Søskende-duoen Prisma er aktuelle med singlen “Dear Jane”, der byder på magisk fortabelse ned i en drømmende boble. Se deres atmosfæriske lyric-video her.
Da barneårenes naive leg langsomt fortonede sig i den gryende teenage-rus, begyndte Frida og Sigrid Møl Kristensen at lave musik sammen på barndomsværelset. Siden 2014 har søstrene finpudset deres musikalske udtryk til det sarte dreampop-projekt Prisma.
Legen er dog ikke helt glemt. På deres nye single, “Dear Jane”, besynger de det indre legende væsen. I deres filmiske lydunivers hylder de den stærke kvindefigur Jane, der om natten danser rundt mellem skovens træer uspoleret og upåvirket af samfundets konventioner og fordomme.
Man fornemmer i tanke en antik ariadnetråd, der leder mod fortidens mytiske tågedis og til de natlige dyrkelser af guden Dionysos i naturens helle, fritaget fra polis’ stramme konformitet og faste rollespil. I den udforskende leg forekommer en anden side af menneskelige ansigt, som måske afviger fra hverdagens stive maske.
“Vi kender alle sammen følelsen af at have to sider af sig selv. Denne polaritet, tror vi skal være mere i balance. I hverdagen bruger de fleste af os hovedet rigtig meget, og vi savner den fysiske leg, som kan få alle til at grine og løsne op for kroppens glæde. Det er dét Jane står for,” siger Sirid.
“Nummeret udspringer også udfra en lyst i os selv til at udforske urmennesket, de dyriske og instinktive lyster og finde en forbindelse tilbage til naturen.”
Singlen er for søstrene en påmindelse om, at der også kan være en stor glæde i at trække sig fra karriereræset og følge nogle af sine andre lyster.
“Nummeret udspringer også udfra en lyst i os selv til at udforske urmennesket, de dyriske og instinktive lyster og finde en forbindelse tilbage til naturen,” siger de.
Og den fiktionelle Jane bygger på søstrenes egen omgangkreds, hvor de har fundet inspiration til at skabe et urvæsen, der kan repræsenterer den styrke, de søgte.
“Væsenet, Jane, er inspireret af to kvinder fra vores liv. Navnet havde den lyd og styrke, som de to kvinders navne ville skabe, hvis man slog dem sammen,” siger de.
Fortabelsens æstetik
Søstrene har begge spillet musik siden 6-års alderen, men det var først, da de begge blev teenagers, at fandt hinanden i musikalsk forstand. Det skete i takt med, at deres personlige forhold ændrede sig.
“Det skete i takt med, at vi begyndte at hænge ud sammen som venner, hvor vi førhen havde brugt det meste af tiden på at skændtes,” siger de.
Da søskendegenvordighederne var manet til jorden, gav det rum til, at de sammen kunne gå på opdagelse i musikken, og her finder de, at det tætte nærvær giver en mærkbar fordel, når det kommer til skriveprocessen.
“Da vi begge var modne nok, begyndte vi at finde sammen og udforske en fælles musikalitet. I forhold til sangskrivningen er det selvfølgelig praktisk, at vi kender hinanden så godt, da man ikke er bange for at sige sin mening og komme med vilde ideer og dermed får en let og sjov arbejdsproces,” siger de.
“Vi havde et prisme hængende i vinduet i vores barndomshjem, når solen skinnede var der regnbuer i hele stuen. Det var der noget ret magisk over.”
I barndomshjemmet hang et prisme til pynt. Dets betagende farvespil viste sig at blive den nødvendige inspiration til deres navn – både i forhold til det særlige feminine twist og den musikalske vision.
“Vores navn er inspireret af prismet, som er en genstand lavet af glas, der kan bryde med en lysstråle og spalte den i forskellige farver,” siger de. “Vi havde et prisme hængende i vinduet i vores barndomshjem, når solen skinnede var der regnbuer i hele stuen. Det var der noget ret magisk over.”
Det magiske skær og fortabelsen heri ledte vej til søstrenes æstetik, som i høj grad netop beror på et sted, hvor al larm aftager.
“Vi vil gerne skabe en musikalsk boble, hvor der er plads til at være nærværende, og hvor omverdenen forsvinder. Live stræber vi også efter at skabe et rum, hvor der er plads til eftertænksomhed,” siger de.
På “Dear Jane” bliver vi mødt med et minimalistisk dreampop-nummer, der med sin sfæriske varme giver plads til eftertænksomhed. Over vandrende klavertoner og fyldige guitarakkorder, danser søstrenes smukke tostemmige vokaler rundt og ligger sig som tryllestøv over lytteren. En jazzet kontrabasfigur bliver en tredje dansepartner, som nummeret skrider frem.
Det er måske minimalistisk, men samtidig også emotionelt opbyggeligt og forførende drømmeligt.
Du kan se atmosfæriske lyric-video her:
Om “Dear Jane”: ’Dear Jane’ er produceret af Andreas Grønne (Faber & Manila), Birk Storm har co-produceret og mixet (manager, co-writer og producer for Nicklas Sahl), og Brian Mørk Hansen har masteret (Blaume Blume & Blå Nætter m.fl.). Duoens livebesætning består af Marco Ceglarek (trommer), Martin Simonsen (keys) og August Kjær (bas).
