Gør klar til ren radiorock, gotisk drama af international kaliber, små eksperimenter, dansk lyrik, og øm folk-rock. Weekends soundtrack rammer bredt og alle sindsstemninger.
Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores playliste på Spotify.
HQ listen består således af ugens mest uimodståelige nye tracks, som vi har spillet nonstop på vores redaktion, og vi forsøger at sætte ord på, hvorfor de er det, man kalder en rigtig ørehænger.
HQ Listen er dit hurtige overblik over morgendagens hits. Så lyt med og find dine nye yndlingssange.
Diplomatic Immunity – Now’s the Time
De tre barndomsvenner, Jeppe Ulrichsen, Magnus Bersang og Emil “Hjorten” Kristensen, bedre kendt som Diplomatic Immunity, fortalte HQ music sidste år, at rockmusikken altid er blevet båret af store personligheder der oser af attitude. Og det er præcis det, de mener kan redde nutidens rockmusik fra dens slørede sump.
“Så for at gøre rockmusik aktuel, skal det have noget fandenivoldskhed, sjæl, kant og attitude. Folk har brug for en Jesus, som kan befri dem for deres hverdag,” lød det bravt.
Og fandivoldskheden, sjælen, kanten og attituden bliver maxet ud på rocktrioens seneste single, “Now’s the Time”. Det er ren radiorock, lavet til den langstrakte landevej eller kolde bajere om bål.
Med et hårdtpumpet lydbillede eksploderer gruppens energi på den kraftfulde schlager, der dog ikke ofrer melodiøsitet for muskelkraft. Vi får således et omkvæd og outro-stykke der passer til et hvilket som helst stadion, og det tyder på, at Diplomatic Immunity har ambitioner om at gå Foo Fighters i bedene.
De formår nemlig at danne bro mellem den klassiske rocks beskidte dyder og start-00’ernes strømlinede udtryk. På den ene side har vi en ringende guitarfigur, der lyder som noget hevet opad Billy Duffy fra britiske The Cult’s baglomme, altså, fra dengang de truede med at overtage verdensherredømmet og før de blev sat på plads af en bunke rødder fra L.A., der hed Guns’n’Roses, mens vi på den anden side har en helt stram komposition, hvor hvert virkemiddel er nøje planlagt.
Om de tre gutter kan gå på vandet, ved vi ikke, men “Now’s the Time” er helt klart en rockhymne for alle tider!
Brimheim – poison on a fizzing tongue
Den fremadstormende Helena Rebensdorff tog alle anmeldere under SPOT med storm, da hun kastede Brimheims mørke magi fra scenen. Hendes debut-EP, “Myself Misspelled”, vakte da også stor opmærksomhed om hendes talent sidste år.
Og nu er hun tilbage med singlen “poison on a fizzing tongue”, der er desto mere bemærkelsesværdig og viser et talent, der ikke kun er blevet styrket, men også har udviklet sig. Langsomt er Brimheim ved at blive en sleben diamant.
Under de kølige elektroniske tæppe, det statiske beat, gemmer sig et gotisk mørke, som Nick Cave kunne svinge sig op på i sin gamle dage. Det er stort og følsomt, det er som et brusende mørkt hav. “poison on a fizzing tongue” er musik af høj kaliber.
Det skader heller ikke, at singlen kommer i følgeskab med den nok flotteste danske musikvideo i år. Alene bestræbelsen på at skabe et mytologisk sci-fi-univers er noget, der kan knække halsen på de fleste filmskabere. Det ser godt ud i fantasien, men det er svært at fange med kameralinsen.
Men her lykkes det i stor stil. Musikkens sydende drama går op i en højere enhed med den symbolske fortælling, og vi kan kun anbefale, at du tjekker musikvideoen ud.
Sidste år var Brimheim et omtalt upcoming talent. Nu er hun klar til at lægge verden ned.
NikoCorlin – Swimming in the Horizon
Der er også noget større på spil hos projektet NikoCorlin. Efter to års intenst arbejde med sangskrivning har vi fået den første smagsprøve på et debutalbum der udkommer næste år.
Musikkens lyd er præget af genre som folk og pop, men med referencer til rock og blander det elektroniske med det organiske, hvilket udgør projektets originale lydbillede. Det kommer især til udtryk på den svævende “Swimming in the Horizon”, der netop svæver mellem forskellige stemninger og lydbilleder.
På en måde smager det lidt af 90’ernes af alternative scene. NikoCorlin besidder den samme frygtløshed til at blotte sine følelser og lade musikken tage bestik af dem. Det bliver drilsk og eksperimenterende, men samtidig inderligt.
“Swimming In Horizon” handler om at vende tilbage til sine relationer efter at have været væk fra dem i en længere periode, både fysisk og mentalt. Havet og horisonten symboliserer følelsen af at ting klart igen og opleve, at livet er stort – så stort at man kan få følelsen af at falde og svæve langt ud i horisonten og ind i hinanden og miste blik for hvem man er.
NikoCorlin har givet os en kort introduktion til et spændede lydunivers. Nu må tiden vise, hvordan det kommer til at vokse.
Mellemblond – Hjertets Tro
Siden 2009 har Kristoffer Munck Mortensen mere eller mindre været synonym med det evigt hamskiftende Mellemblond. Han er en dansk sangskriver af en sjælden karat, men han kan også synes som en skjult poet i den brede mængde.
Poesien lever I bedste vedgåenhed på Mellemblonds seneste single, “Hjertets Tro”. Her møder vi det store og ubegribelige i det lille og hverdagsagtige:
“vi snakker lidt om vejret/ og mennesker vi kender/ lidt om ikke at ku få luft/ om ting der starter og om ting der ender.”
Musikken har et behageligt, tilbagelænet beat, hvor den jangly guitar får lov at fylde. Det har en snert U2 over sig. Her tænker vi særlig på de rolige og smukke sange fra klassikeren “All That You Can’t Leave Behind”.
Og ligesom Bono & co. formår Mellemblond at ramme den der helt salige kerne, der nogle gange opstår i samspil mellem lyrik og musik, når de to elementer skiftevis giver hinanden plads de rette steder.
“Hjertets Tro” vil det lille mirakel og troen på det bedste – selv når det er overskyet. Det er en forsigtig optimistisk følelse, der er svær ikke at blive fanget af. Og lytter du på Spotify, må du ikke snyde dig selv for b-siden “Blæsten i Træerne”, hvor vi også får en kort, men karakteristisk Mortensen guitarsolo!
Sammenligninger er ikke altid gavnlige, men de kan være nyttige for at hamre en pointe igennem. Så lad os fatte sømmet og sige, at Mellemblond er C.V. Jørgensen for en ny generation.
Dark Social – Song For A
Afslutningsvis i denne uge vender vi tilbage til den støvede landevej. Det gør vi med Dark Social og den fine “Song For A”, et rigtigt stykke moderne folk-rock.
Dark Social har siden 2019 udfordret genrekonventionerne, og derfor overrasker det ikke, at den seneste single til dels omfavner den højstemte lyd af 70’ernes Laurel Canyon. Perleklar akustisk guitar, orgel og whiskers på trommerne.
“Hvis musik føles ægte og har noget på hjerte, synes jeg, det er ekstremt dragende. Jeg har aldrig skævet så meget til genrer – hverken som lytter eller som musiker. Jeg ser meget op til bands som Queen, der virkelig har bevist virkningen af den gode sang, og hvordan den kan samle mennesker på tværs, uanset genren,” fortalte Dark Social’s ansigt, Casper Noreen, os i 2019.
“Song For A” består af små sceniske glimt af eventyr, hvor man til tider kan skimte noget bagved. Singlen udbygger således bandets kærlighedstema yderligere, mens den også gør deres bagkatalog rigere på følte sange som alle kan synge med på.
