Alle hårdtarbejdende bands ved, at nogle gange må man gå den ekstra mil for at komme i mål. Og nogle gange er der ganske enkelt ikke timer nok i døgnet, men så må man opfinde nogle ekstra for at få det hele til at slå til.
Isbjörg har netop vundet æren af at skulle spille på dette års Smukfest. Det skete igennem en TAK ROCK!-afstemning, og som drengene her kan fortælle, krævede det en fælles og koordineret indsats:
”Da vi fik at vide, at vi var med i afstemningen, lavede vi lige en hurtig virtuel huddle og besluttede os simpelthen bare for at vinde. I en uge var vi ude med plakater og klistermærker og snakke med flinke mennesker i vores lille ‘Isbjörgmobil’ i over 30 timer.
Vi blev simpelthen bare ved, indtil vi endte på Smukfest. Det var utroligt givende. Folk var virkelig flinke og snaksaglige, og de syntes, det var det fedeste, at vi tog sagen i egen hånd og var ude blandt folk med vores musik. Og nu skal vi på Smukfest!”
Med sejren kommer naturligvis også forventningerne til, hvad en koncert på en af landets største festivaler kan medbringe:
”Vi glæder os utroligt meget. Det føles lidt som at rykke et level op i band-spillet, og vi håber, at koncerten kan hjælpe os med at få hul igennem til nogle bookere og andre branchefolk, der kan hjælpe os med at komme endnu længere ud med vores musik.”
Isbjörg er i hvert fald godt forberedte på at møde et nyt publikum og mulige samarbejdspartnere. De udgiver nemlig deres debutalbum ”Iridescent” i morgen, fredag den 26. april, hvor de da også er at finde på HeadQuarters scene. Herefter flytter de fokus fra øvelokalet og byder sommeren og alle dens koncerter velkomne.
Her vil Isbjörg guide til 10 fede album. De første fire album har bandet valgt i fællesskab, men da de kender hinanden godt nok til at vide, at de umuligt ville kunne blive enige om alle 10 af slagsen, har de besluttet, at hvert medlem får lov at vælge et eget album.
”Vi har vidt forskellige musikalske baggrunde og fascinationer, hvilket er én af grundene til at vores egen musik er så mangesidet, som den er. De fire fælles albums har hver sin ’kategori’, mens de seks individuelle i høj grad er valgt på mavefornemmelse,” forklarer bandet.
Husk at du forneden kan lytte til de fremhævede tracks i en Spotify playliste.
Den største indflydelse på os som band: Agent Fresco – A Long Time Listening
Vi kommer alle sammen fra vidt forskellige musikalske baggrunde, men da vi i gymnasiet faldt over det Islandske band Agent Fresco, blev det den spæde start på en fælles dyrkelse af det progressive musik.
Agent Fresco – og især debutalbummet ‘ A Long Time Listening’ er uden sammenligning Isbjörgs største inspirationskilde musikalsk. De formår at forene det smukke, det hårde, det vanvittige og det storslåede på en måde som ingen andre. Et exceptionelt debutalbum fra et helt igennem unikt band, som fortjener et langt større publikum!
Det hører vi lige nu: Moon Safari – Himmelbacken Vol. 1
Vi har forud for udgivelsen af vores debutalbum ‘Iridescent’ sendt albummet rundt til et hav af anmeldere og bloggere. En af dem, der har bidt på krogen, er en engelsk blogger, som beskrev os som en tungere udgave af det svenske band Moon Safari, hvilket ingen af os nogensinde havde hørt om før.
Det er en uge siden, og størstedelen af Isbjörg har haft Moon Safari på repeat siden. Det er fantastisk opløftende old-school prog med en væg af korstemmer og en Disney-vibe, man ikke kan andet end at blive i godt humør af. Hvor har de været i alle de år?!
Et album Isbjörg mener er undervurderet: Toehider – What Kind Of Creature Am I?
Forsanger og sangskriver i Toehider, Mike Mills, er decideret vanvittig. Ikke bare vanvittig dygtig, men umiddelbart også oppe i hovedet. Deres sange er utroligt kreative, og vi er vilde med, at han bruger sit kæmpe sangskrivnings- og sangtalent på at lave så fjollet musik.
Han er inkarneret selvironi, og hans husk-nu-at-hygge-dig tilgang til sin egen genialitet er virkelig misundelsesværdig, men måske i virkeligheden også grunden til, at nærmest ingen aner hvem ham og Toehider er. De fortjener virkelig noget mere anerkendelse!
Et album vi vender tilbage til: Halen – The Mountain
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Isbjörg aldrig rigtigt har hørt så meget Dream Theater (lige med undtagelse af vores forsanger Niklas “Sko” og nogle gange vores pianist Mathias), selvom de nok må anses for at være et af verdens absolut største bands inden for genren.
Vi er flere gange blevet rost for at spille progressiv rock/metal og samtidig ikke lyde som Dream Theater. Vi har dog en fælles forkærlighed for bandet Haken, som har virkelig mange ligheder med Dream Theater.
