Månedens bedste singler, marts 2020

Du føler måske, at verden er gået i stå? Det er musikken ikke! Og marts har været en ren gavebutik af nye singler. Vi har samlet de bedste i en playliste, som du kan høre her.

Good mooooorning Vietnam, gjaldede Robin Williams ud i æteren i Barry Levinson’s film af samme navn fra 1987. I en rolle, der var som skræddersyet til ham, favnede Williams den menneskevarme, ansvarsbevidsthed og humor, som heller ikke vi må glemme i disse undtagelsestider. Selv når mørket falder kortvarigt over verden, bærer musikken flammen, der kan sprede lidt lys over tilværelsen.

Derfor præsenterer vi her marts måneds bedste singler i en spilleliste på Spotify, som du kan dykke ned i og måske opdage noget nyt eller få et glædeligt genhør. Der er musik til alle lejligheder, til alle sindsstemninger, og ikke mindst til at minde os om, at kloden stadig drejer. Hvor bliver det godt, når de danske musikere atter kan indtage spillestederne og give deres kreationer ny luft under vingerne. 

Det er sidste dag i marts, og uden så megen omsvøb skal gjalder vi herfra et: God eftermiddag Danmark!

Billedstormer – 18 

Det er svært at tale om rockmusik uden at forestille sig Chris Cornell’s hæse vræl, Axl Rose’s hyæneskrig eller hvilken bovlam amerikansk white trash millionaire, der nu er ugens metervare-hit på MyRock. 

Når vi bevæger os væk fra den vokalgymnastiske ledetråd i musikken, kan de fleste af os nok på to fingre tælle den kompositorisk stærke Joe Satriani’s skaldede rummand eller Steve Vai’s ekvilibristiske gribebrætsonani.   

Her adskiller Billedstormer sig markant, fordi deres fokus i stedet ligger på flænsende rifforama og tunge zeppelinske grooves. Der er ikke en ilter, navlepillende forsanger i front til at stjæle opmærksomheden fra den hidsigt snerrende guitarmusik, der svinger i forskellige halsbrækkende taktarter, og pumper ren benzin ned i rockhjertes cylindre.

Den aalborgensiske trio består måske nok af gamle stoddere, men singlen “18” er et ungdommeligt frihedsbrøl, der truer med at forårsage piskesmæld. Og så skulle der oven i købet være en ny single på trapperne!

The Boy That Got Away – Do Your Worst

Nogle gange skal du ned og sutte i græsset for, at du igen kan rejse dig. Det er den livets cyklus, der karakteriserer os som mennesker – ikke om du danser over grønsværen eller kravler i skidtet, men at du kæmper dig tilbage og får fodfæste. Det er, hvordan vi tackler kampen og de små sejre, der tæller.

The Boy That Got Away har mødt deres udfordringer og kæmpet sig tilbage. På andensinglen “Do Your Worst” fra deres kommende tredje album, Colossus, er det netop kampen, der bliver beskrevet. Livet tipper på et øjeblik, kærligheden går itu, og du føler du står helt alene. Og så skruer du bissen på og slår igen.

Det er melodisk rock, når det er bedst. Singlen er forankret i et solidt riff med tung bund, og det bliver ikke ringere af, at sanger og guitarist Tim Alvin Boström også smider en bister guitarsolo i hovedet på os. Hvis det her er det værste, tør vi (næsten) ikke tænke på, hvordan det bedste lyder! Kom så med det album!

The Great Dictators – Creep For Life

The Great Dictators kommer atter til live på den storladne “Creep For Life”. Det er et stærkt comeback, hvor den personlige kamp har skærpet den lyriske pen og det musikalske udtryk. 

Brede bølger af synthesizers og atmosfæriske samples skaber en ominøs stemning, der forplanter sig i kroppen, mens forsanger Dragut Lugalzagosi beskriver en dysfunktionel familie. Det er en sammenkomst fra helvede: “This party is the worst ever/ I see an evil love.”  

I den dysfunktionelle familie er kærlighed og tillid illusioner blot, og knivene er ude og sigter efter ens ryg. Ligeså vel som familien kan være et trygt tilhørssted, kan den også være en forbandelse for livet.

Lyden er ny, men stadig mørk, og det lyriske univers mere rammende end nogensinde. Det lover godt for københavnernes fjerde album, One Eye Opener.

