Der er ingen grus i maskineriet. Aarhusiansk Ral . gav os for kun to uger siden singlen “Serotonin”, og nu er de allerede på banen igen med endnu en hæsblæsende basker af en rocksang, der kunstfærdigt danner bro mellem den kommercielle hårde rock og noget mere viltert og artsy. Hør “Parasite Paradise” her.
Det er godt, at ingen kapper en finger for hver dårlig vane, man ligger inde med. De fleste af os ville nok efterhånden have besvær med at signalere både fredstegn og djævlehorn – og glem da alt om en high five.
Hvad det er, der gør de dårlige vaner så besnærende, at man frit underkaster sig deres vilje og proklamerer sig selv ansvarsløs, er tematikken for “Parasite Paradise”, den nye rock-lussing fra Ral . .
Som altid brillerer trioen i kompromisløst at dreje rocken væk fra det sikre og forudsigelige, og vi får i stedet en tung alternativ basker, der smager lidt af prog-rockens fintfølende majestæt og cock-rockens lurvede gadedreng, mens forsanger Magnus Gaardbos vokal svæver et sted mellem Thom York og Matt Bellamy.
Ligesom den åndeligt beslægtede single “Serotonin” fornemmer man også en vis indflydelse fra de amerikanske kæmper Mastodon i Lasse Laustsens guitarspil, der virtuost danser ned af en kringlet trappe som en banjospiller på crack, mens trommeslager Mikkel Wedel Olsen enerådigt holder hof for den skiftende tidsfornemmelse.
Hårdtslående og melodiøs
“‘Parasite Paradise’ er en sang om at underkaste sig usunde, afhængighedsskabende vaner for den falske tryghed, der kan findes der,” fortæller bandet om singlen og peger på, hvordan vi ofte bruger dårligdom som ly i en slags misforstået rus.
Det vægtige tema til trods sigter bandet da også på andet end blot lytterens hoved, for rockmusik er for dem ikke rockmusik uden effektive hooks og sangbare melodier.
“Det er en hårdtslående, men også melodiøs, sang, som med sikkerhed får lyttere til både at headbange og synge med,” fortsætter bandet.
Ral . har i sinde at udgive intet mindre end seks singler mellem 2020 og 2021, hvoraf “Parasite Paradise” er den anden i rækken. Det trækker et spor fra bandets debut-EP, “A Fool’s Errand” (2018), hvor vi nu ser deres særlige signatur-lyd blive udbygget en smule i retning mod det tunge og storladne, mens samtidig det rodløst alternative udtryk bliver yderligere cementeret.
Fremtiden er ikke kun lys, den er gul!
