CALA. Foto: Norma Margrethe Skov
12–13 minutter at læse

HQ listen #32

Vi nærmer os den varme sommer og dens udbud af festivaler. Derfor skruer vi lidt op for blusset og byder på lidt ekstra singler i denne uge. Og bare rolig! Der er noget for enhver smag – ligefra det poppede sus over dansk lyrik til fee døø med ekstra døø på! Læs mere her! 

Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores playliste på Spotify. 

HQ listen består således af ugens mest uimodståelige nye tracks, som vi har spillet nonstop på vores redaktion, og vi forsøger at sætte ord på, hvorfor de er det, man kalder en rigtig ørehænger.

HQ Listen er dit hurtige overblik over morgendagens hits. Så lyt med og find dine nye yndlingssange.

CALA – Pretty Girls

CALA beskriver sig som “lyden af en 24-årig, der både er fortabt og forgabt i ungdommen. Det er til alle dem, der famler.” Bag kunstnernavnet gemmer sig Caroline Fjerbæk, der nu er bosat i Aarhus og tidligere har været udgivelsesaktuel.

Nu er hun klar med første smagsprøve på sit kommende debutalbum, WE’RE STILL YOUNG, og i forhold til det sangskriver-inspirerede univers, der var at finde på hendes EP fra 2019, Royal Red, er der i den grad sket en udvikling. 

Ventetiden under lockdown har virket inspirerende på den unge musiker, og CALA har i den grad omfavnet et mere eksperimenteret udtryk end tidligere.

Singlen “Pretty Girls” tager afsæt i et hypnotiserende 7/8-dels groove og et fængende elektronisk hook. I omkvædene får guitarerne lov til at støje, mens CALAs fængende stemme maler ultraviolette, støvede billeder af begge parter i et parforhold.

“‘Pretty Girls’ er et er et nummer, som gør opgør med de forventninger, der er kommet til ungdommen. Man skal helst være fri og lidt egoistisk. Man skal helst være sammen med en masse mennesker, før man finder den store kærlighed. Man skal helst ikke være bundet af noget som helst,” siger CALA.

“Det ramte mig, da jeg som 23-årig havde været i et fast forhold i fire år, hvor folk, jeg mødte, fik mig til at lyde kedelig, sat og bundet. Derfor skrev jeg ‘Pretty Girls’, som den måde, jeg troede jeg skulle slå op med min kæreste på, så jeg kunne leve en ‘rigtig’ ungdom. Det lyder dumt nu, og det ved jeg. Men nogle øjeblikstanker får nogle gange lov til at fylde lidt for meget.”

 CALA er ligeså musik til hjertets refleksioner, som det er til det fyldte dansegulv. Det bliver spændende at følge med henover sommeren til udgivelsen af WE’RE STILL YOUNG i efteråret. 

Kristian Leth – Danser Alene

Kristian Leth udgav sidste år sit roste album Stormen, men han er allerede klar med endnu et album.

Herfra kommer den første single, “Danser alene”, og det er en umiddelbar folk-rocker, båret på anslagene af den akustiske guitar med en solid rytmesektion i baggrunden, mens Leths lyriske pen udfolder sig i et selvbiografisk narrativ.

“Danser alene” peger udad og fremad i modsætning til sangene på det sidste album, der var præget af isolation og krise i et Corona-år. 

Frygtløst sætter poeten sig selv til skue, og sangen fortæller en historie om en “verdensmand” der “skriver på to bøger”, men som ender med at danse alene.

Sidder du også alene denne fredag aften, anbefaler vi dig at skænke dig en drink – indenfor rimelighedens grænser, bevares – og tage dig en dans alene på stuegulvet med Kristian Leth i højtalerne.

Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter – Den sidste time er døgnets bedste

Det tog tre år, før Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter vendte blikket bort fra det rystede spejl og endnu en gang gik i studiet.

Den første stemningsfulde sang de fik lagt ned er singlen “Den sidste time er døgnets bedste”, og de lagde den ned i første take!

“Det er det første take, der er endt på pladen, og jeg synes man kan mærke en både undersøgende og nærværende stemning i musikken. Nummeret er oprindelig skrevet på trompet med kun melodien som eneste anker – men det er som om at melodien tegner akkorderne helt af sig selv, og da jeg skulle orkestrere kompositionen ud for resten af bandet gav, akkorderne sig selv”, forklarer komponist Mikkel Borrisholt Grevsen fra Det Glemte Kvarter.

Lyrikken til “Den sidste time er døgnets bedste” stammer fra Thomsens smukke digtsamling Hjemfalden fra 1991. Og det lykkes i den grad Det Glemte Kvarter at ramme stemningen i Thomsens lyrik. 

Det Glemte Kvarter og Søren Ulrik Thomsen er i år aktuelle med hele to albums, som unægteligt hænger sammen. I vintersolen, udgivet i februar, og det kommende Regnklar rumklang udspringer fra samme indspilningssession og har arbejdet med samme organiske lyd og det stemningsmættede og fuldendte formsprog, som er blevet kendetegnet for Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter.

