Månedens bedste singler, april 2020

School of X © Fryd Frydendahl

Vi savner at gå til live-koncerter, men vi trøster os med, at de danske musikere ikke er gået helt i hi. De leverer ufortrødent nye indspark til vores tilværelses soundtrack og giver foråret lidt ekstra farve. Vi har samlet de bedste singleudgivelser for april måned i en playliste, som du kan høre her.

Det har ikke været en april måned, som den plejer at være. Ja, klart, vejret er begyndt at skifte til det bedre, dog med sine egne forbehold, men vi har for eksempel måttet undvære de magiske live-koncerter, som for os musikelskere er en nødvendighed.

På nuværende tidspunkt tegner det desværre ikke til, at vi kommer til at stå svedige foran scenen foreløbig, medmindre vi logger på Facebook eller har en ven med bil. Verden er ikke så meget gået af lave, som den er kommet på afstand. Lad os håbe, at det snart skifter.

Heldigvis har der været gang i den på udgivelsesfronten. For selvom musikken ikke er tilbage på scenen, lever den stadig i bedste velgående digitalt, og de kæmpende musikere er flittige til at skyde nyt, lækkert materiale på gaden. 

I denne måned har vi fået masser ny musik i form af singler, men også et par albums og EP’er fortjener et solidt shout out herfra. Vi anbefaler tjept Colossus(The Boy That Got Away), Den Indre By (Verdens Sidste Idé), One Eye Opener (The Great Dictators) og Når du skifter mening (De Nøgne Øjne).

Vi har også en anmeldelse på trapperne af Freddy And The Phantom’s Universe From Nothing, der har taget anmeldere med storm i både ind- og udland.

Derudover følger her vores anbefalinger til april måneds bedste singler her.

School of X – Bad Love

Det kan være svært at navigere i kærlighedens stormombruste hav, men de viseste sømænd sætter deres lid til, at de kan komme trygt i land igen. Vores styrmand på denne rejse er Rasmus Littauer, der med School of X har skrevet en smuk kærlighedssang om at turde tro på, at man kan komme igennem de dårlige perioder.

“‘Bad love’ handler om at føle sig alene i et forhold, at have mistet troen og måske også tilliden. For mig er den et billede på det at være alene i en tosomhed. Om hvor meget tosomheden egentlig fylder, når man ikke har den mere, eller når man kan se den forsvinde lige så langsomt. Men det er sådan med kærlighed, at den kommer og går, og at man må forsøge at kæmpe sig tilbage til kærligheden,” siger Littauer. 

Den intime “Bad Love” kommer ifølgeskab med en æstetisk præcis musikvideo af Frederik Valentin, hvis sanselige metaforik fanger den indre konflikt.

S. Vestergaard – 1971

Søren Vestergaard kan skrive samarbejder med Pernille Rosendahl, Select Captain, Aksglæde, Hush, Apollo, Rumhund og Kadie Elder på sit CV. Nu er han aktuel med sit eget projekt, hvorfra andensinglen “1971” stammer.

Titlen refererer selvsagt til året 1971, hvor den første microchip blev opfundet, og det har smittet af på lydbilledet.

“Jeg ville skabe et nummer, der inkluderede sen-60’ernes hippie vibe og så den totale overtagelse af synths og computere,” fortæller Vestergaard. 

Derfor er “1971” en slags hybridblanding af et ægte analogt band, der spiller sammen, og en spruttende laptop, der gør sin ting. 

Vi kan forvente en lind strøm af singler, før albummet kommer. Og vi glæder os!

AySay – Glød

Den aarhusianske trio AySay eksisterer i spændingsfeltet mellem det genkendelige i vestlig pop og mellemøstlige motiver. Luna Bulow Ersahin, Aske Døssing Bendixen og Carl West Hosbond beskriver selv deres lyd som et “clash mellem tyrkiske og vestlige musiktraditioner og kulturer, smeltet sammen til lyd der henvender sig til begge kulturer.” 