Haken tager dog kreativiteten og det tekniske niveau til nye højder og samtidig lægger lidt en dæmper på selvhøjtideligheden, hvilket tydeligt skinner igennem på deres nok største hit “Cockroach King”. Haken – og især albummet “The Mountain” – er derfor et af de bands, vi oftest vender tilbage til.
Niklas (Forsanger): Dream Theater – Six Degrees Of Inner Turbulence
Six Degrees Of Inner Turbulence var mit første møde med progressiv musik og åbnede mine øjne for, hvad musik kan, hvis man tør gøre op med konventionerne. Alt fra de ukonventionelle og tekniske kompositioner til et 42 minutter langt titelnummer, der strækker sig over de sidste 8 spor på pladen, gjorde albummet til en oplevelse, der ændrede mit syn på musik. Det kan heller ikke nægtes, at James LaBrie er en stor grund til, at jeg er blevet den sanger, jeg er i dag.
Frederik (Trommeslager): Listener – Wooden Heart
Jeg blevet introduceret for Listener af en ven, der brugte 10 minutter på at forklare mig, hvad jeg skulle til at høre, inden han satte det på. Jeg husker tydeligt, hvor forfærdeligt jeg syntes det lød ud fra hans forklaring, og hvor fuldstændigt blæst bagover jeg var, da han endelig satte det på anlægget.
Listener kan bedst beskrives som en fusion af spoken word, rap og post-rock. Men det skal slet ikke beskrives. Det skal høres! Jeg er utroligt fascineret og inspireret af kunstnere, der gør tingene selv og på deres helt egen måde, og jeg kender ikke et bedre eksempel på et sådan band end Listener.
Lasse (Guitarist): Jacob Collier – In My Room
Jeg har valgt Jacob Colliers’ In My Room, fordi det har været en kæmpe øjenåbner og inspiration for mig de sidste par år. Hvis man ikke kender til Jacob endnu, synes jeg helt bestemt, han er værd at tjekke ud.
Som ung mand på blot 24 år, er han en virtuos sangskriver, youtuber, producer, instrumentalist og jazzikon. Jeg har en teori om, at han indånder musik, som vi andre indånder luft. At han er næsten præcis lige så gammel som mig, er både dybt frustrerende men også motiverende.
Til trods for hans stil ikke umiddelbart lægger sig op af vores, synes jeg stadig, han repræsenterer nogle værdier, som vi i bandet forsøger at stræbe efter: Han er legesyg og kaster omkring sig med ideér til højre og venstre, men selvom han fjoller, er det altid med den gode melodi i fokus. Der er orden i kaoset, og ikke mindst (ufatteligt) godt styr på håndværket.
Det er alle ting, jeg identificerer Isbjörg med. Jeg har valgt nummeret “Woke Up Today”, fordi jeg synes, det er et undervurderet nummer på albummet, som samtidigt (måske) er det mest proggede, da der ihvertfald sker lidt af hvert. Og så er det, som titlen antyder, en god sang at stå op til!
Mathias Bro (Klaver): Hans Zimmer – Prince Of Egypt
En af mine helt store musikalske kærligheder er prog, men når det kommer til min helt store fascination, er det musical. To genrer, som ikke umiddelbart har noget som helst til fælles, men alligevel kan have fælles træk. Når jeg skriver melodier, tager jeg oftest udgangspunkt i poppen og i det musical’ede.
“Prince Of Egypt” er en af utallige musicals, jeg kunne have valgt, men lige denne er nok et af de smukkeste værker, jeg i mit liv har fået lov til at stifte bekendtskab med.
Dines (Guitarist): Maximum the Hormone – Yoshu Fukushu
Jeg blev vist Maximum for omkring 8 år siden, og det har ikke forladt min side siden. Maximum the Hormone er fandenivoldsk, hurtigt, tungt, fjollet, og jeg elsker det!
Sangene på Yoshu Fukushu springer imellem tungt nü-metal, japansk popmusik og hardcore. Oven i det er der hældt en stor spand slap bas, tekster om sandaler, hyldester til Frieza fra Dragon Ball, og generelt hvad fanden ellers de har lyst til!
Maximum the Hormone har haft rigtig stor indflydelse på mit guitarspil og hvordan jeg skriver musik. Det behøver ikke at være super flashy, så længe det lyder fedt og du har en fest med at spille det.
Check it!
Mathias Kjeldsen (Bassist): LISERSTILLE – The Collibro
Jeg gik på efterskole, da nogen fik ideen om at hyre LISERSTILLE til en koncert. Jeg kendte det overhovedet ikke, men efter en vellykket koncert, var jeg på!
En af de numre som fangede mig mest var “The Real Children”, da jeg syntes, det var sjovt med det meget anderledes stykke, der kommer i midten. At det måske er ret progget, vidste jeg ikke på det tidspunkt, men det fangede mig, før jeg vidste hvad prog var. Jeg købte deres to CD’er, fik dem signeret, og så har hørt LISERSTILLE siden.
Selvom det ikke er det hårdeste musik der findes, er det måske noget af det hårdeste, jeg hører, da jeg, modsat de andre, ikke er så meget til det helt hårde. Det sker da, at jeg sætter en plade på med Malk de Koijn eller Alberte!
