Vi åbner ballet med den første HQ listen. I denne uge har vi lyttet til fem fede singler, og dem synes vi, at du også burde give et ordentligt lyt
Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem, hvoraf vi i sidste ende udvælger en eller to til vores egen playliste på Spotify.
HQ listen består således af ugens mest uimodståelige nye tracks, som vi har spillet nonstop på vores redaktion, og vi forsøger at sætte ord på, hvorfor de er det, man kalder en rigtig ørehænger.
HQ Listen er dit hurtige overblik over morgendagens hits. Så lyt med og find dine nye yndlingssange.
Velvet Volume – In the End
Den aarhusianske søstrenetrio er for længst fløjet fra den skramlede garagerock rede, og det stilskifte som de fermt påbegyndte på den sprælske “Ego’s Need” virker nu fuldendt på den stilsikre åbningssingle “In the End” fra deres kommende tredje album.
Singlen handler om at forsvinde ind i kærlighedens greb og holde den pulserende verden fra livet. Den er på en gang svøbt i blød melankoli, men balancerer samtidig håbefuldt fremad, fornemt båret af Naomi Lachmis krystalklare vokal og søstrenes bevægende harmonier.
Vi fornemmer en klar 90’er vibe over “In the End”. Det hænger til dels sammen med det urokkelige Massive Attack-beat og en atmosfærisk Nine Inch Nails klaverfigur. Guitaren træder på denne single helt i baggrunden, men fremstår alligevel effektiv, når den kort manifesterer sig i et afmålt, alternativt riff. Det smager næsten af Robin Finck’s guitarspil, og demonstrerer, hvordan less is more.
Singlen dyrker en stemning mere, end den blot er skrevet ud fra en tom hitskabelon. Og det er netop denne dvælen ved det æstetiske i lydbilledet, der løfter “In the End” op og gør den til et lille stykke sort magi.
Det er også afspejlet i den flotte, medfølgende musikvideo, hvor vi er med til det rene hekseri i natten. Det virker som om, at trioen har en klokkeklar vision i forhold til lyd og billede. Det får som konsekvens, at singlens lille eksistentielle drama kan blive leveret, så hårene rejser sig på nakken.
Konklusion: Hvis du på forhånd havde dannet dig en mening om Velvet Volume, sætter de den utvivlsomt til skamme på “In the End”. Singlen er deres nok mest modne og fuldbyrdede sang endnu, og hvis den sætter barren for det kommende album, tror vi, at der er noget stort i vente.
Det er en slow burner af en single så du skal lade den krybe under huden. Når først den er faldet i hak, vil du finde, at den er uimodståelig.
Wolves Among Us – Calamity
Aalborg har altid haft en tradition for at levere tung tråd. Den tradition holder metalcore kvintetten Wolves Among Us fint i hævd på deres single “Calamity”, den første smagsprøve på deres kommende album Hollow Gloom.
I forsanger Jimmy Nickolai Bertelsen har Wolves Among Us en standhaftig frontmand, der virtuost kan veksle mellem poppede vokalfraseringer og frådende skrål. På den måde skifter vokalen uden problemer med den underliggende musiks frenetiske energiudbrud af hårde stakkeret riffs og melodiske enkelt toner.
“‘Calamity’ er det perfekte billede på et dystopisk forhold og erkendelsen af, at nogle gange er det bedre at give op og komme videre i teksten. Det var vigtigt for os at indfange den rigtige atmosfære for virkelig at sætte stemningen i den her sang. Det er meningen, at de hårdtslående guitarer og vokaler sat sammen med det omgivende tema skal understrege dette,” siger guitarist Rune Bohnstedt.
Og det må man sige, at Wolves Among Us lykkes med på “Calamity”. Singlen er produceret og mixet af Chris Kreutzfeldt (CABAL, Daze of June, Ghost Iris), og han formår at give kvintetten en international lyd, der sagtens kan måle sig med genrens mastodonter.
Konklusion: Wolves Among Us rammer genrens internationale lyd på “Calamity” uden at få sved på panden – det får de til gengæld af at spille live, gætter vi på. Singlen har den helt rigtige blanding af tyngde og singalong, som virker indbydende til førfesten fredag aften, når det hele lige skal et ekstra gear op.
Kellermensch – Another Drink
Kældermennesket er kommet ud af sit hi og er på Danmarksturné i september og ind i november. I den anledning har de givet os endnu den nye single “Another Drink”, som atter sætter en stor, fed streg under, hvad god sangskrivning er.
Ligesom de forgående singler fra sidste år – “Nothing” og “Mission” – er vi tættere på de afdæmpede stunder på Goliath (2017) end på bastante skæringer som “Moribund Town” og “Army Ants”. Til gengæld er det her et område, hvor Kellermensch virkelig forstår at svælge i leden på den fede måde.
