I denne uge er vi søde og vrede, vi er frække og dekadente. Ugens singler har dog det til fælles, at de besidder et højt potentiale. Så læn dig tilbage og skru højt op, for her er soundtracket til åbningen af din weekend.
Hver uge udkommer et væld af singler fra danske kunstnere. På HQ listen samler vi op på de bedste af dem og tilføjer dem til vores playliste på Spotify.
HQ listen består således af ugens mest uimodståelige nye tracks, som vi har spillet nonstop på vores redaktion, og vi forsøger at sætte ord på, hvorfor de er det, man kalder en rigtig ørehænger.
HQ Listen er dit hurtige overblik over morgendagens hits. Så lyt med og find dine nye yndlingssange.
girlcrush – Lucky
Den queer-feministiske poppunk-trio girlcrush fra København leder fortsat an i kampen mod heteronormativitet, patriarkatet og forsimplede binære kønsvurderinger. Traditionen tro gør de det med endnu en single, der ser trioen udvikle deres lydpotentiale til det bedre.
Hvor singler som “Work, Work, Work” og “Easy” har demonstreret en sublim evne til at blande det politiske og personlige, køn og strukturkritk, med øjeblikkeligt ørehængende melodier og musikalsk overskud i et simpelt, men rendyrket format, tager “Lucky” stafetten videre og giver os endnu et powerpush frem mod et forhåbentligt bedre 2022.
girlcrush, der består af Marie Anna Svendsen, Andrea Ida Pronk Jacobsen og Nat Stallbaum, har været aktive siden 2018 og udgav sidste år den slagkraftige selvbetitlede EP, der snildt burde være obligatorisk lytning på landets oprørske teenageværelser. De har den uslebne, pågående kvalitet af det tidlige Nelson Can blandet med den amerikanske collegepunks harmoniglatte dyder.
På “Lucky” bliver vi mødt af et tjekket lydbillede, der effektivt blander moderne pop-virkemidler med behersket guitarudskejelser. Det smager på sin vis af det stilistiske skift, som man måske har bemærket i de seneste udgivelser fra kollegaen Rebecca Lou.
Det er spændende at følge girlcrush fra singleudgivelse til singleudgivelse, fordi vi er vidne til et band i rivende udvikling. Hver single introducerer et nyt element, som den næste udgivelse i rækken oftest bygger videre på, og “Lucky” er ingen undtagelse. Her henter girlcrush blandt andet inspiration fra The Cure i deres brug af synths til at fylde ud i lydbilledet og gøre det mere storladent.
Selvom trioen leger med et mere effekttungt udtryk, leder det ikke opmærksomheden væk fra et hooky omkvæd, der nærmest har et stemmebåndsknækkende country-feel over sig. Singlen rummer også et af girlcrush’s stærkeste våben – nemlig deres brug af korvokaler. Det gør noget helt særligt for arrangementet og den lyriske tematik med den melodiøse call/response-effekt.
“Sangen handler grundlæggende om, hvordan nogle mennesker synes det er sødt, at man er psykisk syg. Første gang jeg blev opmærksom på den her romantisering af psykisk ustabile mennesker var i film og tv. Den såkaldte ‘Manic Pixie Dream Girl’,” fortæller Andrea Ida Pronk Jacobsen om “Lucky”.
“Derudover er jeg også opvokset med Tumblr, hvor romantiseringen især var tydelig på billeder og opslag om depression, angst og spiseforstyrrelser. Jeg har oplevet mange, især mænd, som synes det er lidt spændende at date en ‘pige med issues’, og som synes det er sødt, at man er lidt crazy. Sikke et held.”
“Lucky” er mere end blot end punket popsang. Det er en kritisk kommentar til visse eksisterende fordomme om psykisk sygdomme. Det er et opråb om ikke at forenkle psykisk lidelse og dyrke den overfladisk for sin egen lystbetonede spændings skyld. Oftest står den rosenrøde forestilling alligevel heller ikke til mål med den barske virkelighed.
“Jeg håber, at dem som kan relatere til at blive romantiseret på denne måde, får et lille smil på læben. Og jeg håber, at dem som romantiserer psykisk sygdom får lyst til at reflektere over deres måde at se verden på. Og at de indser, at mennesker med mentale udfordringer er meget mere komplekse end blot stereotyper,” siger Jacobsen.
Tematikken kaster således sin skygge over girlcrush’s kommende album. Alle sangene skulle ifølge bandet handle om forskellige aspekter og følelser i forhold til psykisk sygdom, og det viser, at du sagtens kan pakke din musik ind i pop-lækkerier uden at miste din kritiske brod.
Den største succeshistorie ved girlcrush er, at trioen får lov til at udvikle sig frit i sit eget tempo. Da John Hammond signede en ung Bob Dylan i begyndelsen af 60’erne, bemærkede han angiveligt, at knøsen nok skulle begynde at give afkast om en to-tre plader.
Det er et sindelag med fokus på kunstnerisk udvikling, der tit kunne synes at mangle i den moderne musikbranche. Vi har simpelthen for travlt til at lade talentet gro. Og guderne må vide, hvilke musikalske nyskabelser vi nogle gange går glip af på den bekostning.
girlcrush brød igennem med en rammefortælling om passionen til at spille musik uden nødvendigvis at have terpet skalaer i ti år, men de er på vej til at blive så meget mere end blot det. Den seneste single er et godt udtryk for, hvad der kan ske, når passionen og kreativiteten får lov at blomstre og man får friheden til at handle uden på forhånd at blive fastlåst i en kasse.
Det er sådan de største kunstnere ender med at skrive sange der definerer en generation. “Lucky” er en umiddelbar pophymne, men samtidig sofistikeret på den måde som kun den viltre ungdom kan være det!
Sweet Tempest – Party in Panama
Efter fire års pause er der med ét større ting på vej fra duoen Sweet Tempest, bestående af Julian Winding og Luna Kira. Den første single i en triologi med tilhørende musikvideoer af Matthew Thorne er ude, og lad det bare være sagt, “Party in Panama” indfrier forventningerne.
Singlen er en dristig hensigtserklæring fra duoen, der nu residerer i Berlin. Med sine synth-dyrkende 80’er stemning og hårde beat gør “Party in Panama” op med hippiegenerationens hyggelige lejrbålssange og går langt mere aggressivt og satirisk til værks. Ofte synger nemlig duoen som de mennesker i større økonomiske magtpositioner, der begår overgreb på de små.
Det her er subversiv popmusik med noget på hjerte, der samtidig ikke er bange for at bruge sit intellekt i samme åndedrag. Det er næsten i samme ideologiske klasse som et friskt Pet Shop Boys, hvor du kan bevæge kroppen i takt med, at du måske også kommer bag virkelighedens kulisser.
“Med magt følger ansvar, men tilsyneladende er der ingen, der ønsker det sidste. Så her kommer Pandora, og vi er forvirrede og ydmyget over at finde ud af, at det er så meget værre end Panama-papirerne. Det værste af alt er, at alt det, som Panama- og Pandora-papirerne afslører, kun er en del af et meget stort og globalt problem,” fortæller Sweet Tempest.
Kritikken af den lyssky forbrugsfest konsekvenser på det globale plan bliver sat godt fra land i den stemningsfulde video. Duoen lover yderligere to singler med videoer af samme kaliber, og det glæder vi os til. For det er utvivlsomt ganske fængende at være i selskab med Luna Kiras kraftfulde vokal og de bidende synths.
To Absent Friends – The Loop Inside the Loop
To Absent Friends kan deres britpop til fingerspidserne! Det beviste de blandt andet på singlerne “Take it or Leave it” og “Frontdoorstep” fra sidste år, hvor de også udgav deres roste debut-EP Smoke.
