Februar er kort og næsten forbi, lønningsdag er lige om hjørnet. Her er 10 af månedens bedste singler. Vi har samlet dem i en playliste, du kan høre her forneden
Mens de store medier har travlt med at erklære verden i undtagelsestilstand over Corona-virus, kører musikverden upåvirket videre. I hvert fald for nu.
Selvom februar er årets korteste måned har det ikke skortet med gode singler, og vi har håndplukket ti af de bedste, som vi ikke synes, at du må gå glip af.
Vi er endnu ikke helt i forår, men rocken begynder at tø op, poppen står allerede i fuld flor. Det er ligesom i en bog, hvor man ofte kan forudse historiens afslutning i de første linjer. I denne måned får vi nogle stærke bud på, hvad resten af årets soundtrack nok bliver.
Lad os skippe udenomsnakken og komme down to business.
The Boy That Got Away – Chapter One
Tredje album bliver ikke blot et stort album, det bliver en kolossus! The Boy That Got Away har genfundet den hidsige gnist på, hvad de selv beskriver som deres “voksne album.”
Men voksen betyder ikke, at man ikke kan rocke som en rebelsk lædervest og på “Chapter One” er der mere end rigelig smæk for skillingen.
Tematikken er dog moden og bærer præg af frontmand, Tim Alvin Boströms egne livserfaringer. Han fortalte os tidligere på måneden i et udførligt interview:
“Den handler om det breakdown, den nedsmeltning jeg havde, for tre år siden, hvor jeg dejsede om efter lydprøven. Og den her sang handler om det, der skete bagefter, fordi der er kommet noget godt ud af nedsmeltningen.”
Kúlu – I’m Right Here
Det er garvede kræfter, der står bag Kúlu, som blandt andet har Kashmir-manden Asger Techau på trommer.
Deres seneste single “I’m Right Here” giver et godt, potent bud på deres brand af ambient rock. Det er atmosfærisk det ene øjeblik og stålsat det næste. Men altid storladent. Lige fra de smukke vokalharmonier til de stemningsskabende synths og voldelige guitarstik.
Du kan fange Kúlu live på Headquarters lørdag den 28. marts, hvor de også tager Diplomatic Immunity og Nikolai Ryan med sig som opvarmning.
FIRS – fremtid
Den københavnske kvartet udgav i februar deres debut-EP, det svimler. Og det gjorde det også for os, som resultat af at have haft den fire sang-stærke EP på endeløs gentagelse i et par døgn.
Vi skrev: “‘fremtid’ udviser en dødsforagt, en tro på forenelse i elementerne, der musikalsk former sig som en knytnæve og får én til at gispe efter vejret.”
det svimler er dansk post-punk af højeste kaliber. Det er fandenivoldsk og ikke bange for at tage munden fuld. Det har den kant, som så meget nutidig rock synes at mangle, nemlig en slags outsider-farlighed. Det indbyder dig til at digte videre med på drømmen. Kompromisløst, melodisk og umiddelbart fængende.
Juka Trashy – Have a Brunch
Punkånden bliver på ny sat fri i det danske. Seneste skud er Juka Trashy, der er blevet formet af et længere ophold i Berlin og er et opgør med den gængse metervare. Som Juka Trashy fortalte os tidligere på måneden:
““Vi har vænnet os til at høre dårlig musik. Med dårlig musik mener jeg ikke nødvendigvis musik, der skurrer i ørerne, men musik, der ligesom McDonalds’ burgere altid smager af det samme, aldrig udfordrer os og altid appellerer til laveste fællesnævner.”
“Have a Brunch” er i tro ånd indspillet som one-takes. Singlen er mikset af Jonathan Jensen fra Cable Hell Studio på en kombination af en analog Otari MTR-90 MKII og en DDA Q konsol og mastereret af den legendariske Pete Maher (Rolling Stones, Nick Cave, Pixies, Patti Smith).
The Reptones – Tried To Be Nice
The Reptones’ “Tried To Be Nice” beskriver den jordbundne modpol til de feterede kunstnere og videnskabsfolk, som vi hylder som genier, selvom vi reelt intet kender til deres menneskelige kvaliteter. Det er en sang med noget på hjerte, og den har sin oprindelse i en personlig historie fra et af medlemmernes omgangskreds.
Singlen emmer af organisk americana-vellyd – fra den sprødt producerede akustiske guitar til det varme klaver og Bo Bech Arvins følte røst. Et smukt stryger-arrangement svøber sig kælent om den lille majestætiske melodi og hensætter én i åndehullets eftertanke.
Anders Riis – Mere Jylland
Mere Jylland, mere plads til forskelle. Anders Riis mente, at vores overskrift var den hidtil bedste i dækningen af hans provinshymne.
“Mere Jylland” er en slags fuckfinger til hovedstadens højpandede kulturparnas, som eksiljyden Anders på en eller anden måde også ser sig selv som en del af, så kritikken peger også tilbage på ham selv.
Og så gør det ikke noget, at Jacob Haugaard også medvirker – bare for lidt ekstra jysk grit.
Verdens Sidste Idé – Følelsen findes (ikke mere)
“Jeg drev rundt i gaderne i en rus, sammen med andre tilflyttere, totalt opslugt af byens liv,” fortæller forsanger Asbjørn Hvelplund, den lyriske mastermind bag Verdens Sidste Idé. “Vores tørst var uudslukkelig. Det førte os hele tiden til nye baggårde, nye tilstande, og jeg fandt ud af, at jeg kunne skrive om det på dansk.”
Og prøv blot at se, hvor lang tid du kan modstå den rastløse bas-figur, der bærer “Følelsen findes (ikke mere)”, før du vugger med. Blæsere giver et pust af det modernes drøm om storbyen, mens omkvædet besejrer melodiens tristesse og giver et håbefuldt lys.
SUNDAYS – Colurblind/High or Low
I verden af i dag, hvor alt er strømlinet til digitale algoritmer, ringer maxi-single nødvendigvis ikke en genkendelsens klokke. Det er et format, der havde sin storhedstid særligt i 70’erne, og gav kunstnere muligheden for at udgive to singler til prisen af én.
Og således er det med SUNDAYS, der udgav både “Colourblind” og “High or Low” i et hug. To singler, der komplementerer hinanden, samtidig med de udforsker forskellige sindsstemninger.
Cousin – Heart Dreams
Pop behøver ikke være tomme kalorier. Det kan også være progget og give noget at tygge på. Det er aarhusianske Cousin et godt eksempel på.
Kvartettens seneste single, “Heart Dreams”, er et sprudlende poplandskab af internationalt format, hvor man særlig fornemmer britiske inspirationskilder som Foals og alt-J bag kulisserne.
Det er øjeblikkeligt fængende og giver en lyst til at starte fredagsfesten allerede på en tirsdag eftermiddag.
The White Album – Mystery
Om to ugers tid udkommer The White Album med deres tredje album, Colorama. Det bliver fredag den 13. marts for at være helt præcis. Det er et album, som gruppen selv beskriver:
“Deterbrunt, halv-funky og til tider endda sexet. Det er stort, det er flosset i kanterne, det er beat-drevet 90’er indie-rock krydret med vokalharmonier og nordisk melankoli. Musikken på albummet er for os mere legesyg end tidligere.”
Det er den kælne “Mystery” da også et godt eksempel på. Laidback og ja, endda sexet! Det er den slags nummer, som straks giver en appetit på mere.
Hør playlisten på Spotify her:
