Renay // Photo: @stumpphoto
8 minutter at læse

HQ music #18

I denne uge ser vi lidt tilbage på et væld af fede danske rocksingler, og vi fortæller også om, hvordan et tilfældigt møde på gågaden en tidlig fordrukken morgen ledte til en autentisk banger af en soul-single! 

Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores playliste på Spotify. 

HQ listen består således af ugens mest uimodståelige nye tracks, som vi har spillet nonstop på vores redaktion, og vi forsøger at sætte ord på, hvorfor de er det, man kalder en rigtig ørehænger.

HQ Listen er dit hurtige overblik over morgendagens hits. Så lyt med og find dine nye yndlingssange.

Renay – Fire to the Dance Floor

Lad det være sagt, at der kan ske mange forunderlige ting på en torsdag.

Da jeg i sidste uge vaklede ud på gågaden i Aarhus efter et tequila-shot for meget på den sidste synkende skude i torsdagens flåde og slingrende begyndte at gå den forkerte vej hjem, stødte jeg på en fyr med en guitar.

Se, det er jo et syn, som jeg sætter pris på, uanset i hvilken forfatning min berusede bevidsthed befinder sig, og vi faldt således hurtigt i snak. Han kom netop fra et job på Fatter Eskil.

Det viste sig, at jeg havde æren af at tale med René Nielsen fra soul/funk-duoen Renay, som også består af Nikolaj Dybdal Lippert. Den unge musiker havde en varm latter og en stor, venlig personlighed, og da han hev sin mobiltelefon frem for at spille mig sin seneste single, blev jeg blæst bagover af, hvor tilsvarende stor en stemme, han også besad.

Renay’s første single “Fire to the Dance Floor” er en r’n’b-banger af en sådan autentisk kaliber, at Mark Ronson’s nutidige produktioner blegner i sammenligning. Det går lige til benet, øjeblikkeligt, båret af en stemme, der vækker genrens amerikanske mastodonter til live.

“Fire to the Dancefloor” har et sprødt og glødende lydbillede og et stramt arrangement. Den legende baslinje kredser om verset, før omkvædet insisterende tager over og Nielsens vokal brager igennem, så man får lyst til at synge med.

Det er den slags musik, som den danske popradio burde spille mere af. Og det er den slags oplevelser der gør torsdage uforglemmelige.

Hold øje med Renay – for når de så let kan sætte ild til dansegulvet, kan de med garanti også fyre op for kedlerne i dit hjerte! 

Visitors Club – Where the World is Mine

Du er det måske ikke bevidst, men du har uden tvivl stiftet bekendtskab med en af Danmarks bedste guitarister.

Manoj Ramdas er fra Sønderborg på Als, uddannet på GIT i Los Angeles, og den flittige musiker og komponist har i en lang årrække indspillet og turneret med blandt andre The Raveonettes, Sort Sol, Childrenn, Roxy Jules og Trentemøller. 

Han er især kendt for sin store, varme guitarlyd med cinematisk dybde, og netop det filmiske aspekt står centralt i hans nye projekt Visitors Club. Ideen er nemlig, at udforske og arbejde indenfor et større spektrum af musikken ved at invitere forskellige gæster ind i klubben og indspille 1-2 numre. 

På debutsinglen “Where the World is Mine” er det rocksangerinden Emma Acs der lægger stemme til. Ifølge Ramdas har netop hun det helt specielle mørke touch der løfter sangen og tager den hen, “hvor Twin Peaks møder nordisk noir.”

“Where the World is Mine” byder på et velkomponeret, storladent lydunivers, hvor 50’ernes pop-æstestik møder ominøse elektroniske klangflader. Det er fortidens sødmefulde uskyldighed dekonstrueret igennem den postmodernistiske fremmedgjortheds blanke linse. 

“Sammen med Emmas tekst og androgyne vokal rummer sangen akkordrundgange der klinger genkendeligt og som er svøbt ind i et mørkt og længselsfuldt Lynch univers. Jeg synes faktisk vi har formået at lave en solid ørehænger tilsat lidt horror-twang og elektroniske elementer,” siger Ramdas. 

Og “Where the World is Mine” spiller da også, som hvis Lynch havde instrueret en Bond-film, spundet i hans karakteristiske symbolske univers, hvor den britiske agent forsvinder ind i sin sjæls mørkeste afkroge. 

På den kommende debut-EP, der udkommer til april, vil det også være Emma Acs der leverer den gennemgående vokal. Det tegner til at blive en kuldegysende oplevelse! 

Deep Drive – Drowning

For to år siden hyldede den aarhusianske rocktrio Human (desværre!) afdøde Chris Cornell på treårs-dagen for hans død med et hårdtslående cover af Audioslave’s klassiske åbningsbrag af en single, “Cochise”.

Det gik ikke ubemærket hen, da især sanger/guitarist Joachim Rahbek Iversen formåede at træde i legendens sko med en kraftig og overbevisende vokalpræstation. Sådan! 

Nu er rockdrengene tilbage under det nye navn Deep Drive og har annonceret deres debutalbum til 1. april. På førstesinglen, den tungt buldrende “Drowning”, forbliver bandet i det amerikanske lydlandskab. 

