Var du med på beatet i denne måned? Hvis du endte med at slænge dig lidt for lange på stranden, har vi din ryg. Vi præsenterer her månedens ti bedste singler. Du kan høre dem alle i vores Spotify-liste her forneden.
August måned går på hæld. Den varme sommer, kort som den var, ser ud til langsomt at blive afløst af det ene skybrud efter det andet. Vi krydser dog fingre for, at sensommeren alligevel byder sig selv velkommen i september. Det er efterhånden at forvente.
Før vi hopper til denne måneds bedste singler, stopper vi kort op og tager et minuts stilhed for at mindes en urkraft i dansk musik, Poul Martin Bonde, der desværre sov stille ind efter længere tids kræftsygdom natten til den 25. august.
Bonde formåede igennem sit virke i dansk musik at forme denne på skelsættende vis. Fra forsanger i punkgruppen Pigrtråd og rockgruppen Glashus til skribent for GAFFA, A&R for Sony, producer og manager for navne som Kashmir, Poul Krebs, Her Personal Pain, til talsmand for Smukfest og formand for Dansk Live. Han var en ildsjæl og innovator.
Hans karriere er en af de sjældne, og vi tipper herfra ærbødigt hatten i hans minde.
Musikken spiller dog videre, og lad os derfor dykke ned i de bedste toner fra den hedengangne måned. Der er meget godt at komme efter, så spids ørerne.
Brimheim – Four Chambers
Dansk/færøske Helena Heinesen Bebensdorff går under navnet Brimheim, og hun har et look som en ung Siouxsie Sioux og en gravalvorlig fantasi som en anden Nick Cave. Hendes seneste single, “Four Chambers” kunne tekstligt have hentet sin inspiration fra mørkets mester Edgar Allen Poe, mens musikken er en ueffen blanding af gotisk mørke, fuzzet bas og dunkle The Cure-vibes.
Den handler om efterspillet af turbulent forhold, hvor du har været spundet ind i en giftig person, og selvom den slags lyder uhyggeligt omklamrende, er “Four Chambers” tværtimod et dragende bekendtskab.
Brimheim mestrer en stilrent lyd, hvor der flittigt bliver bygget videre på de store ikoners vægtige arv til at skabe et personligt og besnærende udtryk. Singlen er åbningsnummer på den kommende debut-EP, Myself Mispelled, der er sat til at udkomme den 16. oktober. Vi glæder os til at stifte mere bekendtskab med kunstneren Brimheim – og det burde du også!
Ral . – Serotonin
Du er forelsket, og fuglene synger kun for dig. Du bestod eksamen til topkarakter, og nu ligger verden for dine fødder. Ecstasyen er lige slået til, og du smelter sammen med dansegulvet omkring dig.
Bare rolig, din følelse af lykkesaglighed er ikke magi. Det er blot neurotransmitteren Serotonin, der får din hjernekemi til at lyse op. Ikke desto mindre er det svært ikke at føle en sus af lykke, når man lytter til den ambitiøse single “Serotonin” af Ral .
Den aarhusianske trio har ikke sagtnet farten siden deres hæsblæsende debut-EP, A Fool’s Errand, fra 2018. Tværtimod formår de gang på gang at servere intelligent rock, der både flexer mullerne og den svuppende hjernegrød.
Det sker naturligvis også på “Serotonin”, der handler om at forelske sig i det ukendte hos en anden person, før kærligheden brat forsvinder igen, når virkeligheden viser sit trivielle ansigt. Her får vi ligedele Mastodon-guitarriffing, sfærisk, alternativ 90’er-vokal, og mesterligt progrocket coda.
Hvis du endnu ikke er steget ombord og er blevet forfjamsket af den gule tåge, er det på tide, at du gør det.
Death Machine – Up
En dødsmaskine lyder ikke måske ikke umiddelbart opbyggende, og deres renomme har da også været lidt svingende siden Kafka besøgte straffekolonien.
Ikke desto mindre formår forsanger Jesper Mogensen at forvandle sin frygt for ikke at slå til som sangskriver og musiker til noget helt særligt og faktisk utroligt vellykket på Death Machine’s “Up”.
Singlen handler om at turde at sætte sig selv på spil og turde at træde ud af rampelyset. Og på den måde har vi med en dybt personlig sangskrivning at gøre, der nærmest virker som terapi. Det indrømmer Mogensen da også gerne:
“Som sangskriver vil man gerne have at folk hører ens musik, men hvis man har sceneskræk, som jeg, er det en ret stor udfordring overhovedet at spille sangene for andre end én selv.”
Lad os håbe, at pandemien snart løsner sit greb, så “Up” kan komme ud og leve, hvor den hører hjemme: På en scene.
Pari Penn – Bouncing
De to unge aarhusianske musikere og sangskrivere Simon og Mikkel går under navnet Pari Penn og er aktuelle med deres tredje single “Bouncing”, før udgivelsen af deres debut-EP til efteråret.
“Bouncing” tænder et spinkelt optimistisk håb om, at sommeren varer evigt. Samtidig lægger singlen sig op ad duoens velkendte melankolske udtryk, der fortæller os, at idéen om status quo nok er en utopi.
Singlen er en kritik af den måde, hvorpå mange forsøger at opretholde en facade i deres relationer til andre. Det er ligeledes en fortælling om et forlist kærlighedsforhold, hvor man kan mærke, hvordan det eftertragtede glansbillede krakelerer, på samme måde som overgangen fra sommer til efterår er en varsling om, at det vi engang troede var perfekt, ikke varer evigt.
Pil – Gulvet
Sanger, sangskriver og musiker Pil Jeppesen begyndte ganske vist karrieren på engelsk, men da hun skiftede til modersmålet fandt hun så at sige sin stemme og opnåede større opmærksomhed end tidligere.
Det skete i 2018 med singlen “Nattely”, som banede vej for den anmelderroste EP, Når Du Går Herfra. Anmelderne hæftede sig særligt ved hendes evne til at fortælle historier på en oprigtig og jordnær måde.
Det spor fortsætter hun i fremragende stil med på “Gulvet”, som har netop den elektroniske lyd, der henvender sig til en tilbagelænet og indadskuende dans i mørket på kanten af gulvet, men alligevel lyrisk går i den helt modsatte grøft.
Tiger/Swan – Beautiful
På “Beautiful”, den næstsidste single fra TIGER/SWAN’s kommende album H/E/R, får vi en af de lykkelige historier om kærlighed ved første blik.
Den tager sit udgangspunkt i den kærlighed ved første blik, som snildt fejer benene væk under dig og får dig til at glemme tid og sted. Det er ideen om den attråede så perfekt og smuk, at alt andet virker ligegyldigt, falmer i hendes nærvær.
“Vi prøver alle, forhåbentlig, at kærligheden slår ned i os som et lyn. Jeg husker selv en aften i Marielyst, i mine spæde teenageår, hvor jeg spottede en pige tværs igennem diskoteket,” fortæller guitarist Christopher Østergaard.
“Jeg følte, at vi havde øjenkontakt indtil flere gange, men jeg anede ikke om det var mig eller min kammerat hun kiggede på. Det endte med, at hun inviterede mig på dansegulvet, og der var nærmest en magnetisk energi mellem os. Vi kyssede inden vi overhovedet havde udvekslet navne. Det skete først, da vi tog en drink i baren efterfølgende.”
Falderebet – Jeg har ingen problemer
Den københavnske undergrund brøler højt på Falderebet. Projektet består af flere garvede medlemmer af omtalte undergrund – heriblandt Bo Bech Alvin, forsanger i The Reptones.
Det selvbetitlede debutalbum blev indspillet live i berlinske Tricone Studio, der ligger i det legendariske Funkhaus, hvor det tidligere DDR lavede radioudsendelser, og forud for udgivelsen 4. september har vi fået “Jeg har ingen problemer”.