Schwarze Fiktion – Cool Bikini Cool

Schwarze Fiktion betragter sig selv som maskinen, der kompromisløst overtager mere og mere terræn. Indefra det rumsterende maskineris dataflow opererer sangene som fragtmenterede øjebliksskildringer af mennesket i transformation væk fra et selv. Resterne af selvets autonomi kommer i glimtvise adspredelser som eksempelvis forelskelse.

Og det kommer til udtryk i den mørkladede “Cool Bikini Cool”, der med fortættet syntetisk fremdrift, rungende shoegaze-guitarer og hypnotisk vokal byder på et forelsket ungdomsbillede set igennem det mere modne jegs øjne.

I hænderne på lyddesigner Christian Skjødt og producer/mixer Carsten Heller bliver “Cool Bikini Cool” til et ulmende mørkt og anderledes bud på en popmusik, der er både hårdtslående, undersøgende og catchy. 

Singlen er den første af en række singleudgivelser i foråret, som kulminerer med Schwarze Fiktions anden EP-udgivelse til efteråret.

Cloudwalk – Wide-Eyed

Den nordiske noir, der stadig knytter sig til Aalborg, står i kontrast til skiftet fra industriby til vidensby i fremgang, men finder stadig sit kreative udtryk i byens blomstrende undergrundsscene.  Her er man ikke bange for mørket og dets slagside, men favner det og bruger det kritisk til at skabe nye lyde og stemninger. 

Det seneste skud på stammen er Cloudwalk, der består af tidligere medlemmer fra blandt andet Caved Crow og Get Your Gun, og det har selvsagt været med til at forme deres lyd, et hypnotisk mix af shoegazey post-punk og dream pop. 

På singlen “Wide-Eyed” er det meningløsheden i det moderne menneskes identitetsfluks, der står i centrum. Det æteriske lydbilledes driftige fremgang danner den fængende ramme om vokalens bøn, der rækker frem som en hånd igennem drømmens maske. Det er i krydsfeltet mellem den lyriske bevidsthed og de pulserende trommer og højtsvævende guitarer, at tematikken forankres og får sit kød og blod. 

Bandet udkommer med deres debut-EP, Looming Large, onsdag den 8. april, og er produceret af kældermennesket Sebastian Wolff, der som altid  har overført lidt af den sorte magi, han har i fingerspidserne, til lydbilledet. 

NAR – Closer

Når man dyrker den melodiøse indie-pop, er forbillederne David Bowie og Arcade Fire ikke dårlige udgangspunkter. På tværs af årtier er både ikonet og arvtagerne kendetegnet ved at udvise en kreativ frygtløshed og ufortrødent dyrke det storladne. 

Det har NAR taget bestik af og giver på “Closer” en kontrastfyldt undersøgelse af det tidlige parforhold, hvori man har opdaget en stor forskellighed mellem sig – dog med et håb om at blive tættere. 

Det gennemgående dobbelt-tema i lyrikken og kompositionen giver en håbefuld, men samtidig sørgmodig følelse. Lyrikken udtrykker sorg og frustration over ikke at kunne samle følelsernes puslespil i en dyb og sørgmodig vokal, som bliver forløst i en håbefuld, opløftende power vokal i omkvædet. 

“Closer” lever i sit eget indie pop/rockunivers med storladen synthesizer, rytmisk guitar og groovy trommebeats uden at forfalde til blot bleg imitation af mestrene. Det gør NAR til et band, vi holder øje med i år.  

The New Investors – New Beginning

Ved første lyt fremstår “New Beginning” som et svalt pust, der ville gå godt i ét med det gryende forårs løfter om en langstrakt varm sommer, men bag lydbilledet gemmer sig en seriøs tematik med dystopiske rødder. 

Singlen handler om en gruppe unge hippier, der oven på apokalypsen drager ud i ørkenen i søgen efter en ny ledestjerne og en ny og alternativ livsform langt væk fra vækstkapitalisme og pandemier – en ny begyndelse.

“‘New Beginning’ er åbningssangen i en sangcyklus, som vi arbejder på, med en fiktiv apokalypse som altoverskyggende tema. Jorden er ved at gå under, men menneskeheden bliver reddet af en fremmed civilisation, som kommer hertil og henter os væk fra den brændende klode,” siger sanger og guitarist, Glenn Müller.

The Broken Beats – Carried Away

Bare rolig! Festen er ikke slut, langt fra. The Broken Beats er nemlig tilbage i fuld powerpop-flor og har stadig deres smagfulde finesse for den smukke melodi i behold. Det slår Kim Munk & co. fast på singlen “Carried Away”, den første smagsprøve fra det kommende The Gig, der er ude fredag den 24. april.