Hvis din indre film i forvejen ikke har et soundtrack, når du bladrer igennem Søren Ulrik Thomsens samlede værker, kan det varmt anbefales at dykke ned i Det Glemte Kvarter og måske erindre noget, du troede, du havde glemt. 

Danefae – Varme / Skyer

Danefae er ikke din typiske danske popgruppe. De laver nemlig en progressiv dansksproget musik, der er kendetegnet ved åndelige atmosfærer, smukke nordiske melodier, fyldige lydflader og uden frygt for at drage inspiration fra metalverdenen.

På deres seneste dobbeltsingle “Varme / Skyer”, hvoraf den første virker som atmosfærisk opbyggelig i forhold til forløsningen i den anden, får vi et storladent og eksperimenterende arrangement at mærke. 

“Skyer handler om at finde tryghed og sikkerhed hos et andet menneske. Et varmt og stemningsfuldt nummer med et godt drive og styrke,” siger bandet om singlen. 

Ambitionerne fejler ikke noget for den unge kvartet. Brugen af det danske sprog gør dem i stand til, en skønne dag, at ende som en del af kulturarven under kategorien med selvsamme navn Danefae.

Læn dig tilbage og lad dig opsluge af en art mytologisk stemning formidlet af forsangerinde Anne Olesens fantastiske vokal. 

Calby – Worry About The Money

Sidste år vandt Calby Carl Prisen for Årets Mest Spillede Sang med “Burnout”. Efter en vellykket albumudgivelse med flere velplacerede singler er han atter tilbage. 

Første smagsprøve fra hans kommende album, som er sat til at udkomme i 2023, er den soul-prægede “Worry About The Money”. 

“Worry About The Money” viser en musikalsk mere åben Calby og kredser om at turde tage de svære spring i livet, og der er på ingen måde gået på kompromis med kvaliteten og det internationale snit, som også kendetegnede debutalbummet. 

Samtidig bygger ’Worry About the Money’ bro til en ny måde at gå til musikken på for Calby. Der er mere livskraft og mere krop. Og det er et bevidst valg fra en sanger og sangskriver, der har villet ud af sit eget hoved og nu gør en dyd ud af at gribe øjeblikket.

Det skinner igennem på ’Worry About the Money’, hvor sangens titel ligger som både et hook og helt centralt mantra for Calby.

”Hvor jeg før skrev sange om at stå på vippen, er ’Worry About the Money’ sangen lige efter, fødderne har sluppet vippen. Jeg føler, det er et universelt tema: Skal jeg blive, hvor jeg er, eller skal jeg følge min mavefornemmelse, selv om det for alle andre virker forrykt? Den tvivl er en grundfølelse i mig, men jeg har forsøgt at forløse den med vilje og med fremdrift,” siger Calby.

Mon ikke Calbys sjælfulde vokal endnu engang skal få lov til at ride højt på radiobølgerne i år! 

William Torp – so yeah, love’s gonna fade

Sidste måned udgav William Torp førstesinglen ”trophy like”, som var en kærlig reminder om at have sig selv med, når man begår sig på de sociale medier. Nu er han klar med efterfølgeren ”so yeah, love’s gonna fade” – en storladen break-up folk/rocksang inspireret af de utallige, semi-dårlige romantiske film, Torp har set igennem sit liv.

“Under skriveprocessen havde jeg det her billede i hovedet af en klichéfyldt scene, der udspiller sig på en restaurant med et kærestepar, der går fra hinanden selvom alt virker ’meant to be’. I modsætning til de fleste romantiske film, hvor parterne oftest finder sammen igen til allersidst, er der ikke noget magisk plot twist i den her sang,” fortæller Torp.

Melankolien er i højsædet på “so yeah, love’s gonna fade”. Torps flotte vokal bliver til at begynde med komplimenteret af mere moderne vokallyde, mens nøgent plukkede toner på den akustiske guitar bliver understøttet af klaver. Først senere slutter trommer og bas sig til, og det får singlen til at åbne sig stort. 

“So yeah, love’s gonna fade” er ugens single til alle de romantiske sjæle, der kæmper med sejlivede sprækker i hjertets rustning. 

Jacob Faurholt – Madness on the Rise

Jacob Faurholt er en kending på den danske musikscene og nærmest kongen indenfor genren “lo-fi”. Han har siden midt-00’erne udgivet musik i eget navn og under banneret Crystal Shipsss. Han optager med få undtagelser sin musik i sit hjemmestudie, og udgiver pladerne i limiterede vinyl-oplag på sit eget label Raw Onion Records.

“Madness on the Rise” er seneste single fra hans kommende album, When the Spiders Crawl, der udkommer fredag den 26. august. Det er endnu en fin let-skramlet single fra Faurholts hånd, som får en til at genkalde sig mestrene som Sparklehorse, Daniel Johnston, og Guided By Voices.

“‘Madness on the Rise’ er en sang om at kæmpe med sine tanker, og om den angst og det ubehag de kan skabe, hvis man ikke får dem afsporet i tide,” siger Faurholt.

“Den animerede video er lavet af  den spanske kunstner Shari M Carrera aka Rabbëats. Sangen gæstes i øvrigt af Trine Omø fra Det Nye Navn på vokal.”  

Melodien er altid i højsædet i Faurholts detaljerige lydunivers, og der er nok at gå på udkig efter i “Madness on the Rise”.

Hand in Shadow – Elaine

Alt er på spil i “Elaine”, den fjerde single fra Hand In Shadows. Baggrunden for sangen er et personligt tab, en mistet ven. Sorgen over tabet er i sangen blevet vendt til en hyldest til det liv, vennen skabte – og også det liv, han efterlod. Når det regner i sangen, er det tårer, der bløder savnet op.

“Elaine” er med sin symbiose mellem tekst og musik måske det klareste spejl på trioens bandnavn, som handler om at gå hånd-i-hånd med sine skyggesider og dermed finde sin vej og i sidste ende sig selv. 

Den balancerer det stemningsfulde, episke og poppede i sit særlige arrangement, hvor atmosfæriske synthklange afløses af en fortættet guitarsolo, og samplede guitarloops samarbejder med et dybt elektronisk beat i en evigt fremadgående puls. Solrun Stigs vokal er glasklar og gåsehudsfremkaldende, skrøbelig og stærk.

Hand In Shadow er klar med deres debutalbum til september, og med de stærke singleudspil taget i betragtning tyder det yderst lovende. 

Feather Mountain – Pariah

Feather Mountain udkommer fredag den 2. september med deres andet album, To Exit a Malstrom, og “Pariah” er gruppens anden single. Det er en hårdtslående fætter, der smager af en mere aggressiv udgave af amerikanske A Perfect Circle.

Kvartetten har fra starten arbejdet målrettet på at skrive musik, der gør brug af det hårde fra metalmusikken og det drømmende fra den alternative rock. Det lykkes de i den grad med på “Pariah”, hvor de tunge guitargrooves raser ud under luftige guitarvræl, og hvor den rene ekko-drypppende vokal bliver afløst af inderligt growl. 

“‘Pariah’ er en af de tungeste og mørkeste sange, vi har skrevet. Lyrisk dykker vi ned i mani, og følelsen af at blive afskåret fra verden omkring sig. Vores signatur-kontraster er stadig at finde, men som sangen begiver sig dybere ned i en afgrund vrede, forenes bandet i et hårdtslående crescendo. ‘Pariah’ er hurtigt blevet en af vores yndlingsnumre at spille live,” siger bandet.

Skal du sparke weekenden i gang med en særlig intensitet og rivende guitar, skal du smække “Pariah” på anlægget og skrue højt op. Velbekomme! 

Wayward Dawn – Cage of Resentment

Gutterne i Wayward Dawn er ikke typerne, der bare sidder i øvelokalet og hamrer pils dagen lang, mens de diskuterer diverse millimetre over gennemsnittet. Det er allerede blevet til to fuldlængde spillere, Soil Organic Matter og Haven of Lies, og intet mindre end 50 svedige koncerter i Danmark, Norge og Tyskland. Respekt!

Nu flekser de atter den primitive dødsmetal-muskel, mens de lader op til deres trejde album All-Consuming Void. Det gør de med den bistre “Cage of Resentment”. Det er simpelt og råt!

“Cage of Resentment” er en kort headbanger, der smadrer direkte ind i dit blødsødne fjæs som en metalnæve fra det hinsides. Temaet er den ulmende vrede og problemerne med at forholde sig til den. Sagt anderledes: Ras ud, for satan!

Det er ondt og aggressivt på alle de rigtige måder, og den vil utvivlsomt være med til at bringe det læderklædte publikum til årets Copenhell i kog, når Wayward Dawn rammer scenen senere i juni. 

Hør ugens bedste singler i Spotify her:

Redaktionen anbefaler
HQ listen #35


HQ listen #35


Lad os krydse fingre for, at denne uge ikke har budt på de eneste “rigtige” sommerdage i år, og lad os derudover fyre op i ørerne for nogle nye danske singler. Vi har et godt udbud her, så det er bare om at finde et køligt sted og komme i gang med at lytte. Hver uge...

HQ listen #34

HQ listen #34

Vi er gået lidt i sommerdvale her på HQ music, mens alle landets musikfestivaler brager løs. Ikke desto mindre holder vi stadig ørerne åbne og bringer her en række nævneværdige singler, som er udkommet denne sommer. Hvem ved? Måske nogle af disse kunstnere står på...

HQ listen #33

HQ listen #33

Vi er på den anden side af NorthSide og melder os ind i kampen med ti friske singler fra danske up&coming-kunstnere. Tjek dem ud her! Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores...

HQ listen #31

HQ listen #31

Med dette års SPOT Festival i bakspejlet ser vi atter frem og tager hul på en lidt større række singler i denne uge. Vi kommer vidt omkring, så der er garanteret noget nyt for enhver smag. Læs med her! Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ...

HQ listen #30

HQ listen #30

I denne uge løber SPOT Festival 2022 af stablen, og derfor lægger vi naturligvis størst vægt på singler fra en række kunstnere, som du kan opleve på dette års festival. Vi har dog en undtagelse, men den rocker så hårdt, at du nok skal tilgive os.  Hver uge...