Vi er i begyndelsen af oktober, men den danske musikscene bliver ved med at give fede nye singler, der viser en kreativ og omfangsrig scene herhjemme. I denne uge rålytter vi både melodisk metal, indie og dansksproget pop.
Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores playliste på Spotify.
HQ listen består således af ugens mest uimodståelige nye tracks, som vi har spillet nonstop på vores redaktion, og vi forsøger at sætte ord på, hvorfor de er det, man kalder en rigtig ørehænger.
HQ Listen er dit hurtige overblik over morgendagens hits. Så lyt med og find dine nye yndlingssange.
Beneath the Silence – Nowhere to Go
Kvintetten Beneath the Silence har rødder i Aarhus, og derudover har de godt gang i at skabe sig en solid karriere indenfor melodisk metal.
Siden deres dannelse i 2013 har Beneath the Silence udgivet to forrygende EP’er – Meant for the Clouds (2016) og Phoenix (2018) – der har gjort sig godt bemærket på verdens streamingtjenester. Nu lader de op til udgivelsen af deres debutalbum, Black Lights, og serverer herfra førstesinglen “Nowhere to Go”.
Og tag ikke fejl! Det er en sværvægter af lige dele benknusende metal-riffs, der bliver spillet med kirurgisk præcision, og sangerinde Mette Hessellunds valkyrievokal. “Nowhere to Go” er mere ind til benet end finske Nightwish’s symfoniske metalhits, men mindst ligeså tilgængelig og storladen i sin lyd.
“‘Nowhere to Go’ er et godt eksempel på udviklingen i vores lyd siden sidste udgivelse. Lydbilledet er mere sfærisk end noget vi før har lavet, og det støtter i højere grad Mettes vokal og den historie hun udtrykker igennem sin tekst,” siger bassist Søren Stenhøj Drews.
“Nowhere to Go” giver et skud frisk adrenalin, når man mest har brug for det, selvom tematikken peger i en mere dyster retning. Mette Hessellund uddyber:
“Sangen handler om at være ved at endestation og føle, at der ikke længere er mulighed for at bevæge sig fremad, men kun stilstand og meningstab, hvilket til sidst leder til at give op og indrømme at slaget er tabt.”
Men måske man kan sige, at enhver ny begyndelse altid indfinder, når man giver slip på den gamle bagage, der holder én tilbage, og ser på verden med friske øjne. Vi ser i hvert fald frem til, at Black Lights lander fredag den 11. februar 2022.
Mr. Burn – Münchausen by Proxy
Hvad ville der ske, hvis Trent Reznor havde været medlem af Backstreet Boys? Det er det lydunivers Mr. Burn undersøger.
På hans seneste single fra den kommende EP TELEPATHETIC twister den fyrrige herre dog formlen lidt. På “Münchausen by Proxy” afprøver han en mere omhyggeligt sammensat formel bestående af Timberland-inspirerede beats, rumsyge guitarer og endnu en melodi inspireret af 90’ernes popmusik.
Nu var Reznor måske ikke den store fan af Timberland’s hårde hånd på Chris Cornell’s album “Scream”, men i Mr. Burns hænder virker blandingen af NIN’s industrielle mørke og 00’ernes mere dansable popklynk til perfektion.
Det bliver til en smittende ørehænger fra det skærende maskinrums tandhjul, som tematisk omhandler at på én gang være frastødt og samtidigt fascineret af tanken om at kunne blive dræbt af kærlighed.
Og vil du have det lidt småsygt og dystert, vil du med garanti dyrke den stemningsfulde musikvideo. Det er sgu lidt som Manson’s klammeste videoproduktioner på et DIY-budget, og det kan vi alligevel godt li’!
Go Go Berlin – Better Off Alone
Go Go Berlin er stærkt tilbage med nyt album. Expectations ser gruppen tage endnu et skridt i en mere moderne poppet retning, som det først blev antydet på The Ocean (2019).
Læs vores anmeldelse af The Ocean her.
I samme åndedrag rammer den sidste single, “Better Off Alone”. Og den kan ikke fraskrive sig at rumme Go Go Berlin’s karakteristiske sans for komposition og melodi. Det er en øjeblikkelig pop-banger, der passer perfekt ind i radioens lydbølger.
Go Go Berlin har udviklet sig langt siden debuten, og de omfavner på “Better Off Alone” en mere organisk, nutidig pop-lyd end det retrorockede udtryk, de startede karrieren på. Det er dog stadig umiskendeligt Go Go Berlin, det tvivler man ikke på, når man hører Christian Viums altid suveræne stemme.
Go Go Berlin holder release party for Expectations på HeadQuarters i Aarhus på søndag den 10. Oktober. Her vil de spille nogle udvalgte sange fra albummet, og der er mulighed for en øl, en snak og et signeret album. Dørene åbner klokken 19.00.
Bear With Me – Seasons
Den kreative kerne i danske Bear With Me er multiinstrumentalisten Thorbjørn Kaas. Det er et rendyrket indie-projekt, der omfatter akustiske elementer, elektroniske beats og endeløse landskaber af synthezisere.
Bandet omkring Kaas blev dannet i Aarhus i epicenteret af byens alternative, blomstrende og eklektiske musikalske undergrund, men er siden rykket til København for at prøve kræfter i nye omgivelser.
På “Seasons” møder vi et mørkere udtryk end tidligere. Det sfæriske lydbillede, der tidligere har emmet af nordiske kunstnere som Röyksopp og Kings of Convenience, har fået et skud Radiohead. Og det er kun til det bedre.
“Seasons” er stadig luftig, men har den slags ringende guitar-figur og sonisk dronende effekter, som man også kunne forvente fra de introverte briter. Det bølger som havet igennem sæsonerne, skiftevist varmt og frysende, på “Season”, der langsomt kryber ind under huden.
Detaljerigdommen i lydbilledet gør, at man ved gentagne lyt opdager nye ting, som man hæfter sig ved. “Seasons” er moderne dansk indie af høj kaliber!
Maja og de Sarte Sjæle – Olsen Bandens Sidste Bedrifter
Man skal ikke kimse af gamle dameblade. “Olsen Bandens Sidste Bedrifter”, den seneste single fra Maja og De Sarte Sjæle, er nemlig inspireret af en brevkasse i netop et gammelt dameblad.
Dilemmaet i brevkassen gik ud på at have det hele – kæreste, karriere og faste rammer – men alligevel have lyst til at pakke en kuffert, bruge kassekreditten, flyve om på den anden side af jorden og danse rundt på en strand med en masse rødvin uden bekymringer.
Dette ønske om eskapisme fra hverdagens beige trummerum vidste sig at være inspirations-guf for Timo Andersen, der sætter ord på de sange, som Maja Rudolph lægger stemme til.
Maja og De Sarte Sjæle er eksponenter for en fin, umiddelbar pop og skæv 80’er-poesi, der fylder det bekymringsfri lydbillede med skarpe iagttagelser og stærk tematik. Det kommer især til udtryk på “Olsen Bandens Sidste Bedrifter”, der kærligt tager afsæt i den danske kulturarv, men rammer en hel almen følelse, de fleste af os sagtens kan nikke genkendende til.
Du behøver ikke en strand eller rødvin for at kunne danse med på Maja og De Sarte Sjæle.
