3 minutter at læse

Sundays: “Stilheden var afgørende”

Endnu engang imponerer folk-noir kvartetten SUNDAYS med ny maxi-single, “All We Have is Time” og “Salt of the Earth”. Denne gang har Asger Techau (Kashmir, Little Jimmy Reeves, Kúlu, solo) siddet i producerstolen, og han fremhæver både orkesterets mest drivende tilgængelige side og deres indadskuende cinematiske tæft. Hør maxi-singlen her.

Nogle musikere tager stødfaste skridt mod den svære toer, andre svæver blot. Det sidstnævnte indtryk kunne man godt få, når man lytter til den nye maxi-single fra folk-noir kvartetten SUNDAYS, “All We Have is Time // Salt of the Earth”. 

Vi ser nemlig atter orkesteret i et andet lys, når Asger Techau sætter sig i producerstolen og tryller et æteriske og let dansende lydbillede frem, som i den grad komplimenterer SUNDAY’s altid nærværende fornemmelse for melodi med en blid melankolsk understrøm. 

I februar var kvartetten, med frontmand og sangskriver Magnus Jacobsen i front, aktuelle med den Per Chr. Frost-producerede maxi-single “Colourblind // High or Low”, og i den forbindelse forklarede Jacobsen også planerne om at udgive disse nye singler allerede i april.

Men som mange andre danske musikere måtte også SUNDAYS se sig ramt af pandemiens kulturelle omkostninger. Det ændrer dog ikke ved, at “All We Have is Time // Salt of the Earth” er et glimrende soundtrack til den endnu glødende danske sensommer.

Stilheden hidkalder de begravede ting

Ligesom den første maxi-single består denne udgivelse af to sange, der begge rummer lys og mørke og på den måde komplimenterer hinanden. Den energisk folk-rockede “All We Have is Time” er pistolskuddet, der hiver lytteren ind in medias res, mens den svævende b-side, “Salt of the Earth”, er det atmosfæriske og kontemplative åndehul.

I sin jagt på inspiration måtte Jacobsen søge ud over de danske grænser for at finde roen til at nedfælde de to sange. Den fandt han så til gengæld også i et sandt folk-noir scenarie. Sindsroen indfandt sig nemlig på den lille fyrtårnsø Skrova i det nordlige Norge, omgivet af det stormbruste hav og klippeøer til begge sider.  

“Sceneriet sneg sig ligesom ind i sangene,” siger Jacobsen. “Der blev virkelig kaldt nogle ting frem deroppe. Stilheden var afgørende”. 

Det manifesterer sig i den inderlige, men samtidigt ængstelige kærlighedserklæring i “All We Have is Time”, hvor spørgsmålet lyder, hvordan holder man fast i kærligheden, når livet hiver i én fra alle sider? Og det bruser frem i den brede horisont af “Salt of the Earth”, der foregår som en slags indre monolog, hvor et personligt regnskab nidkært bliver gjort op. 

Med maxi-singlen peger SUNDAYS også frem mod deres næste udspil. Bandets andet album, “Inner Coasts”, står til udgivelse i marts 2021, og har også Asger Techau i producerstolen. 



Redaktionen anbefaler
Lasse Storm sætter ord på en hård kvindeskæbne

Lasse Storm sætter ord på en hård kvindeskæbne

Lasse Storms seneste udgivelse, "Candy", bevæger sig mod en socialrealistisk fortolkning af kvindeskæbner. Med en varm countrypoppet lyd formår sangen at hylde kampen for overlevelse på trods af svigt og brutalitet. Læs mere her. Lasse Storms skarpe sangskriverpen...

Twin Dive: Ren tanke, ingen krop

Twin Dive: Ren tanke, ingen krop

Mens de fleste af os denne kolde januar stadig prøver at komme sig over nytårsbraget og finde fødderne igen, giver bidske Twin Dive os en omgang elektrochokterapi med deres seneste single “Only Eyes”. Se musikvideoen her.  Twin Dive har siden deres dannelse i 2018...

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Det er som om, at de dybeste af stemmer altid har en mørk historie. Det er ikke kun varme og glæde, der kendetegner den slags røst, der svøber sig om sjælen som en salvende balsam. For aalborgensiske Jonas Ringtved indløste Johnny Cash indgangsbilletten til...

Little Winter: En sang til alle Julia’erne derude

Little Winter: En sang til alle Julia’erne derude

Den aarhusianske kvintet byder på første udspil fra deres kommende debutalbum, Wonderlost. Singlen “Julia” fanger albummets grundessens af at være forundret og forvirret, fanget imellem utopisk kærlighed og det bratte brud, på én og samme tid, og således være, ja, du...