I dag er københavnske DARK SOCIAL aktuelle med deres nye single, “Amsterdam”, hvor de i overenstemmelse med deres dogme, om at overraske og følge hvor end musikken leder dem, omfavner popmusikkens udtryk. Vi har taget en snak med hjernen bag projektet, Casper Noreen, om at bryde ud af genreforventninger og kærlighedssanges berettigelse i dagens verden.
“Amsterdam er en fantastisk størrelse, der rummer så mange nuancer. Både som ‘the city of sins by excellence’, der favner det hele i den mest dragende scenografi, og som en sindstilstand, hvor det hele pludselig giver mening i en større kontekst. Lige dér, hvor man pludselig finder sin retning, og det hele står knivskarpt. Det er dét både følelsen, titlen og sangen rummer,” siger Noreen indledningvis.
Man føler byens aura, man fylder lungerne med dens luft, og man indoptager i singlen dens vision om at stå sammen, dens ønske om at strække tidens nu i det uendelige.
I september var DARK SOCIAL aktuelle med en live-video af EP-tracket Provocative”, filmet i Sct. Mætthus-kirke i København med True Gospel Singers. I den anledning lovede Noreen, at den kommende single, den nu udgivne “Amsterdam”, ville rykke ved vores forventninger for, hvad DARK SOCIAL er og kan.
“Amsterdam” trodser da også vores forventninger – og overrasker. Det er ikke et metal-rabalder mod kæben, som vi får serveret, men snarere en himmelråbende hymne. Med eftertænksomt klaverspil, der harmonerer flot med den poetiske sangtekst, og et nutidigt trommebeat rækker den stilsikkert ind i popmusikken.
Det er ikke ulig for eksempel Linkin Park’s sidste album, One More Light, hvor det i senere perspektiv kuldegysende titelnummer kan betragtes som en slags fjern fætter. Og måske der er en slags broderlig tilknytning mellem DARK SOCIAL og det amerikanske band i deres vilje til at gå egne veje og modigt følge hjertet og inspirationen udenom vor alles forventninger.
Hvis musikken føles ægte, er det dragende
På tværs af genrer sporer man ofte en mistro mod det, man kan kalde mainstream. Artister, der tidligere har været eksponenter for hårdtslående riffs, skurrende bulder og knyttede næver hævet mod skyerne, har mærket modstanden fra deres fans, når de bevæget sig væk fra den vante formular.
Tidligere nævnte Linkin Park gjorde det nærmest til en dyd på deres senere albums, hvor der var en slags drillende trods at føle, når de for eksempel kaldte en af deres allersidste singler “Heavy”, samtidig med, at den tværtom var noget af det mest rendyrkede popmusik i tidens ånd, de nogensinde havde produceret. Væk var Brad Delsons karakteristisk knusende guitarriffs, og i stedet havde bandet inviteret popsangerinden Kiiara med i studiet.
Det er sigende, hvordan den slags genreskift, uanset hvor motiveret den er internt af inspiration, kan få selv hardcore fans til at vende på en tallerken. Det bliver nærmest betragtet som kætteri, som havde artisten forrådt en usagt pagt med de indviede. Sellouts, råber de forbitrede.
Det er altså ikke uden en vis form for mærkbar konsekvens, at den skabende kunstner betræder for sig ukendte stier. Jeg spørger Noreen om det ikke skræmmer ham at gå i en mere poppet retning og omfavne den tilforladelige mainstreams troper. Er han ikke bange for, at det vil få faste lyttere til at rynke på næsen?
“På ingen måde. Hvis musik føles ægte og har noget på hjerte, synes jeg, det er ekstremt dragende. Jeg har aldrig skævet så meget til genrer – hverken som lytter eller som musiker. Jeg ser meget op til bands som Queen, der virkelig har bevist virkningen af den gode sang, og hvordan den kan samle mennesker på tværs, uanset genren,” siger Noreen.
“Selvfølgelig kan det potentielt være svært at lytte til enkeltstående sange, der går i forskellige retninger, men jeg tror også, at vi som lyttere er fuldstændig klar over, når noget rammer os. I den kontekst er ‘Amsterdam’ et klart højdepunkt for os.”
Ofte får man en mistanke om, at en artist søger fornyet spilletid og at skiftet i en anden retning er et kynisk marketing-trick for at appellere til et nyt bredere lyttesegment. Det er et udslag både af den menneskelig naturs følsomhed overfor forandring og det 21. århundredes digitale skind, hvor filtre og latente manipulationer gør virkeligheden bedragerisk at betragte.
DARK SOCIAL har dog aldrig lagt skjul på, at de søger det pludselige og overraskende i musikken i et forsøg på at bryde forudanelsernes dikotomi. På den måde lever “Amsterdam” godt op til deres erklærede dogme, nemlig, “(…) at få en over nakken med et metal-nummer, bedst som man troede, man lyttede til popmusik.”
Men er det hele nu også så sort og hvidt? Det er jo nemt at affærdige den kunstneriske motivation på basis af det foreliggende produkt. Hvad betyder det, hvor vi er på vej hen, hvis ikke vi ved, hvorfra vi startede? Kan man gå et skridt tilbage og tage højde for selve skaberprocessen, ændrer billedet sig snart.
For de bagvedliggende tanker er mere drevet af lyst, af jagten på eventyr og det magiske centrifugalpunkt, musikken altid rummer, der byder indenfor og åbner øjnene for noget nyt. Den kunstneriske skaberproces eksisterer udenom markedsøkonomiens trange kår og sætter de kyniske mistanker til skamme.
“Altså, er det noget, du er bevidst om, at nu laver du et popnummer,”spørger jeg. “Eller er det blot sådan musikken kommer til udtryk?”
“Det er lang fra altid sådan, men ‘Amsterdam’ var en af de sange, der skrev sig selv. Både stemningen og teksten passede præcis til, hvordan jeg havde det præcis, da jeg skrev sangen,” siger Noreen. “Det er en kæmpe befrielse, når sange kommer ud på den måde, og i øvrigt er i stand til at frembringe den præcist samme følelse efterfølgende. Det er det, jeg efterstræber i sangskrivningen, og det jeg selv som lytter kan relatere til. Så betyder det ikke så meget om det er pop, metal eller noget helt tredje.”
Kærlighedssange og frigørelse fra kasser
“We own this moment, lose gravity,” lyder det i singlens omkvæd og påkalder sig det store fællesskab, forenet i selve dette øjeblik i en tumultarisk tid, før tekstens subjekt vender blikket ned fra det storladne og borer sig tæt på, helt ind til marven. “So close to me, you keep me floating endlessly.”
Overgangen fra den kollektive samhørighed til det inviduelle og personlige slægtskab ansporer en kærlighedserklæring i det lyriske. Det er en omvending fra den subjektive oplevelse af øjeblikket og scenografiens malmstrøm til forankring i de interpersonelle relationer. Intet menneske er en ø i sig selv, et enkeltstående kredsløb udenfor netværket, og vi har brug for nærværet til at stå oprejst i den klimavaklende verden. Men har verden stadig brug for kærlighedssange, tænker jeg, og hvis ja, hvorfor, hvad kan de?
“Kærlighed er en uendelig energikilde. Uanset i hvilken kontekst den står. Er det ikke her vi virkelig føler blodet pumpe i årerne?” siger Noreen. “Dér, hvor vi står på tæer for at yde det bedste og få det hele med. Uanset om det står med et plus eller et minus foran, forandrer den hvordan, vi ser, smager, føler og oplever. Vi oplever hele verden på én gang og på samme tid. Vi har brug for kærlighed, og verden har brug for kærlighedssange, da de udtrykker ekstremer, som vi alle kan relatere til og sætte i vores eget sted.
Det er opråb til at lade kærligheden styre os igennem en verden, der bliver mere systematiseret i takt med, at den fragmenteres, opdeles og politiseres, en verden, hvor algoritmerne til tider virker som båndene fra en usynlig hånd, der binder os og entydigt forsøger at præge os. DARK SOCIAL er sig udfordringerne i det postmoderne bevidste, men bandets grundide er ikke et opgør mod konkrete tendenser.
“Alting er mere bekvemt, hvis det passer ind. Så kan man male med den brede pensel og diskvalificere alt, der er skræmmende eller ikke passer ind i ens verdensbillede. Sådan fungerer musik bare ikke,” siger Noreen. “Sådan fungerer intet vel i realiteten. Hvad nu, hvis vi stillede os på tæer, skubbede grænsen, mærkede blodet pumpe i årerne, og sammen skabte den virkelighed vi ønsker?”
Oprøret ligger i musikken, og derfor vil DARK SOCIAL blive ved med at bruge tonernes omfavnende skønhed og drilske brud på genrekonventioner og forventninger til at råbe op i fællesskabet:
“Det er os der bestemmer. Hvis vi tror på noget, står sammen, og tør udfordre rammerne, kommer vi også til at påvirke, hvordan algoritmerne er strikket sammen. DARK SOCIAL er ikke et opgør mod de konkrete tendenser, men et udtryk for hvad vi kan udrette, når vi står sammen om alt det der føles ægte for os,” slutter Noreen.
Hør “Amsterdam” her:
