Et af dansk rocks bud på en solid fuzz-knytnæve lige i fjæset, Bite The Bullet, guider her til 10 album, som du absolut bør tjekke ud.
Det er første aften på Grimfest, 2019. Det er torsdag. Den danske sommer lever ikke helt op til den forgående sommers høje temperaturer, vinden hvisler stille i de mørke trækroner efter solnedgang, og man må stå helt tæt inde blandt de spredte træer, væk fra den urolige mængde, hvis man vil holde varmen.
På Bonzai-scenen ser det dog helt anderledes ud. For her er varmen brudt ud i lys lue både på og foran scenen, og det er ikke vinden, man først mærker i ansigtet, men trykket fra larmende guitarforstærkere, mens melodiske hooks bider sig fast i øregangen. Der udfolder sig én af den slags rockkoncerter, man senere hen husker.
Københavnske Bite The Bullet, der har turneret Europa tyndt, demonstrerer for det feststemte Grim-publikum alle de lektioner, de nøjsomt har lært på tyske og spanske scener, helt ned i mindste, sveddryppende detalje.
Forsanger Thomas Storgaard Christiansen, bar overkrop og langt hår, der klæber sig til hans nøgne ryg, hopper impulsivt af scenen og gør sig vej ud i publikums midte, hvor han står, en mørk silhuet i scenelysets skær, omgivet af et hav af udstrakte hænder, i forvandling fra sit borgerlige navn til noget andet og større: Rockfrontmand.
Det er et af den slags øjeblikke, hvor musik og sceneshow går op i en højere enhed og transformerer natten og lydene omkring os, ryster alle os betragtende individer sammen til én masse, og bliver til et billede på det store fællesskab med musikken, ikke blot i front, men også i center for alt.
“Live-dimensionen betyder ekstremt meget for os, det er her vi kommer ud og mærker vores publikum, mærker vores sange komme til live og hvor de får deres helt eget liv,” fortæller bandet til HQ music, nu på behørig afstand af den føromtalte koncert.
“Vi ved sjældent, hvor en koncert vil ende. Det eneste mål vi har, er, at det bliver en fælles oplevelse for publikum og os. Det er rent faktisk ret vigtigt for os at publikum er en del af festen, at vi ikke bare står og lire et par sange af. Vi giver alt, hvad vi har af følelser og energi og inviterer fra starten af publikum med ind.”
Det er ikke kun de store koncertoplevelser, som bandmedlemmerne selv har oplevet, der nu præger deres egen tilgang til scenen. Det er i høj grad noget, de har lært på den hårde måde, noget de har mærket på krop og sjæl, derude på landevejen. Det er nemlig især udlandet, der har formet Bite The Bullet og hjulpet dem til at være den adrenalinfyldte rock-bombe, de er i dag.
“Vi har sammen og hver i sær gået til mange koncerter, men det jeg tror der har haft mest indflydelse på vores live optrædende er alle vores tournéer i Tyskland og Spanien,” siger bandet.
“Hvis man gør sit arbejde rigtigt der, så kan man virkelig få noget helt unikt op og køre med publikum. Det har helt sikkert haft stor betydning for udviklingen af vores nuværende show.”
Når de på torsdag den 3. oktober futter ild op under dansegulvet på HeadQuarters, bliver det endda med den friskudgivne surprise-EP, Joy.
“Planen for resten af året er at slutte vores tour af på bedst mulig måde, at præsentere den nye EP og give alt, hvad vi har i os,” fortæller bandet. “Vi glæder os virkelig meget til de sidste koncerter i Danmark, og vi har allerede masser af planer for næste år: Festivaler er allerede booket, en tour i Spanien er undervejs, og ikke mindst så har vi røvmeget lyst til at skrive nyt musik.”
Her guider Bite The Bullet til 10 album, som du bør tjekke ud. Husk, at du kan høre udvalgte sange i en playliste i bunden af denne artikel.
Bedste album med tømmermænd: Beach House – Bloom
Fuck, hvor har jeg hørt det her album mange gange med tømmermænd.
Perfekt måde at komme tilbage til virkeligheden på (eller forsvinde væk). Husker tydeligt første gang Thomas (forsanger) spillede det for mig på en tour i Spanien, og jeg endte med ikke at høre andet på hele touren.
Bedste ”comeback”-plade: Iggy pop – Post pop Depression
Der er ingen tvivl om, at Joshua Homme skal have kæmpe credits for tilblivelsen af det her album. Shit, det er godt. Iggy har aldrig været mere cool og aldrig sunget bedre.
Vi var desværre ude at spille begge gange, Iggy var forbi DK med det fede hold, som også spiller på pladen. Skulle have været nogle vilde koncerter.
Genre-benderen: Primal Scream – XTRMNTR
Indtil Primal Scream begyndte at gå til raves i England i 90’erne (primært på grund af stofferne), så var de et klassisk 60’er-inspireret rockband. Men ravesene (eller stofferne) gjorde indtryk, så bandet begyndte at remixe deres sange og gå en helt anden vej.
Denne plade beviser, at man altid kan bryde ud af de genrebånd, der binder én – og at intet skal holde en tilbage.
Fedt dansk album: Spleen – United School of Euphoria
De er fede på plade, de er fede live, og der er fuldt rave på her – bli’r spændende at høre, hvad der kommer fra dem fremover!
Det album, vi ville ønske, vi havde lavet: The Kills – Blood Pressures
Et overdrevet cool, råt og rocket album, som har sit helt eget univers. Der er ingen tvivl om, at man kan høre bluesen og rock’n’rollen i det her album, men det er så fremadskuende, at det er opløftende.
Jamie Hince’s guitarspil og deres brug af trommemaskiner/samples er helt eminent. OG så er de begge to fucking frække. 😉
Den vilde sample plade: The Avalanches – Wildflower
På deres første plade, Since I Left You, brugte The Avalances omkring 3500 forskellige samples. På denne plade holdt de op med at tælle! Resultatet er det vildeste patchwork – en sammensmeltning af 60’er psych samples, easy-listening, børnekor. Det hele funderet af lækre, smooth beats og top-fede melodier.
Vildt live album: Justice – Access All Arenas
Justice er bare for sindssyge live! Alt skal lige ha’ et ekstra nøk opad, alt skal være lidt vildere og bare ha’ mere power, mere fest og mere dans! Det er elektronisk band med et rockbands energi. Og vi elsker det!
Klassisk album: David Bowie – Hunky Dory
Well, not much to say. Det her album er bare for vildt.
Det er en klassisk plade der rammer et perfekt split mellem alternativt, teatralsk og pop. Og så er det bare nogle pissefede sange og lorte-godt spillet
Køre i bilen tidligt om morgenen-album: Pink Floyd – Wish you Were Here
Vi havde engang en chauffør, som altid satte det her album på, når vi skulle køre tidligt om morgenen fra en by til den næste. Glemmer aldrig en kold januar morgen, hvor vi skulle fra Berlin kl. 08 og havde 6 timers køretur foran os. Vi havde alle tømmermænd, men stadig optur over aftens koncert. Med Wish You Were Here på anlægget og så sidde og se Berlins gader glide forbi vinduet, var den mest perfekte måde at starte en dag på.
Pre-show album: Vores egen preshow-liste
Sorry, det er ikke et album, men dog en offentlig tilgængelig preshow-liste, vi har på Spotify.
Der er alt lige fra Mark Ronson, Gnarls Barkley, Gorillaz til David Bowie, Suicide, Tame Impala, Temples og videre til Justice, New Order og Primal Scream. Vi har altid selv en højtaler med og som regel en heftig dansefest backstage inden show. Det er den bedste måde at få gang i kroppen på!
