Rocken levede i bedste velgående i 00’ernes Aalborg, før tiden ilede videre. Nu er et af den tids mest markante lokale bands tilbage i fuld vigør og med en bredere lydpalette end tidligere. Touching Grace er aktuelle med singlen “Staves” fra deres kommende comeback-album. Hør den her.
Det må have været i 2008 eller 2009. Det var i hvert fald dengang, at skinny jeans endnu ikke var blevet hvermandseje, men stadig var forbeholdt så få, at vi kunne se, hvem der spillede i byens rockbands og hvem der bare var en sløj hanger-on.
Når det så er sagt, og vi kravler op af den stejle, dårligt oplyste trappe til det lille lortede backstage-lokale på aalborgensiske Rock Nielsen, falder blikket også på en del blå bootcuts, der svøber sig om falmede Converse-støvler i blå og rød med løse snørebånd eller de nærmest obligatoriske slidte chealseas, gerne sorte eller mat brune og altid sylespidse forenden.
I slutningen af 00’ernes første årti var Rock Nielsen, med sin beliggenhed i midten af støjende, pis-lugtende Jomfru Ane Gade, fødselssted for så mange af den nordlige beton-hovedstad Aalborgs gryende rockbands.
Det lille backstage-lokale, et større hul i loftet, hvorfra den kølige aftenluft temperede fordrukne udskejelser, mens duerne ubetænksomt sked ned på det klistrede mørke trægulv, husede hver weekend en brysk forsamling unge nordjyske opkomlinge med lunkne fadøl skvulpende i udspilede mavesække, osende Lucky Strikes i mundvigene, og glimtende stjerner fast fikseret i øjnene.
Hvilke da drømme der ikke fik liv dér – før og efter en svedig koncert på den tarvelige scene ved siden af DJ-pulten. Selvom et fem mand stærkt orkester måtte kæmpe om pladsen, overskyggede spilleglæden ofte de trange kår og kronede medlemmerne i sin glans.
I de tre kvarter man stod foran den karrygule mur med påmalede dansende skygger, var det nemt at glemme, at ens kongerige klokken 00.00 ville blive overtaget af caféborde- og stole, fulde gæster, der næppe havde set showet, fordi entreen kostede en Vejgaard-dollar, og DJ’en og hans kollektion af tidens rockhits fra Kings of Leon, Jet og The Vines i stedet ville nuppe kronen for resten af natten.
Og ligesom de nætter løber ud i glemslen, selvom visse minder fra baglokalet består – summende penis-myg, verden set igennem den brunlige Maternus-plastikflaskes skær, og en sundhedsskadelig tåge af røg – består nogle navne stadig, mens andre skriver sig ind i glemslens gullige sider:
The John, Scar City, Extra Store Grønlandske Rejer og Touching Grace.
Tiden er ikke mindre mild mod Rock Nielsen. Først byggede de en mur, så dansegulv og scene forsvandt og blev til en über-geil bierbar ved siden af, komplet med lederhosen og tyroler-basun, mursten på tværs af ungdommens bedrifter, og nu er stedet så væk. Ude af eksistens.
Ti år senere og den nye generation af aalborgensiske musikere bliver ikke længere spist af med tre ølbilletter per mand, der er gyldige i baren indtil midnat, for at være konger for én aften.
Nostalgisk som tilbagesynet er, gnider man sig under hagen i forundring over, hvor tiden blev af, hvor rockdrømmene forsvandt hen. Man ligesom prøver at vifte en drømmefanger tilbage i tiden og indfange mere end klirrende flasker, cigaretskodder og tømmermænd. Og så tænker man, at det er som Bossen synger, at måske alt der dør en dag vender tilbage.
For som fugl Fønix, ud af asken og tilbage ind i ilden, er hjemstavnsheltene Touching Grace atter tilbage og med nyt album under opsejling.
De er aktuelle med singlen “Staves”, der bevarer deres karakteristiske signatur-lyd, men også viser et band, der er vokset en del siden den lokale rock-adel gjorde sin slingrende gang i Jomfru Ane Gade.
Friske øjne på fortiden
På en reol i mit barndomsværelse står stadig deres EP, den med deres navn trykt i det røde Lucky Strike-logo, hvorpå gnistrende sange som “Over and Over” og “Highest Boy Alive” stadig skruer tiden tilbage til dengang, man angav sin Myspace-adresse som hjemmeside.
Den er et minde om en tid, og derfor er overraskelsen også desto større over, at Andri Sigurdsson, Mikkel Rosendal, Mathias Just Sørensen og Mads Ejstrup er stærkt tilbage. Der var allerede livstegn for et år siden, da bandet blev gendannet for en stund og spillede på legendariske 1000Fryd.
Det ville ikke være helt ved siden af at sige, at denne koncert blev katalysator for, at Touching Grace i 2020 er klar til endnu en runde i ringen. Det gav mulighed for at se fortiden med nutidens øjne, mens et nyt studie har givet friheden til at dyrke deres helt eget.
“Vi føler Fryd-koncerten gav en anledning til at dykke ned i vores gamle materiale og at nogle af de ting, som ikke virkede så spændende for 5 år siden, pludselig er blevet mere interessant med tiden,” siger guitarist Mikkel Rosendal.
“En anden ting der spiller ind er at vi har fået vores eget studie og at vi for første gang føler, vi kan gøre tingene helt på vores måde.”
De gamle grækere badede aldrig to gange i samme flod, og naturligt er det også, at kvartetten et halvt årti senere vender tilbage til øvelokalet med et frisk perspektiv.
Hvor Touching Grace tidligere ufortrødent dyrkede den rå garage- og klassiske rock, sniger nye instrumenter sig ind i studieindspilningerne. Det er en frihed, de nu kan udforske til fulde i deres eget studie.
“Det sidste gør måske også at lydbilledet er anderledes end det tidligere har været, og vi eksperimenterer lidt mere uden for de klassiske rockinstrumenter med orgel, mellotron, blæseinstrumenter og strygere,” siger Rosendal.
“‘Staves’ er også en lidt utraditionel sang for os, fordi beatet og riffet nok er mere inspireret af elektronisk musik.“
Man mærker også de nye vinde blæse på “Staves”, som dog bevarer det klassiske Touching Grace rock-punch, men viser sig mere legesyg end som så. Sigurdssons kendetegnende vokal er på plads, men den regerer over en mere gyngende rytmebund end vanligt og blæsere gør deres monumentale indtog.
“‘Staves’ er også en lidt utraditionel sang for os, fordi beatet og riffet nok er mere inspireret af elektronisk musik, som ellers ikke tidligere har været, hvor vi har draget vores inspiration,” siger Rosendal.
Den elektroniske indflydelse gør sig også gældende i atmosfæriske guitarflader, mens omkvædet stadig står i rockens klare tegn. Det tegner sig til, at nogle af de gamle konger atter rager kronen og scepteret til sig, når deres album udkommer til efteråret.
