Den aarhusianske kvintet Aztek fortsætter det frugtbare samarbejde med Anders Søndergaard (Go Go Berlin) i producerstolen. Det udmønter sig nu i den nye single “I Am Not Who I Wanted To Be”, som ikke er bleg for at byde det eksistentielle anstrøg op til dans. Hør den her.
Mens vi bestræber os på blot at leve vores liv, dør vi igen og igen. Nærmest uden egentlig at bemærke det. At miste livet er faktisk ikke så enkeltstående, som vi måske går og tror.
Døden eksisterer nemlig i forskellige afskygninger. Der er naturligvis den fysiske finitte, om hvilken vi ikke kan sige så meget og derfor må lade alt stå uvist hen. Men der er også den metaforiske død. Den åbner til gengæld for et mere gængs fortolkningsrum.
Tænk på det som en slange, der skifter sin ham. Det er stadig det samme krybdyr som før og så alligevel. På en pudsig måde er det et andet reptil efter transformationen. Der er noget i det enkelte væsens singularitet, der afgår ved døden, mens noget andet vokser frem til live.
Måske den du var sidste onsdag, dør i midten af denne uge, og du vågner i din seng under din trygge dyne med et spejlblankt ansigtsudtryk, ingen fare på færde, og er pludselig en helt anden.
Den der rastløse fornemmelse, den der evigt spørgende angst, om du nu er i den rette ham, er omdrejningspunktet for den aarhusianske indierock kvintet Aztek’s nye single, “I Am Not Who I Wanted to Be” – eller fyndigt forkortet for den moderne ungdom “IAWIWTB”.
Hvor blev jeg af?
Det er et spørgsmål med et rungende eksistentielt anstrøg, som forsanger Benjamin Vestergaard insisterende har spurgt sig selv for at se, hvor det ville lede ham hen.
“Jeg er gået rundt i en drøm, jeg ikke turde vågne af igen,” siger han. “En døs, hvor det føltes som om, jeg hele tiden var et skridt bagved mig selv, indtil jeg til sidst måtte spørge: Hvor blev jeg af?”
Og det kommer glimrende til udtryk i den søgende sangtekst, hvor Vestergaards lyriske avatar står over for det samme dilemma. I fiktionens omstrejfende univers foreligger samtidig muligheden for at lade scenariet spille helt til ende og gisne om udfaldet.
Her får dog imidlertid let triste konsekvenser. I sin insisteren på at blive sig selv, blive en mere ønskelig version af sig selv, må det lyriske jeg nemlig opgive et kærlighedsforhold, efterlade det for ikke at forblive blot en bleg imitation af sit eget væsen, og det efterlader et traumatisk ar på samvittigheden.
“I don’t want to fail/ Another heart ever again,” som det lyder i omkvædet.
Det peger på det moralske ansvar, der trods alt hviler på skuldrene af den som pludselig bryder med sin vante facade for at finde frem til et mere autentisk udtryk. Man tager ganske vist rejsen alene, men man holder stadig sine nærmestes hjerter i hænderne.
“IAWIWTB” er Aztek’s anden single i 2020. Den følger den fremragende “I’ll Be Waiting”, som var blandt vores månedens singler i juni, og udmærker sig som denne ved at dreje bandets lyd i en mere elektronisk retning. Dette skyldes primært et samarbejde med producer Anders Søndergaard, som danske rockfans nok vil kunne genkende fra Go Go Berlin.
Hans erfarne touch giver det overordnede lydbillede et frisk, moderne pust, samtidig med, at det melodiøse aspekt virkelig kan slå ud i vidtfavnende flor. Vestergaards vokal veksler ufortrødent mellem det melankolske og det håbefulde, mens fine detaljer vokser frem i det sanselige lydlandskab bestående af sprøde guitarlyde og elektroniske klangflader.