Udtrykket er potent, melodiøst og insisterende, og de danske tekster kredser om de eksistentielle kriser, der ofte rammer det enkelte menneske i det postmoderne, trygge velfærdsamfund – som dog også slår sprækker med jævne mellemrum.
Om førstesinglen fortæller Bo Bech Alvin:
“På papiret har jeg absolut intet at brokke mig over. Jeg har en skøn familie og alle muligheder for at udleve min musik på et seriøst plan. Alligevel ender jeg ofte med at skabe problemer for mig selv ud af ingenting – især når mit liv er helt i balance på det ydre plan. Den følelse tror jeg, at mange privilegerede mennesker, der har for meget overskud til eksistentiel tankevirksomhed kan nikke genkendende til.”
AySay – Rojéke
Rojéke betyder “En dag”, og det er samtidig navnet på AySays anden single fra den kommende EP, Kervane, som udgives den 18.september.
Singlen tager stor inspiration i den tyrkiske pysch-folk fra 70’erne. Baglamamesteren Orhan Özgür Turan (Hudna, Ipek Yolu, Özgür) gæster nummeret med hypnotiserende baglama-riffs og bistår således AySay i for første gang nogensinde at have skabt anatolsk psykedelisk folk på kurdisk.
“Rojéke” er lige dele hyldest til den rejsendes minde, som det er en protestsang. Et farverigt og festligt, men også skarpt og insisterende opråb, der lader kulturen løbe i blodet med musikken som våben i kampen mod undertrykkelse og diskrimination. Tilhørsforhold, ejerskab og identitet er et valg vi træffer, og i AySays opråb klinger også håb om en fremtid ,hvor retten til at eksistere tages tilbage og aldrig mere skal dikteres af hvor du født.
Astrid Cordes – Portrait
Astrid Cordes har løsrevet sig Shy Shy Shy og står nu på egne ben. Det første stik under eget navn er singlen “Portrait”, og her har hun lagt det glade pop-univers fra sig og vender sig i stedet en smule mod mørket.
Det er ingen ringere end kunstneren Vincent van Gogh, der har tjent som inspiration til singlen. Under et besøg på Van Gogh museet i Amsterdam, betragtede Cordes den tragiske malers mange selvportrætter og fandt der en form for identifikation.
“Jeg maler fortællingen om, hvem jeg er om og om igen – og jeg er aldrig helt tilfreds med resultatet. Det er som om, jeg altid enten rammer lidt ved siden af, ikke får det hele med, eller er nået, at blive en anden undervejs i processen,” fortæller hun.
“Det efterlod mig fuld af både forundring og trøst, at et menneske fra en helt anden tid, et helt andet sted og et helt andet liv, havde haft det på samme måde, og det har jeg forsøgt at fange på ‘Portrait’.
Singlen er kommet i følgeskab med en flot musikvideo, og debut-EP’en udkommer til foråret.
Maria Køhnke – If I Only Could
Maria Køhnke blander effektivt elektropop og rock’n’roll på den energiske og eksperimenterende single “If I Only Could”.
”Nummeret er et genremæssigt eksperiment, hvor vi i produktion og sangskrivning både har været inspireret af gamle rock’n’roll-numre og af genre-mix som de ses hos for eksempel Lil Nas X og Prince,” siger hun.
I 2007 udgav hun sit debutalbum Collector i 2007 og har en bred musikalsk erfaring. Hun har indspillet og turneret med Swan Lee, Nørlund, Nicole Atkins, Robyn og mange flere. Hun er desuden stadig en del af vokalensemblet Korage med blandt andre Pernille Rosendahl og Sharin Foo.
I de senere år har hun måttet parkere musikken grundet en lynkarriere i design, men trangen til at skabe har været for stærk til at ignorere og med “If I Only Could”, er hun stærkt tilbage. Det spejler sig også i teksten, hvorom Køhnke fortæller:
“Teksten handler om at bryde fri af de normer, det moderne middelklasseliv dikterer. Vi bør være i dagdrømmer-mode langt mere af vores tid, end vi er i dag.”
Velkommen tilbage i drømmen!
