligt skub, før Emil Otto tog beslutningen om at indspille sin debutsingle. Hans gode ven og musikollega Victor Svold gav ham idéen om at indspille et julenummer i november. Det fandt sted kun en uge, før pianisten hoppede på et fly til det solbeskinnede Los Angeles i Guds eget land.
“Det hele var meget spontant. Jeg har længe gerne villet indspille og udgive noget, men jeg er meget selvkritisk, så der skulle lige et skub til,” siger Emil Otto. “Vi indspillede en uge, før jeg skulle afsted til L.A., så det blev naturligt nok meget spontant. Victor hjalp med indspilningen, og det er jeg ham meget taknemmelig for. Min onkel Jens Daugaard (d-p-m) mixede og mastererede det, og så har jeg ovenikøbet et pladeselskab, HQ Rec, med skønne mennesker i ryggen nu. Jeg føler mig virkelig, virkelig velsignet.”
Fra Aarhus til L.A.
Sin unge alder til trods er Emil Otto allerede fast inventar på den danske New Orleans-scene, og han er ligeså stille begyndt at skabe sig et navn i Los Angeles. Han begyndte at spille klaver på efterskolen, og det var på sin vis hans far, der skubbede ham i retningen af New Orleans.
“Jeg husker, da jeg var 17 år, og min far gav mig Dr. Johns album ‘Duke Elegant’. Uden det album havde jeg sikkert taget den kloge og sikre beslutning om at tage en uddannelse på universitetet,” siger Emil Otto smilende.
“Der er bare noget helt, helt unikt over New Orleans klaverstilen. Man kan virkelig fylde et helt orkester ud bare med klaveret, hvis man gør det rigtigt. Det fascinerer mig. Bare kig på Jon Cleary (kendt amerikansk musiker med base i New Orleans, red.) – lige præcis dét er han mester i.”
Listen over inspirationskilder er lang, men Professor Longhair, Harry Connick Jr., Hank Williams og Carl Sonny Leyland er blot nogle af de kunstnere, der har efterladt et varigt indtryk på Emil Otto. Sidstnævnte har han endda været i mesterlære hos.
“Da jeg fik muligheden for at komme i lære hos en af verdens absolut førende pianister, skulle jeg ikke tænke 2 gange,” siger Emil Otto.
“Pianister som Sonny er netop grunden til, at jeg gør det, jeg gør. Dedikationen til genren og lysten til at lære fra sig til den næste generation, er dybt inspirerende. Jeg føler, at det er to af de allervigtigste ingredienser indenfor mit fag.”
Nogle vil måske spærre øjnene op over, at Emil Otto har valgt en julesang som sin debutsingle som kunstner, men sådan ser han det ikke selv. For ham er det dét helt rigtige startskud på karrieren. Han afslutter:
“Denne single er ikke på nogen måde noget jeg gør for at bevise noget, men derimod føltes det som en naturlig start på det rigtige tidspunkt for mig, da det for mig udelukkende handler om at bringe glæde til mennesker gennem musikken – specielt i december. Men som sagt denne single er kun starten.”
Hør singlen her:
