Den aarhusianske trio er hårdere end nogensinde før på deres seneste single, “The Leash is also a Whip”.
I begyndelsen af 90’ernes herskede en særegen genre i slipstrømmen på den kommercielt udvandede Glam Metal, særligt fra Los Angeles med navne som Poison og Mötley Crüe som dekadente bannerførere for opstyltede blues-riffs og en tidligere æras lystslående dyder i behold, og før Seattle-scenen for alvor indvarslede den alternative rocks verdensherredømme med en ny ideologisk prisme som moralsk anker, blomstrede bands som Jane’s Addiction, Helmet, Nine Inch Nails og Tool – for blot at nævne nogle få.
Med deres karakteristiske blanding af metallens tyngde, punkens frivole energi, og post-gothens tæt vævede lydbillede, var genren kendt som Alt Metal.
Hvis man køber præmissen, at slutningen af 90’erne mere eller mindre også varslede enden på denne genres uhæmmede kreativitet, mens de overlevende bands tog deres loyale fanskare med ind i et nyt årtusind og bevarede deres individuelle status quo, er der gode nyheder at hente her.
For Ral . holder atter fanen højt for netop Alt Metal på deres seneste single, “The Leash is also a Whip”. Ja, det er faktisk lige før, at man drister sig til at tale om en genoplivning af en kompromisløs lyd, der ikke er bange for på lige fod at forholde sig kritisk og fjollet til virkeligheden.
Læs vores interview med Ral . fra april: “Mennesker elsker udvikling, men de hader forandring” her.
Bandet selv har proklameret på deres Facebook-side, at der er tale om deres mest hårde single til dato. Og vi bliver da heller ikke snydt for Lasse Laustens solide guitar-riffs, der kunne være broen mellem Soundgarden’s Badmotorfinger og Superunknown, mens Mikkel Wedel Olsens taktfaste trommespil gør singlen til en regulær tonser.
Forsanger Magnus Gaardbos kønsløse vokal svæver som en skælmsk sirene over rabalderet med en påtrængende intensitet og rodfæster samtidig lydbilledet et sted mellem det robuste og det æteriske.
Hvis man finder singlen på Spotify, bliver man sågar budt en extended version, hvor det melodiske og fintfølende bliver yderligere dyrket – og det er bestemt ikke dårligt, da det viser en følsom sensibilitet til det Ralske Univers.
Man sidder tilbage med en følelse af, at Ral . kender sine lærermestre til sokkeholderne, men ufortrødent tilføjer nyt og gøder en jord, der har syntes gold i en rum tid nu.
Humoren er også at spore i den tilhørende musikvideo, der i sin enkelhed udstiller magtens udsigelsesposition i al sin inhumane grådighed. Det tilnærmer sig det absurde, og det smager desværre lidt for virkeligt i 2019.
Hvis Greta Thunberg revser den ældre generation for sin klimaødelæggende blindhed, er Ral . her med en tilføjende påmindelse om, at rammerne, der holder os, i sig selv kaster os trælleagtigt for deres støvler. Det er gedigen guitarmusik med noget på hjerte, men også musik du med god samvittighed kan skrue lidt ekstra højt op for.
Du kan fange Ral . den 21. november, når de spiller support for norske brenn. på Radar i Aarhus. (Dagen forinden er de at fange i samme hensigt på Loppen i København.)