I dag tæller The Broken Beats’ bagkatalog af medlemmer intet mindre end 62 personer, hvor det eneste originale og det mest originale medlem er tilbage, nemlig sanger, sangskriver, guitarist, forfatter og nedriver Kim Munk. 

Munk udtaler selv om The Broken Beats, at han kun kan være stolt og glad over, hvad der er opnået igennem årene, og selvom det både har er skabt evige venskaber og tilsvarende uvenskaber, er Munk bare glad for at have overlevet sit talent som sangskriver. 

Det talent står lysende klart, og vi skal kun ramme omkvædet, før vi er klar til at lade os blive båret væk.

LYSE NÆTTER – Det Indre Rum

Den københavnske kvartet LYSE NÆTTER fortsætter på deres nye single, “Det Indre Rum”, den rejse, som de stævnede ud på i den foregående single, “Det Forjættede Land.” 

Hvor sidstnævntes jagt på nirvana udfoldede sig i et tempo passende til dansegulvets ekstase, er “Det Indre Rum” en mere drømmende komposition, hvor melankolien bliver mere udtalt, og den stoiske resignation ligger ulmende bagved på nippet til oprør. Det er det enkelte menneske sat alene og grublende over for livets fundmentale uforståelighed.

Singlen slutter i et storladent crescendo, hvor en lyrisk guitarsolo indtager rampelyset, og det er ifølge bandet en kærlig hilsen til Mew’s legendariske album Frengers fra 2003. Det demonstrerer også LYSE NÆTTER’s forankring ikke kun i genrerne psych og indierock, men også dream pop og shoegaze.  

“Det Indre Rum” er anden single i en planlagt rækkefølge af tre singleudgivelser dette forår. De tre sange bliver senere samlet på en EP. Musikken er indspillet til i TAPF Studio i Vanløse, hvor Peter Sloth (Fribytterdrømme) har produceret og mixet numrene. Mastereringen af er lavet af Rune Rask (Suspekt). 

Kaizer – “YOU KILL ME WITH A WORD (aim you gun)”

Kaizer, med det borgerlige navn Karen Stenz Lundqvist, vil være sig selv. Og nogle gange må man gøre oprør for at bryde med de lænker, der holder én fast. Derfor vinkede hun sidste år farvel til pladeselskab og trygge rammer til fordel for selv at have kontrol over sit kunstneriske udtryk. 

Hendes kunstneriske søgen er nu udmundet i debutsinglen “YOU KILL ME WITH A WORD (aim your gun)”, hvor hun selv har været sangskriver og producer. Den er et revsende opgør med samtidens perfekthedskultur og et kald til at stå ved sig selv – også når omverden møder en med sårende trods. 

Kaizer rammer plet med sin futuristiske kammerpop, der emmer af den tidlige Lorde’s tætvævede minimalisme og øjeblikkelige ørehængende kvaliteter. Det er punchy og ømt på samme tid, og har den snert af rebelsk ungdom, der kan ruske teenageren frem i selv den mest tvære olding. 

I mandags udkom den tilhørende musikvideo, en poetisk hyldest til rødhårede kvinder, blomsterkranse og tunge Dr. Martens-boots. Se den her.

The Reptones – Run Like the Wind

I fredags udkom The Reptones med deres femte album, den Nikolaj Nørlund-producerede Painkillers & Wine, hvor den tidligere kvintet er barberet ned til en duo bestående af Bo Bech Arvin og Kim Heibon.

De har haft et tæt samarbejde om sangene, der er vokset fra øvelokalets indre hule til et intimt americana-landskab, hvor solnedgangen gløder over ørkengulvets støvede småbyer. 

Simultant med albumudgivelsen udgav de også andensinglen, “Run Like the Wind”, som er en smuk hyldest til et levet liv. De fortæller om singlen:

”’Run Like The Wind’ handler om demens og beskriver, hvordan et menneske lige så langsomt forsvinder for øjnene af alle, og til sidst både er der – og alligevel ikke er der. Det er hårdt at acceptere – særligt når alle minder om en livlig og nærværende personlighed står lyslevende i erindringen. Det er en sang om et svært emne, men samtidig er den også en positiv og varm hyldest til et levet liv”.

