Lad os nu bare sige, at det endelig er sommer. Sådan for alvor! Og når vi kigger tilbage, er det åbenlyst, at maj måned foregreb den stemning og følelse, som vi alle må sidde med nu, forventningsfulde efter at komme ud under himlens blå tag og nyde livet lidt.
Maj kom og gik i sine vante klæder, mens vi forhåbningsfuldt skimtede ud af vinduet og glædede os til at indoptage den egentlige sommersol. Og nu, som den står her og tapper blødt på vinduet med sine lysende fingre, er det på tide at se tilbage på måneden der gik og alle de glimrende udgivelser, der har forsødet tilværelsen hidtil.
Der er meget at komme efter – ligefra postpunk til elektropop og dyster singersongwriter-tristesse til opløftende poprock. Det er som om, at den kommende måneds soundtrack allerede står skarpt skåret i den forgangne måneds tegn.
Uden så megen omsvøb, lad os dykke ned i havet og samle perlerne op! Vi har samlet de omtalte singler i en Spotify-playliste, som du kan høre her forneden.
Animaux Animé – Sweden
Det er svært at undsige sig 80’ernes store koryfæer, når “Swedens” stramme lydbillede rammer øregangene. På singlen fremtryller den maleriske kvintet fra Kolding endnu et stykke minimalistisk postpunk, der endevender ud på den dystopiske 80’er ånd for et nyt århundrede.
Animaux Animé udforsker de mørke sindelag på lige fod med blandt andre New Ordre, The Cure og The Sisters of Mercy – og bærer slægtskab med senere artister som Editors og White Lies.
I samme åndedræt bliver “Sweden” et stykke undergravende popmusik. Den tilgængelige sangstruktur, svøbt i krystalklar synth, iskold klaustrofobisk guitar, dansende bas og maskinrette trommer, bliver tilsat et dybere lyrisk motiv, der probere afkrogene mere end det hæfter sig ved den glitrede overflade.
Deerborn – Figured Out
Tiden løber nemt fra os, uanset hvor hårdt vi forsøger at fokusere på den og blive i nuet. Det er omdrejningspunktet på “Figured Out” fra det fynske ensemble Deerborn, der fortsætter den fornemme stime af singler, som foreløbigt har karakteriseret deres 2020.
“’Figured Out’ handler om noget, de fleste nok kan relatere til. Det her med at uanset hvor hurtigt man løber og hvor meget man prøver at nå, så løber tiden hurtigere, og inden man ser sig om, bliver dage til uger og uger til år,” siger forsanger Lasse Nørby.
“Det er med at få det meste ud af sine dage og sørge for at række ud efter det eller dem, som betyder noget.”
Hvor de to tidligere singler, “Where Demons Hide” og “Can’t Find Way”, viste to ydrepunkter af gruppens modne udtryk, placerer “Figured Out” sig solidt i midten af det kuldslåede desperado-brag og dybe, mørke americana.
Det er på mange måder en klassisk rocksang, der viser, at kvintetten mestrer deres metiers ømtålelige genrekrav og formår at balancere dem med en rustik varme og slidstærk melodi.
Ask Foghs vuggende bas og Dennis Winterskovs slæbende trommer skaber et myndigt fundament, som de resterende roller udfylder optimalt. Daniel Buchwalds guitar i inderlig nærkontakt med Eik Skibdals orgel, der lægger op til Nørbys solide rockvokal.
Tiden løber måske stadig nemt fra os, javist, men i Deerborn’s selskab mærker man dog dens fylde.
Select Captain – Out of Sight, Out of Mind
Falder talen på de sande undergrundshelte i dansk musik, er det umuligt ikke at nævne Select Captain. Siden 2014 har Kristian Gaarskjær turneret både ind- og udland, både som hovednavn og som support for større kunstnere som George Ezra, Ed Harcourt, Jonny Lang, The Lone Bellow, Seafret, og udgivet intet mindre end 3 albums.
Projektet er nu vokset til en duo, hvor Gaarskjærs faste producer og guitarist Søren Vestergaard, som egentlig har været med siden starten, er blevet fast medlem. Sammen har de skabt en triologi af EP’er, Comes in Waves Part 1-3, hvoraf den sidste udkom fredag den 22. maj.
Herfra kommer åbningsnummeret “Out of Sight, Out of Mind”, der med sin eftertænksomme lyd sender tankerne over i retning af Sparklehorse’s samarbejde med Danger Mouse. Den nedadgående bas-figur, de fyndige klaverakkorder og atmosfæriske underlægning leder os direkte ind i det trøsteløse hjertes melankoli.
EP’erne bliver samlet til et fuldlængde album, der udkommer senere i år.
Prisma – A Child
Søstrene Frida og Sigrid Møl Kristensen er atter aktuelle efter deres flotte single-debut, “Sweet Jane”. Siden 2014 har søstrene finpudset deres musikalske udtryk til det sarte dreampop-projekt Prisma.
Og det slår ud i fuld flor på den ømme “A Child”, hvor det sarte, filmiske univers denne gang er inspireret af indianske, ur-agtige trommerytmer, simple guitarmelodier og støj, og ikke mindst de to søstres fantastiske vokalharmonier.
Det tager os direkte tilbage til barndommens vekslende, kontrastfyldte sindstilstande, hvor jeg’et er under evig forvandling og i jagt på at støbe sit eget stabile anker. Det intime lydunivers og dets umiddelbare trygge rammer er godt understøttet af det familiære slægtsbånd. Som søstrene fortalte os tidligere på året om overgangen fra uenige søskende til musikalske partners in crime:
“Da vi begge var modne nok, begyndte vi at finde sammen og udforske en fælles musikalitet. I forhold til sangskrivningen er det selvfølgelig praktisk, at vi kender hinanden så godt, da man ikke er bange for at sige sin mening og komme med vilde ideer og dermed får en let og sjov arbejdsproces.”
The Cache (feat. Soluna Samay) – Coma
Nydannede The Cache skruer op for den svævende elektro-R&B charme på “Coma”. Det er første udspil fra deres kommende EP, der består af en række features og er produceret i samarbejde med Nicolai Kornerup (Kwamie Liv, AyOwA, Mames Babegenush.)
The Cache kombinerer det digitale med det kropslige, det klassiske med det moderne og det analoge med det algoritmiske, for at udforske menneskets følelsesmæssige tilstand i internettets tidsalder. På “Coma” er det den danske singer-songwriter Soluna Samay’s forførende vokal, der står i front for gruppens moderne og lokkende R&B-landskab.
Sangen taler om at være fanget i en koma-lignende tilstand af følelsesløshed, i en verden berøvet af kropslighed og intimitet, og lyrikkens tema står i kontrast til den sensuelle stemmes glød.
“Coma” er det perfekte soundtrack til en lørdag formiddag, hvor man langsomt gør op med sig selv, om man skal samle faklen op fra gårsdagens udskejelser og fortsætte festen ind i næste nat.
Denni Ian – House of Mandatory Happiness
I mødet mellem det tidlige dylanske singersongwriter-univers og Morrissey’s let sarkastiske ord-ekvilibrisme toner Denni Ian’s “House of Mandatory Happiness” nøgent frem. Den rummer både den sociale indignation fra Woody Guthrie’s kradse folk, som førnævnte Dylan gjorde til sin egen i begyndelsen af 60’erne, og det særlige underhundens åndedræt vi kender fra The Smith’s litterære popudgivelser.
Førstesinglen fra det kommende unavngivne debutalbum er en kunstnerisk bearbejdelse af livets mørke slagside, der fremstår hudløst ærlig og skræmmende, og bearbejdelsen af lydbilledet viser en glimrende forståelse af den underspillede genres facetter.
Den bidske undergrundshymne er malerisk i sit billedsprog, spartansk i sin traditionelle instrumentering, og fremmaner et eksistentielt armod, der viser mere vrede end tidens gængse håndplukkede singersongwriter-solstråler.
Det kommer derfor næppe som en overraskelse, at dette første udspil fra Ian’s DIY-projekt, hvor han har lokket flere venner fra den prominente Aarhus undergrundsscene til at medvirke, er indspillet i en tætlukket teaterkælder uden vinduer. Kældermennesket er begyndt at kæfte op i Aarhus!
ELBA – 700 Angels
Ellen Bathum giver sit kunstneriske alterego ELBA nye klæder på singlen “700 Angels”. Hendes stærke vokal og sanselige intuition for den gode melodi brænder dog stadig igennem.
På “700 Angels” har hun allieret sig med Blaue Blume’s Søren Buhl og som medsangskriver Asger Nordtorp, der blandt andet har været medlem af bandet TÅRN og selv udgiver musik under navnet Guldimund.
Det er blevet til en skarp fuldblodsfusion af eksperimenterende elektronisk musik, pop og indie, og “700 Angels” bliver utvivlsomt ELBA’s gennembrudssingle. Det er nemlig svært ikke straks at lade sig fange af singlens gnistrende lydunivers, der insisterende trækker ens opmærksomhed til sig.
Find dit fodfæste, find ly, og lad batterierne op, når du føler dig modløs, lyder budskabet i singlen. Baggrunden for modløsheden er de stærke modsatrettede følelser, som kan blive vækket i et forrådt pigehjerte, og billedsproget hamrer ponten hjem i omkvædet: ”Seven hundred angels trapped in the fire – teenage girls getting high on desire” – efterfulgt af trodsigheden i ”I keep on ’cause it’s painful”.
ELBA er tidligere blevet sammenlignet med både MØ og upcoming-darlingen Clara, men det er lidt synd. For hun er tydeligvis helt sin egen.
Spejlvendt – Hvad Hvis Jeg Drømmer
Sidste fredag udgav Spejlvendt sin tredje EP, Mistet forbindelse, og det er en mesterklasse i dansksproget poprock. Første nummer på EP’en, “Hvad Hvis Jeg Drømmer”, beskriver i nøje detalje, hvordan det knuste hjerte vender sig mod drømmen om en virkelighed, hvor alt kan vindes tilbage igen.
EP’en er skrevet på en dybt personlig baggrund. Frontmand Frederik Hjulmand fortæller:
“Vores nye Ep hedder Mistet forbindelse, fordi min franske kæreste og jeg havde sat vores mangeårige forhold på pause. Hun var taget tilbage til Paris, og jeg blev i København. Det var en svær periode, hvor jeg kanaliserede mine følelser ind i musikken. Jeg brugte sangskrivningen til at reflektere over, hvad der var sket, og hvor jeg ville hen.”
Har du brug for en reflekterende stund, hvor tankerne kredser om kærligheden og dens uransagelige veje, er Mistet Forbindelse det perfekte soundtrack til dig. Du kan jo begynde med “Hvad Hvis Jeg Drømmer”.
School of X – Forgot me on the Moon
School of X har brugt foråret til at udgive den ene stærke single efter den anden. Og Rasmus Littauer gør det igen på “Forgot me on the Moon”, der først introducerer mørket for så at bryde ud i lys.
Singlen har været et årti undervejs. Den begyndte som et omkvæd, skrevet af en meget yngre Littauer, der vredt ærgrede sig over ikke at have taget initiativet til at afslutte et kærlighedsforhold, som ebbede ud i sandet.
Men tiden heler, og ligesom på den tidligere single, “Bad Love”, finder Litauer frem til en nyfunden fornemmelse for vigtigheden af beslutsomhed i mødet med hjertesorg og fortvivlelse.
Dermed fordufter den oprindelige vrede og bliver i stedet til taknemmelighed; for at være blevet forladt af den anden og for bruddets evne til at se forholdets skår i et klart lys, som ikke var muligt at se på det oprindelige tidspunkt.
“Forgot me on the Moon” er sidste single fra School of X’s debutalbum Armlock, der udkommer i dag. Så stryg ind og tjek det ud!
Lucas Hoang – The Good in Me
Moderne produceret popmusik med elementer af opløftende gospel, solide beats og akustisk klaver. Tilføj Lucas Hoangs udtryksfulde stemme, så har du hans seneste single, “The Good in Me”.
Det er radiovenligt, blåtonet R&B, der snildt kravler ind under huden i et opbyggeligt arrangement, hvor der er højt til loftet. Lyrikken kredser om usikkerhed, kærlighed og et strejf af håb.
“‘The Good in Me’ kommer fra et sted, hvor du hører din indre stemme fortælle dig: Hold fast! Bed personen, du er forelsket i gøre det samme, se det gode i dig, selv når alle dine mørke sider dukker op til overfladen. Et sted, hvor du håber, at den person, du elsker, kan se det gode i dig, når du ikke selv kan få øje på det,” uddyber Hoang.
“Jeg ønskede at formidle en følelse af håb og vedholdenhed, derfor har jeg brugt elementer fra gospel på nummeret. Sammen med det akustiske klaver er denne single mere sårbar, mere ærlig og afklædt.”