Klaveret på “Another Drink” leder øjeblikkeligt tankerne i retning af 70’ernes Neil Young, og ligesom Onkel Neil mestrer i sin sangskrivning, bliver vi budt på en hjerteknusende fortælling, der på overfladen synes så ligetil, at man hurtigt glemmer, hvor kompliceret teknikken bag den egentlig er.
Det beror naturligvis på Sebastian Wolffs uforlignelige stemme og vokallevering. Vi føler os næsten overbeviste om, at havde han sunget et par sider op fra den lokale telefonbog, ville vi stadig føle os følelsesmæssigt overvældede.
Konklusion: Kellermensch er stadig det mest kompetente rockband i Danmark, hvis vi selv skal sige det. Både på album og på scenen giver de gang på gang kraftpræstation efter kraftpræstation. I en stadig mere digitaliseret tid, hvor perfektion gøres op i gitter og kvantisering, minder de os om, at det uperfekte i det fejlbarlige menneske er den absolutte perfektion i kraft af sig selv.
TREDJEPERSON – Under Vandet
Velkommen til fandenivoldsk gruppeterapi med TREDJEPERSON. De fem bandmedlemmer fra Aarhus åbner deres hjerter med eksistentielle og reflekterende sange fra ungdommens rodløshed. Musikkens rå og insisterende udtryk møder lytteren lige på og hårdt.
Og det er præcis det, vi får med “Under Vandet”. Musikken befinder sig i spændingsfeltet mellem pop, hiphop, rock og moderne beatmusik. Den moderne radiolyd bliver på “Under Vandet” krydret effektivt med indierock-guitarer, en dansegulvsbas-figur, og et øjeblikkeligt fængende omkvæd.
Singlen er en hyldest til at have det okay med ikke at have det okay – at dyrke ensomheden, fortvivlelsen og drømme om bedre tider.
“‘Under Vandet’ handler om at være i tvivl om sin fremtid og sine relationer, og som en konsekvens af dette lukke sig inde i sig selv og skærme sig fra omverdenen. Om at erkende disse følelser over for sig selv og turde dykke ned i dem. Den er følelsen af ensomme aftener, hvor du mærker mørket lægge sig over dig som en tung dyne. Som hvis du lige var dykket ned under vandet. Du mærker stilheden og trygheden, mens desperationen for at trække vejret oven vande vokser i dig,” fortæller forsanger Jonas Langager.
“Men sangen rummer også håb. En tro på at det hele nok skal ordne sig på et tidspunkt.”
Konklusion: TREDJEPERSON tegner sig til at blive hovedlevandører af en ungdommeligt reflekterende popmusik, der ikke er bange for at krydse genreskel for at komme tættere på følelsernes sandheder. “Under Vandet” er en skarp førstesingle, produceret i samarbejde med Andreas Bach og mixet af Søren Buhl, og når kvintetten skal optræde på SPOT Festival den 17. september 2021 bør de helt klart være noget, vi dukker op til.
TELUS – It Must Die (So I Can Survive)
Vi tager en tidsmaskine tilbage til den britiske indiemusik i 80’erne. Aalborgensiske Telus dyrker stilen til perfektion på deres seneste single “It Must Die (So I Can Survive)”. Med ringende chorus-guitarer og dansende bas og trommer smager det af The Smiths, men svinger af 2021.
TELUS består af 4 unge mænd – Tobias Facius, Rasmus Sandager, Victor Uggerholt og Christian Bendix. De begyndte deres musikalske rejse på Dronninglund Gymnasium, hvor gymnasiets øvelokale dannede grobund for deres lyd. Bandet har netop været med i årets finale af “Band Battle” på Skraaen i Aalborg om at blive det bedste nye band. De vandt ganske vist ikke, men de klarede sig efter sigende fantastisk.
“Vores univers er skabt af et ambient lydbillede, genkendelige guitarmelodier, og følelsesladet vokal. Vi brænder for det fællesskab og den energi, musik kan skabe. Vi mener, at musik er bedst live, hvilket vores indspilninger i høj grad bærer præg af. Størstedelen af instrumenterne er optaget samtidig, og det giver en følelse af, at vi er til stede i rummet. De to bærende elementer i musik er for os energien og følelserne, og vores mål med vores musik er at skabe et rum, hvor der er plads til fuld indlevelse og store energiudladninger,” fortæller bandet om deres musik.
Energien er til stede på “It Must Die (So I Can Survive)”, som også kommer i følgeskab af en fornem musikvideo. Den har det samme fede retro-feel som singlen, og man fornemmer en klar sans for de æstetiske virkemidler.
Konklusion: Den ungdommelige weltschmerz går aldrig rigtig af mode, gør den? Og hvis du er blevet gammel og i tvivl, kan du med god ro sætte “It Must Die (So I Can Survive)” på anlægget og finde din bedste skjorte frem. TELUS skal nok få dit hjerte til at slå et slag hurtigere.