Nu er de aktuelle med den brandvarme single “The Loop Inside the Loop”, og her har drømmerock-duoen skruet op for ambitionerne med et jetsetinspireret koncept. De fortæller:
“For nogle år siden spillede vi en del som festband for de finere og lukkede kredse. Vi var vidner til, hvad der sker, når eskapisme, rusmidler og røven fuld af penge slår over og bliver til ukontrolleret og rendyrket hedonisme. Det har inspireret os til at skrive ‘The Loop Inside the Loop’, som foregår på den fiktive og ekstravagante members-only-klub Zibline Soir, hvor kun de få får lov at skeje ud. Teksten er et sammensurium af klubgæsternes indre monologer og observationer, der tilsammen beskriver medlemmernes kølige interaktioner samt klubbens dystopiske og skævvredne stemning.”
Og netop den lyriske observans er én, som To Absent Friends deler med lærermesteren Alex Turner. “The Loop Inside the Loop” er en hypnotiserende rejse ind i dekadencen, hvor indsatsen som oftest er ens egen sjæl.
Det kan ikke overraske, at radiovært på BBC Radio 1, Emily Pilbeam, udbrød: “These guys are something special”, da bandet i marts måned gav deres først internationale interview i æteren. Og med årets SPOT-koncert vel overstået, bliver det spændende at se, hvad næste år byder på for den fremadstormende duo.
Sille Trolle – Backwards
Det første du kommer til at tænke – og den tanke du også sidder tilbage med – efter at have lyttet til Sille Trolles debutsingle, “Backwards”, er, hold da kæft, sikke en stemme!
Cecilie Trolle Eriksens hæse vokal trækker let tråde tilbage til the lady Billie Holiday og Fairport Convention-legenden Sandy Denny, som i en mere nutidig kontekst vel kan sammenlignes med noget a la Erykah Badu og Lana Del Ray. Dette understøttes også af det organiske og yderst jazzy lydbillede, som producer Lasse Lyngbo og producerdoen Pitchshifters har arrangeret.
”Backwards” handler om at give slip på noget, som er svært at give slip på. Den starter med et simpelt kontrabas-groove og bygges herefter op med vokalharmonier, soulbas og jazzguitar, indtil et dystert mandskor træder frem i slutningen.
Det er en sang, der passer til en moderne film noir’s regnvåde storby, hvor du som anonym fodgænger forsøger ikke at forsvinde i labyrinten af gader og gyder, cigaretrøg og larm, mens eksistens dunker hvidt inde bag pandelappen.
Electric Guitars – Hot Blooded Woman
Hvis du også nyder et fuldtopskruet Marshall-stack, er du altid i godt selskab med Søren Andersen og Mika Vandborg a.k.a. Electric Guitars. Rørene gløder sgu på “Hot Blooded Woman”, den seks-strengede duos seneste skud af en single.
Det smager vel fornuftigt af 70’erne med lidt moderne amerikansk rock dialet ind på spaderne for at give de forvrængede eskapader et nutidigt skarpt knivsæg. Derudover mærkes det i den grad, at Andersen må have taget noter på sin tjans som guitarist for the Prince of Rock, Glenn Hughes (Trapeze, Deep Purple, Black Country Communion).
“Hot Blooded Woman” lever fuldt op til sin titel! Der er et gedigent riff, skrålende vokal, og saftig guitarlir til alverdens luftguitarister. Det er ukompliceret rock, der gør det som god rock skal – får dig til at gribe ud efter en dåseøl.
Singlen kommer fra Electric Guitars’ kommende fjerde album Freewheeler, og det tyder på at blive en knaldvarm affære. “Vi har aldrig været tættere og mere tight som band. Alle andre laver noget pænt, poleret og produceret – vi vil bare dele den rå energi,” siger Søren Andersen.
Og med en dosis af den her rockkaliber, tror vi, at rockfans verden over er klar til at tage imod!
