Det er ikke kun musikken, der har vokseværk. Kúlu’s seneste single, “Biggest Tone”, en personlig sang om der var nogen, kommer i følgeskab med en dybt ambitiøs musikvideo, hvor tidens sci-fi-trend i den grad bliver udnyttet. Er du også lidt træt af isolationsmusikvideoer, skal du se med her.
Kúlu har med singler som “Seeking” og “I’m Right Here” gjort sig bemærkede som solide eksponenter for højspændt og dramatisk rockmusik med støjende flader.
Faktisk er kvintettens støjende, men melodiøse drama så effektivt, at man snildt forestiller sig, at de farverige guitareffekter er splejset i ét med guitarister Daniel Buchwald og Søren Sundings nervebaner.
På deres seneste single, “Biggest Tone”, viser Kúlu sig imidlertid fra en mere blid, poppet og eftertænksom side – selvom guitarerne stadig vrides og drejes igennem pedalboardets mange cirkulære blip-blop til at lyde som synthesizere.
Mere end blot en sang
“Biggest Tone” er mere end en sang. Den stikker nemlig langt dybere, end det detaljerige lydbillede først afslører. Den er skrevet af guitarist Daniel Buchwald i forbindelse med forsanger Dennis Winterskovs skilsmisse. Dog med den lille krølle, at teksten er skrevet udfra konens synspunkt.
“Dennis var lige blevet skilt, og som hans kammerat var jeg vidne til den smertefulde proces, han gik igennem. Deraf opstod idéen om at skrive en sang om deres forhold, set udfra hans nu eks- kone synsvinkel,” siger Buchwald.
“Jeg var jo tilskuer til, hvordan de begge gled fra hinanden.”
Som udenforstående ven kunne Buchwald se omridset af bruddet på en anden måde, end hvis han havde stået inde i dets stormombruste øje, og det plottede han ned i eftertænksomme strofer som “I asked for a tear/ You turned on the radio/ I asked for a song/ You told me just to let go.”
Han fortalte dog ikke sin forsanger om sangens oprindelse før selve indspilningsdagen, og der ramte gestussen Winterskov hårdt i mellemgulvet.
“Jeg fortalte ikke Dennis, at jeg havde skrevet sangen og det var først, da han skulle indsynge vokalen, at han blev klar over, hvad den handlede om,” siger Buchwald.
“Den ramte ham dybt og han brød sammen. Det var første gang, at han nogensinde har grædt over en sang, han selv skulle indsynge – men sangen betyder utrolig meget for ham i dag.”
Ambitiøs musikvideo
Singlen kommer i følgeskab med en musikvideo instrueret af Justin Ulbrichsen, og den er mindst ligeså ambitiøs som selve musikken. Den er nemlig lige i tidens ånd, hvor særligt mutant-film/serier – det vil sige narrativer om mennesker med umenneskelige evner – er i fokus og boomer frem på biograflærreder og streamingtjenester.
Det har altid været sci-fi-genrens fordel, at den kan italesætte relevante emner og temaer i nutiden på en sofistikeret og nuanceret måde ved at lade handlingen udspille sig i et alternativt univers, hvor den aktuelle verdens problemstillinger ofte er sat på spidsen. Det er ikke helt ulig for eksempel den græske digter Æsops fabler, som indirekte kunne ses at rette en kritik mod daværende magthavere.
I “Biggest Tone” følger vi et kærlighedsforhold mellem en kvinde og en mand/mutant/rumvæsen – under alle omstændigheder én, der er anderledes, hvilket markeres ved hans rektangulære kindben. De to roller bliver fornemt spillet af Maria-Louisa Mastellone og Sofus Dreyer, mens forsanger Dennis Winterskov spiller manden i en senere, ældet udgave.
De elskende bliver revet fra hinanden af, hvad der forekommer at være en art dystopisk fremtidspoliti. Antagonisterne er naturligvis klædt i sorte uniformer med (set fra vores nutid) passende masker for ansigterne, bare for at kridte stregen helt klart op mellem det amourøse privatlivs forhold og det ansigtsløse systems vold. Det anderledes hører ikke hjemme i dén verden – og man hører samtidig kimen af en pågående samfundskritik, der taler ind i vor tids polemikker. .
Centralt for fortællingen er den røde garn, som bliver et symbol både på protagonisternes indbyrdes forbindelse, forviklingerne i deres forhold og i relation til den omverden, og ikke mindst de melankolske tråde i eftertiden, man desperat trækker i for at komme tilbage til en bedre tid. Det her videoens melankoli for alvor træder i kraft – og trækker tråde tilbage til lyrikken – fordi man mærker savnet af det svundne og forvirringen over det nuværende.
Når bandet på Facebook skriver, at der blev brugt 3,5 km rødt garn for at iscenesætte de dramatiske scener, er det svært at vide om det er sjov eller alvor.
Hvor vi i de seneste måneder, har overlevet på musikvideoer skabt i isolation, er det faktisk en fornøjelse at se en større produktion udspille sig. Og fornøjelsen bliver kun desto større af, at musik og billedside går op i en højere kunstnerisk helhed.