Jon Norman – Underground

En tidlig ungdom brugt på Café Under Masken i Aarhus, et fejlslagent forsøg på at blive kunstner af øllets vej, ledte Jon Norman til en ny erkendelse og ledte ham på rette vej i sit kreative liv. Den seneste single, “Underground”, er som et snapshot af en fugtig aften på den aarhusianske beværtning, set igennem Tom Waits beduggede linser. 

Tempoet er bævende sløvt, som sidder man der bag disken og famler efter sidevognen til fadøllen, mens røgen lægger sig som en tung hinde over det polyfoniske kor af hæse stemmer. Den er som en vemodig beruselse. 

“Underground” er et tungere og mere blusey udspil i forhold til sangene fra EP’en “Back in the Ocean”, der udkom sidste år. Den er en interessant forsmag på Jon Normans endnu unavngivne debutalbum, som rammer gaden fredag den 11. september, og signalerer, at vi muligvis kan forvente en bredere palette af lyd.

Wolfroy – I’m in My Twenties and I’m Already Bored

Med en eftertænksomhed, der er den amerikanske mester, Mark Kozelek, værdig, fører Wolfroy os  på sin seneste single ind i et rustikt og intimt lydunivers, hvor melankolien hersker uafrysteligt i sit prægnante nærvær. Den fornemt opbyggelig komposition kryber langsomt ind under huden og sætter sig fast i knoglerne, så de skælver desto mere ved den forløsende punchline’s tungsindige erkendelse: I’m in My Twenties and I’m Already Bored.

I kunsten har vi altid muligheden for at genfinde den lille tråd, der har revet sig løs i tilværelsens spraglede tæppe, og komme på sporet af den tabte tid. Æstetikken skaber et rum, hvor vi kan tilsidesætte vores aktuelle nu og generobre den hensvundne magi. Det, som er tabt, vil blive fundet igen.

Det afspejler sig for Poulsen i den proces, han satte sig i, da han indspillede “I’m in My Twenties and I’m Already Bored.” Her søgte han bagud til den oprindelige spontanitet, som havde forløst de magiske skælv i den unge sangskriverhånd og fokuserede hårdt på ikke at vige for erfaringernes formanende røst.

“Det er en proces jeg har savnet, og som har hjulpet mig til at finde tilbage til noget af det, der har været vigtigt for mig som Wolfroy helt fra starten,” siger Christian Poulsen, der er synonym med Wolfroy.

“I’m in My Twenties and I’m Already Bored” er første single fra Wolfroy’s kommende EP bestående af fem sange, der også vil være første udgivelse siden det selvbetitlede debutalbum fra 2018.

Redaktionen anbefaler
Månedens bedste singler, oktober 2020

Månedens bedste singler, oktober 2020

Var du med på beatet i oktober måned? Hvis du har brug for en opfrisker i, hvad der rykker på den danske musikscene, anbefaler vi her septembers ti bedste singler. Og de er som altid samlet i en Spotify Playliste, du kan høre her forneden.Man bliver sgu aldrig for...

Månedens bedste singler, september 2020

Månedens bedste singler, september 2020

Var du med på beatet i september måned? Hvis du har brug for en opfrisker i, hvad der rykker på den danske musikscene, anbefaler vi her septembers ti bedste singler. Og de er som altid samlet i en Spotify Playliste, du kan høre her forneden.Dansk musik er atter...

Månedens bedste singler, august 2020

Månedens bedste singler, august 2020

Var du med på beatet i denne måned? Hvis du endte med at slænge dig lidt for lange på stranden, har vi din ryg. Vi præsenterer her månedens ti bedste singler. Du kan høre dem alle i vores Spotify-liste her forneden.August måned går på hæld. Den varme sommer, kort som...

Månedens bedste singler, juli 2020

Månedens bedste singler, juli 2020

Mens vi venter på en resolution i forhold til de danske spillesteders fremtid - og ditto for de danske musikere - dykker vi ned i julis bedste singler. Det giver et overordnet indtryk af, hvor omfangsrig og kreativ den danske scene er, og vi krydser fingre for, at vi...

Månedens bedste singler, juni 2020

Månedens bedste singler, juni 2020

Vi mangler stadig rusen af sommerens mange festivaler, men i det mindste kan vi glæde os over, at singlerne stadig bli'r skudt ud i stride strømme. Vi har samlet juni måneds ti bedste i en playliste på Spotify, som du kan høre her. Den anspændte verdenssituation gør...