På deres nye single, “Glød”, skaber AySay et dragende lydunivers med rødder i nordisk, vestlig pop og inspiration fra kurdiske folkeviser og tyrkiske motiver. Og det slår gnister, når trioen anvender de kendte skabeloner fra popmusikken og klæder dem i Østens perlende nuancer og metaforik. 

The Blue Van – Chameleon

En af dansk rockmusiks største succeshistorier er tilbage! Denne gang sidder de selv tungt på hele butikken og lader kreativiteten løbe frit. Det mærker vi på andensinglen “Chameleon”, som lover godt for et kommende album.

“Jeg tror helt sikkert, det her bliver den bedste plade siden Man Up. Faktisk måske bedre, hvis du spørger mig,” siger frontmand Steffen Westmark. Og vi tror på manden! 

Den let psykedeliske stemning svinger dig blidt rundt, før et tungt rocket groove “Immigrant Song” værdigt rammer dig i panden som en vel svungen forhammer. “Chameleon” er en skamløs rockbasker, der som en trodsig ungersvend byder op til dans med knyttede næver. 

I den bedste rocktradition er den et opråb om at stå ved sin egen individualitet og undgå den feje flokmentalitet. Vi står alle til falds, hvis vi ikke finder modet indeni til at hævde os selv og blot bliver medløbere.  

Zar Paulo – Stop Believing

Længe leve Zaren! Den postpunkede kvartet satte i april Aarhus tilbage på det musikalske landkort, da de med udgivelsen af “Stop Believing” hurtigt blev udråbt af landets musikmedier til arvtagerne af den trone som The Minds of 99 længe har siddet tungt på. 

Det er dansabelt, det er intenst, det river i føleserne, det smager af fortid og fremtid i elektrisk kollision, og det er så dugfrisk, at man bliver grebet af nuets spænding!

“‘Stop Believing’ handler om et bedrag man begår, når man fortæller sig selv, at man er godt på vej, selvom man ved, at man i virkeligheden stagnerer. Man betragter i morgen som en ny og bedre start, selvom man inderst inde frygter for, at man kun kan se frem til mere af det samme. Det er en opsang til netop en ubegrundet tro på, at det bliver bedre i morgen. Vi mener, at det er lige så vigtigt at tvivle, som det er at tro,” fortæller bandet.

Og snyd derudover ikke dig selv for at se den fremragende musikvideo af instruktør Freja Rørkær Madsen. Den formår at formidle ikke blot et ungt, nyt band, men også følelsen af den pulserende tidsånd. Vi spår, at det her bli’r rigtig stort!

LYSE NÆTTER – San Fransisco

LYSE NÆTTER har på deres seneste to singler taget os med ud på vidtløftige eksistentielle rejser i søgen efter en mening med tilværelsen. Vi har sammen jagtet det forjættede land og banket på døren til det indre rum.

Men du ved, nogle gange udebliver meningen bare. Den er hverken til at finde i de store værkers tætskrevne sider eller låst inde i reptilhjernens mørke eller står på springs bag en busk ude i verden.

Hvis adgangen til det forjættede land eller indgangen til det indre rum udebliver, nægter LYSE NÆTTER i hvert at sætte sig med hovedet fortvivlet i hænderne. De slår i stedet ud med hænderne og istemmer et solidarisk Til helvede med det

Og det gør de med opildnende panache på “San Fransisco”, den afsluttende single i deres single-triologi. Det er en banger til dansefødderne, der også viser en mere legesyg side af den københavnske kvartet.

To Absent Friends – Frontdoorstep

Uigengældt kærlighed og dens svie og afmagt er hovedfokus for anglofile To Absent Friends’ nye single, “Frontdoorstep”. Det hjerteskærende tema er kanske almengyldigt indenfor sangskrivning, men sangen bygger på sanger og guitarist Jonas Johanssons egne oplevelser og får derved en glød af sand ungdommelig weltschmerz. 

Musikken er båret af inderlige og fløjlsbløde croons, der understøttes af smukt kimende, nærmest lirekasseagtige, guitarer, og et nærværende tilbagelænet groove. Tilsammen former elementerne et svævende og umiddelbart bekymringsfrit lydunivers, spækket med kompositoriske detaljer og en sand Noel Gallagher-guitarsolo, der nikker anerkendende til den inkarnerede Britrock.

Singlen udkom desuden med en flot og udtryksfuld musikvideo instrueret af William Dinesen, hvor To Absent Friends slentrer slingrende nedad dunkle og regnvåde gader, gennem nattens virvar af tanker og følelser.

Twin Dive – Vaporize

Aarhusianske Twin Dive har længe markeret sig i den udenlandske musikpresse som et band, man skal holde øje med. Bandet beskriver selv deres lyd som en bryllupsceremoni, der forener Nirvana og The Libertines, og bedst af alt er, at alle er inviteret til det vedkomne slagsmål af en fest. Udlandet kalder det “cosmopolitan punk rock”.

På “Vaporize” nærmer vi os mere midt-90’ernes grungy tåge-rus. Det er et øjeblikkeligt fængende nummer med beskidt guitar, slidt og følt vokal, flot backingvokal og uventede skarpe stød. Det er det perfekte soundtrack at dase i solen til med en cocktail i hånden. 

DØR NR. 13 – Genfærd

Det skulle bare have være blevet til en EP, men DØR NR. 13 gik hjem med et helt album. De beskriver ganske enkelt resultatet som “En undergangsplade man kan danse til”.

Albummet består af intime førstehåndberetninger om dysfunktionel kærlighed fra et narkovædet parforhold. Et fremadstræbende mix af punk, rock, pop og urban, der for alvor sprænger rammerne for hvad man kan tillade sig i dansksproget rockmusik anno 2020.

Det får vi da så sandelig også at føle på førstesinglen “Genfærd”. Den er en kærlighedserklæring til spøgelserne af alle dem, vi har mistet, og lyder som en blanding mellem Lars H.U.G. på valium og et Stooges track produceret af Rune Rask.

Vivid – Son of the Sun

Vores genre er som en schweizerkniv,” fortalte Vivid’s Morten Drag os i begyndelsen af måneden.

Her udgav den københavnske kvartet en maxi-single bestående af “Son of the Sun” og “Unreal”, som er gruppens første smagsprøve på deres særlige brand af postgrunge med poppede undertoner.  

Socialt omsorgssvigt, stofmisbrug og ensomhed er de vægtige temaer i “Son of the Sun”. Vi følger to personer, en ung mand og en ung kvinde, og oplever igennem deres øjne, hvordan det er at føle sig forskellig eller udenfor.  

“Der er helt sikkert en masse teenageangst i sangen, men jeg synes også den indeholder masser af styrke og håb – især hørbart i den lange slutning hvor alting går amok på en fed måde,” siger Drag.

Kúlú – Seeking

Der er erfarne kræfter på spil i Kúlú, og det mærker man øjeblikkeligt på “Seeking”, hvor det let-atmosfæriske vers bliver afløst af intenst støjende guitarer. Singlen skuer indad i den bedste rocktradition, som guitarist og sangskriver Daniel Buchwald fortæller:

“Uden at gå alt for meget i detaljer, kan jeg sige, at ‘Seeking’ handler om afhængighed i forskellige instanser. Både den positive og negative afhængighed, hvor man hele tiden føler, at man kan gøre tingene bedre og overgå sig selv.”

In Memoirs – You Can’t Hold Back My Heart

Du kender måske Morten Fillipsen fra sin tjans som én ud af to forsangere i The Grenadines eller sågar hans indspark i MGP for 18 år siden med sangen “Du er ikke som de andre pi’r” fra 2002.

Siden har han vokset musikalsk og haft succes med blandt andet albummet Love, Dreams and Sunsets fra 2017 under navnet In Memoirs.

“You Can’t Hold Back My Heart”, den sidste single fra hans kommende album som er på trapperne, er en forrygende pop-basker, der utvivlsomt vil gå godt i spænd med forårets fuglekvidder.