4 minutter at læse

Death To Seattle anbefaler 10 album

Når Kalles World Tour atter rammer HeadQuarters torsdag den 11. april med sit altid underholdende spektakel af et show, bliver det med skrigintens opvarmning. Det bliver nemlig de lokale grungy post-hardcore helte Death To Seattle der sørger for, at scenen er varm og sveddryppende. 

Bliver det smadret? Lad os blot sige det således: Backstage på hovedkvarteret ligger stadig en sønderlemmet guitar fra sidst de fine herrer var forbi.

I den anledning har vi spurgt den snart albumaktuelle trio om, hvilke 10 albums du absolut bør høre som elsker af musik, før du dør. En udfordring for nogle, men åbenbart en ret nem opgave for et band, der i egne ord, “besidder så stor musikalsk indsigt som dem.” 

Det skyldes i høj grad en helt uplettet musikforståelse, som de selv forklarer:

“Ingen er så velbevandrede i musikkens dal som os. Vi kommer alle fra hjem uden klaver, så vores musikalske habitus er derfor hverken spoleret af Jazz, Funk, Klassisk eller andet sjælløst skrammel.” 

Her får I de ti bedste albums i verdenshistorien – ifølge Death To Seattle. 

Nirvana – Nevermind

Hvis man skal være rigtig (true) Nirvana fan, skal man fremhæve In Utero som deres egentlige mesterværk. Vi falder til patten og indrømmer, at Nevermind er den plade, vi elsker højest i hele verden. Er ”Smells Like Teen Spirit” mon verdens bedste sang?

Se dette fremragende klip og hør Nirvana imens: 

https://www.youtube.com/watch?v=y6aGl5rTuhA

Nirvana – Incesticide

Skramlet lækkerhed hele vejen igennem. Incesticide er på niveau med Nevermind. Det eneste der adskiller de to plader er produktionsniveauet. Sangene er simple, men velskrevne og ”catchy”.

Måske det fedeste nummer fra pladen: 

Nirvana – In Utero

Endnu et mesterværk fra verdens bedste band. “Rape me!” Eller Simon, han nærmest tigger om det: 

Nirvana – Bleach

En usleben diamant! Lyden er endnu ikke defineret, men pladen indeholder stadig mange perler – og nej ”About a Girl” er ikke pladens bedste nummer – langt fra! Men det er det her måske: 

The Distillers – Coral Fang

Garagerocken fik en lille revival i starten af nullerne. Alle sagde dengang, at The Vines ville blive det nye Nirvana. Vi vidste selvfølgelig godt, at The Vines var/er “lård”. Heldigvis fik vi The Distillers’ fantastiske plade Coral Fang kort tid efter.

Bedste band fra nullerne, foruden Limp Bizkit: 

Title Fight – Floral Green

En fantastisk plade fra et knap så kendt band. En moderne klassiker: 

NOFX – So Long And Thanks For All The Shoes

Ja ja, Punk in Drublic er den plade alle fremhæver, men vi kom først på vognen i 1997, hvor vi også forsøgte os med skateboards og store bukser: 

Rancid – And Out Came The Wolves

Bedste punkplade fra halvfemserne. Ja, den er bedre end Dookie. Hvis du endnu ikke har hørt den, er det fordi, du er en idiot: 

Joyce Manor – Joyce Manor

Skrabet emo-punk. Der spilles på alle klichéer og der synges/råbes kun om ulykkelig kærlighed. Det lyder henad en omgang punket Morrissey. Sæt det på, hvis du trænger til at græde! Bandet har (desværre) fået en stor kontrakt, og de seneste plader er knap så gode.

Det er simpelthen blevet for poleret: 

Psyched Up Janis – Swell

Ja, vi har gået på efterskole: 

Death to Seattle – Death to Seattle

Vores debut, som udkommer d. 29. maj 2019. Stilen er et mitch/match af ovenstående kunstnere, tilsat lidt teen-angst fra tre forsmåede, men fuldvoksne mænd, der efterhånden ikke finder anden glæde i livet end Netflix, hinanden og destruktiv onani. 

Kalles World Tour + Death To Seattle, torsdag den 11. april

Redaktionen anbefaler
Sista Bossen anbefaler 9 album

Sista Bossen anbefaler 9 album

Sista Bossen spilder ikke tiden, og der er altid fart over feltet, når de fem venner fra Malmö smadrer scenen. Inspirationen til deres koncise lydunivers får vi en smag på her, når de anbefaler 9 fede albums, som betyder meget for dem. Læs med her. Sidste år rev Sista...

The Slow Scare anbefaler 9 album

The Slow Scare anbefaler 9 album

Hvad betyder Alanis Morisette og Seether for dig? For The Slow Scare står de bag de album, der har betydet mest for duoens medlemmer Baby Bitter og Deadly Fred. The Slow Scare giver som optakt til deres koncert på HeadQuarters, torsdag den 10. marts, 9 fede...

Årets Bedste Album 2021: 10 – 06

Årets Bedste Album 2021: 10 – 06

Vi kan hurtigt blive enige om, at vi nok kommer til at se tilbage på 2021, som året der bare blev ved med at give.Heldigvis da også i en musikalsk forstand. For året igennem har de danske musikere udgivet så mange gode albums, at det er uretfærdigt at skulle plukke...

Christian Hede anbefaler 10 album

Christian Hede anbefaler 10 album

Med en fortid i hårdtslående Pet the Preacher, senere troubadur som Bellhound Choir, står Christian Hede Madsen nu på egne ben. Han gør det under eget navn og nu på det danske sprog. Vi har talt med ham om sprogskifte og hans nye EP, Øbo, og derudover givet ham den...

Snakefingers INC anbefaler 10 album

Snakefingers INC anbefaler 10 album

Snakefingers INC er en skæv rockmaskine, der byder på lige dele twang-guitar, punk-pedaler og jazz-improvisation, altid med den gode melodi i fokus. Her guider de til 10 album, du absolut bør høre. Det ville være misledende at kalde Snakefingers INC for charmerende...