Drømmerockerne holder fast i den tilbagelænede brit-rock inspirerede-stil, men bandet viser sig denne gang fra en mere inderlig og sårbar side end på den hårdtslående og pulserende førstesingle ”Take It or Leave It”. Se musikvideoen her.
Det er en larmende nat i byen. De unge drenge, ubekymrede og fri, bestiller på skift omgange af høje og små glas, indtil det er mere end kun synet, der er sløret.
Tankerne ræser afsted i hans sind, mens han sidder i deres festlige midte, nedtrykt og vemodig. Hans hjerte morser sit inderlige budskab om at give efter, og som promillen stiger, bliver det mere og mere overbevisende.
Endelig tager han mod til sig og svajer af de svagt oplyste gader vakkelvornt hjem til hendes opgang, mens den ensomme trafik søvndyssende snor sig igennem natten. Han bestiger afventende trapperne op til hendes hoveddør. Og for hvad?
For blot at finde et par sko på velkomstmåtten, der bestemt ikke kan være hendes. De er først og fremmest for store. Måske de passer ham? Og i så tilfælde er der nu en anden, heldigere, fyr i hans sko.
Uigengældt kærlighed og dens svie og afmagt er hovedfokus for anglofile To Absent Friends’ nye single, “Frontdoorstep”. Det hjerteskærende tema er kanske almengyldigt indenfor sangskrivning, men sangen bygger på sanger og guitarist Jonas Johanssons egne oplevelser og får derved en glød af sand ungdommelig weltschmerz.
Musikken er båret af inderlige og fløjlsbløde croons, der understøttes af smukt kimende, nærmest lirekasseagtige, guitarer, og et nærværende tilbagelænet groove. Tilsammen former elementerne et svævende og umiddelbart bekymringsfrit lydunivers, spækket med kompositoriske detaljer og en sand Noel Gallagher-guitarsolo, der nikker anerkendende til den inkarnerede Britrock.
Singlen udkommer desuden med en flot og udtryksfuld musikvideo instrueret af William Dinesen, hvor To Absent Friends slentrer slingrende nedad dunkle og regnvåde gader, gennem nattens virvar af tanker og følelser.
Britiske idiomer og ikke-gengældte følelser
Kort tid efter udgivelsen af bandets debutsingle “If Tomorrow Dies” flyttede Johansson til storbyen Leeds for en kort periode. Her skrev han meget af det nye materiale, som cementerer det skifte i genre, stil og lyd, der ligger til grund for den nu fuldtallige kvintet herhjemme.
Ifølge sanger og guitarist Mathias Rishøj har bandkammeratens fordybelse i den britiske kultur ikke kun påvirket bandets overordnede lyd, men også særligt sangskrivningen.
“Det har gjort en stor del for både lyd, men specielt også for lyrikken på det kommende album. Især de sproglige referencer er særligt stærke og det tekstlige univers er ganske gennemført,” siger Rishøj.
Han fremhæver “Frontdoorstep” som et godt eksempel på, hvordan de skævbøjede britiske idiomer går hånd i hånd med den velskrevne og relaterbare sangskrivning.
“Det vidner også om en spidsfindig og meget bevidst sangskrivning, som ikke på noget tidspunkt går på kompromis med hverken ide eller koncept.”
“’Now, I can’t see straight but the shoes outside look like size 9, and last time I checked, you were wearing just a four point five’. I UK-størrelser er en størrelse 4.5 svarende til en str. 37, og en 9 er svarende til en str. 43,” siger han.
“Linjen vidner ikke kun om det skæve og tragiske scenarie som hovedpersonen finder sig selv i, men det vidner også om en spidsfindig og meget bevidst sangskrivning, som ikke på noget tidspunkt går på kompromis med hverken ide eller koncept.”
For Johansson er vejen ind i sangskrivningen på “Frontdoorstep” kommet af personlige erfaringer af den slags, som måske nok vrider hjertet som en klud, men giver rigeligt at skrive om.
“Jeg skrev sangen på et tidspunkt, hvor jeg lukkede øjnene. Hvor jeg hadede, men elskede så højt på samme tid.”
”Sangen handler om at være total-indspundet i det klistrede net af ikke-gengældte-følelser. Om at være fanget så langt inde i illusionen og dens vakuum, at man ikke længere kan gribe om realiteten, trods den står lysende klart. Man bliver desillusioneret. Man bliver naiv. Man lukker øjnene for realiteten, for sandheden, jalousien, vreden og for ulykkens konsekvenser, fordi det gør så forbandet ondt;” siger han.
Han ventede på et kald, der aldrig kom, og blev i den sammenhæng selv blind over for realiteterne. Erkendelsen bankede først på senere, og da lykkes det ham at sætte ord på.
“‘Frontdoorstep’ er en meget personlig sang om en meget speciel periode i mit liv. Jeg skrev sangen på et tidspunkt, hvor jeg lukkede øjnene. Hvor jeg hadede, men elskede så højt på samme tid,” forklarer han.
“Jeg var i nettet, og jeg kunne fandme ikke finde hoved eller hale i, hvem jeg var eller hvor jeg var på vej hen. Jeg sejlede rundt på sene byture, blandt mærkelige mennesker, mærkelige steder, uden formål, men blot for at få tiden til at gå, mens jeg ventede på det opkald, som aldrig kom. Det tog mig ekstremt lang tid og en stor mængde smerte at indse, at det opkald aldrig ville komme.”
“Frontdoorstep” følger op på første single, “Take It or Leave It”, der udkom i februar. De er begge at finde på To Absent Friend’s debutalbum, ”Smoke & Mirrors”, der udkommer fredag den 5. Juni 2020.