Denne gang smager Iversens vokal en smule af Sevendust’s Lajon Witherspoon sjælfulde stemme. “Drowning” har da også en god portion af Atlanta-bandets sans for hård ørehængende rock, stramt arrangeret, og med den gode, inderlige melodi i front. 

Nummeret glider med andre ord effektivt fra start til slut og tvinger lytteren til adskillige genspilninger. Det er melodien der fanger først, og dernæst begynder man at fange de små, fine arrangementmæssige detaljer. Singlen er som skabt til moderne rockradio. 

“Du behøver ikke lade smerten flaske op indeni, fordi du er bange for, hvad andre må synes. Du er ikke alene,” siger Iversen om singlen.

Og “Drowning” er utvivlsomt ren katarsis for verdens tørstige rockhunde.

Ring Them Bells – Capitol Hill

Det københavnske rockband har vendt blikket udad mod den store verden på deres seneste single “Capitol Hill” – og inviteret et dansk rockkoryfæ med i studiet. 

Det er nemlig stormen på den amerikanske kongres i 2021, der danner baggrund for denne smukke og skrøbelige duet med Kira Skov. Og den voldsomme begivenhed til trods er “Capitol Hill” en afdæmpet, men dybfølt affære. 

Selv betegner forsanger Johannes Nidam sangen som en “dystopisk kærlighedsballade, der dels er et politisk horror snapshot og dels et håb om at række ud til et andet menneske midt i en skør virkelighed.”

I modsætning til bandets anmelderroste støjende og massive live-lyd rammer de på “Capitol Hill” den smertefulde ømhed i Nick Cave og PJ Harvey’s 90’er-ballader. Den dystopiske kærlighedsballade er ingen ringe beskrivelse, for Niddams mørke stemme svøber sig kælent opad Skovs altid sjælfulde vokal. 

Guitarerne sejler i flot rumklang, mens rytmesektionen støt holder kursen. Det er med til at gøre “Capitol Hill” til en dragende lydoplevelse, glimrende mastereret af shoegaze-legenderne Slow Dive’s Simon Scott, hvor man får fornyet sin respekt for organisk, håndspillet rockmusik.

DEADNATE – Cold Star

Det progressive metal-band, DEADNATE,fik allerede fra debut-EP’en Concrete Flood fra 2018 god opmærksomhed. Kvartetten fra Fredericia udsendte i november sidste år EP’en The North Sea Pt I, som var første halvdel af bandet debutalbum.

Nu annoncerer DEADNATE så, at deres debutalbum, The North Sea, er sat til at ramme gaden i sin fulde længde fredag den 25. marts. Og der er noget at glæde sig til. 

For den medfølgende single til nyheden, “Cold Star”, demonstrerer ueffent et band, der er vokset betydeligt siden 2018. De mange koncerter som DEADNATE har fået under bæltet har hærdet gutternes sans og teknik til en sådan grad, at verdens underkastelse må være næste stop. 

På “Cold Star” veksler DEADNATE mellem den lidt tungere arvetager til 70’er-proggen som også Mastodon dyrker, men demonstrerer mere spændvidde, når de ubesværet glider over i den nordiske tyngde end deres amerikanske fætre. 

Singlen har et stramt og intenst arrangement, der gør, at de 2.51 minutter glider forbi som et hidsigt fragttog eller en metalhandske, knyttet som en næve, lige i ansigtet. 

“’Cold Star’ er første single fra anden del af vores debutalbum The North Sea. Sangen handler om svigt af nogle eller noget man ser op til. Det er universel følelse, der har en stor magt over, hvordan vi lever vores liv. Musikalsk bygger sangen på en simpel idé der varieres i forskellige grader og med forskellige elementer henover,” siger trommeslager Ole Frank. 

Du har mulighed for at fange DEADNATE allerede i morgen, når de spiller på Ungdommens Hus i Fredericia til Lifesick’s release show. 

Hør ugens bedste singler – og de foregående ugers bedste singler – på Spotify her:

Redaktionen anbefaler
HQ listen #49

HQ listen #49

Vi nærmer os med hastige skridt den glade juletid, og i denne uge får vi da også et par nye julesingler fra uventet kant på playlisten. Bare rolig dog, vi har også plads til eksperimenter, pop og arrigskab. Læs mere her! Hver uge udkommer et væld af singler fra danske...

HQ listen #48

HQ listen #48

I denne uge kommer vi vidt omkring i genrene. Vi har alt fra rock, country-rock, rendyrket pop til harmdirrende metal. Velbekomme!  Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores...

HQ listen #47


HQ listen #47


Vi har masser af fede danske kunstnere på programmet i denne uge, men før vi går helt i gang, vil vi gerne gøre opråb på en mærkesag, der berører selve HQ music. Sparekniven har nemlig  som det første ramt det aarhusianske kulturliv. Kulturforvaltningen i Aarhus...

HQ listen #46

HQ listen #46

Problemerne i samfundet og verden som så stopper jo ikke bare fordi, at vi netop har overstået folketingsvalget. Det er vægtige emner, der ligger de unge musikere på sinde i denne uge, men bare rolig, vi har også plads til lidt kærkommen eskapisme. Velkommen til ugens...

HQ listen #45

HQ listen #45

Fra kompromisløs rock til pop, ugens bedste singler giver dig det bedste fra den danske up&coming undergrund lige her.  Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores...