Københavnske Cartographs udgav i år deres anmelderroste debut-album, Wilt & Blossom. I dag tager de os med på et erindringstogt tilbage til deres første turnéer.
Det kan være fristende at forestille sig musikbranchen som et mytisk rige, bevogtet af fordækte gatekeepers, der har en sindrig plan for hvert eneste band derude. Men sandheden er nok snarere, at det hele er mere eller mindre touch and go.
For den københavnske kvartet Cartographs blev deres debut-EP, Safe Travels, startskuddet, der hev dem op af det fugtige øvelokales halogen-tristesse og ud på landevejen, hvor oplevelserne, dem som virker som taget ud af film, og de hårdttjente erfaringer, der er så uvurderlige for alle bands der søger at markere sig og komme et skridt foran, står i kø.
Med rødder i det københavnske undergrundsmiljø centreret om hardcorescenen, mødte medlemmerne hinanden i 2014, og deres unge alder til trods gjorde de sig hurtigt bemærket herhjemme med slagkraftige singler. Det vakte snart GAFFAs legendariske demoredaktør, Hansens, opmærksomhed. “Enhver sur teenagefest bør unde sig en tur med det her,“ skrev han med sin vanligt knivskarpe pen og spåede bandet en lovende fremtid.
Den bankede på allerede året efter i 2015, hvor en bosnisk booker var hurtig til at se potentialet i Safe Travels og kontaktede Cartographs kun én måned efter udgivelsen. Han havde nemlig en plan. Bandet skulle tordne hele Balkan rundt på to uger i følgeskab med canadiske Comeback Kid og de amerikanske hardcore-mestre BANE, der var på afskedsturné.
Uden slinger i valsen tog Cartographs imod muligheden, og fem måneder senere satte de kursen sydpå. Bassist Anton Dyrby var på det tidspunkt kun 17 år gammel, og man kan måske argumentere for, at hvad der fulgte var et ironisk modsvar til “safe travels”, for bestikkelse af lokalt politi og iltre mafiabosser var hvad, der fulgte.
Den slags oplevelser sender enten én løbende hjem under dynen eller giver hår på brystet, og i dette tilfælde var det sidstnævnte, der gjorde sig gældende. Året efter vendte Cartographs tilbage på endnu en turné, nu med Being As An Ocean fra Californien.
“Udover de sjove historier, havde vi nogle rigtig fede koncerter,” fortæller bandet i dag. “Og vi ser frem til flere af disse oplevelser.”
Vi skruer tiden tilbage og følger Cartographs til Balkan, hvor fundamentet til deres selvsikre live-shows blev grundlagt. Vores guide på turen er trommeslager Morten Scholl, for hvem en række begivenheder har prentet sig fast i hukommelsen.
Politieskorte til grænsen
Vi begynder i naturskønne Kroatien. Mod vest ligger Adriaterhavet, hvis kyst hvert år lokker turister til i store strømme. Selvom landet klarede den økonomiske overgang i kølvandet på kommunismens fald i 80erne, led det i årtiet efter under afindustrialisering og krig.
Særligt retssystemet og den offentlige administration bliver på Wikipedia beskrevet som “ineffektive”. At der kan være problemer på de områder, fik Cartographs at føle på tæt hold. “Det bliver kørt på en helt anderledes måde, end hvad vi er vant til herhjemme,” fortæller Scholl.
“Vi var i et mindre trafikuheld, hvor der heldigvis ikke skete nogen noget, og bilerne tog heller ikke stor skade. Da politiet ankommer, vælger de kun at snakke med kroaten der var involveret,” siger Scholl.
Bandet bliver bedt om at følge med på stationen i deres tour-van, men før de rammer den, skal de gøre et kort ophold. Scholl fortsætter:
“Vi skulle lige ramme den nærmeste hæveautomat. Her blev der hævet et beløb svarende til lidt over 2000 kr. De røg direkte i lommen på de kære betjente. Vi valgte dog vores kamp med omhu og gik ikke mere ind i den diskussion.”
Prøvelserne var endnu ikke overstået for bandets tidligere forsanger, der som i en scene fra en amerikansk politifilm måtte sidde svedende i forhør på stationen i adskillige timer, mens telefonforbindelsen hjem til Danmark glødede.
“Efter utallige opkald hjemmefra og flere penge under bordet til det kroatiske politi, blev han endelig løsladt, og vi fik lov at køre videre,” siger Scholl.
Næste stop på turnéen var Serbien, og her ankom bandet på en manér forbeholdt statsoverhoveder eller i hvert fald højtlarmende bands:
“Tro det eller ej, men vi havde politieskorte hele vejen til den Serbiske grænse.
Den lokale Don gør Cartographs til headliners for en aften
Det kan være svært nok at finde en parkeringsplads i en af danmarks større byer, men i Sarajevo er der nogle helt andre regler på spil. Her må man parkere, hvor man vil i centrum, blot man ligger en seddel med sit telefonnummer i forruden. Den slags holder åbenbart p-vagten på afstand, men det kan hurtigt blive en hovedpine, hvis man er et band, der skal videre til næste gig – i et andet land.
“Tidlig morgen i Sarajevo, efter en vellykket koncert med Comeback Kid og BANE aftenen forinden, var vores tour-van parkeret ved venuen,” fortæller Scholl. “Til vores store forskrækkelse opdager vi, at den er placeret allerbagerst på en parkeringsplads. Ret og sagt: det er umuligt for os at komme ud.”
Heldigvis støder bandet ind i en promoter, der også har været der aftenen inden. Da de forklarer ham deres problem, kan han hurtigt gennemskue, hvad der er sket. Han går straks i gang med at kigge på forruderne på alle de øvrige parkerede biler.
“Han griber telefonen og ringer til noget der ligner 10-15 biler, for at vi har en jordisk chance for at komme ud. De var ikke synderligt begejstret for os.”
De lokale er ikke tilfredse med det udenlandske band, der vækker dem for at flytte deres biler, og det bliver til timers frustrerende ventetid. Tid, der logistisk set burde bruges på at nå næste venue i tide til at åbne ballet for Comeback Kid og BANE.
Efter fire timer er kysten næsten klar. Det er tæt på, da en ny bilist melder sig på scenen.
“Vi mangler bare udkørslen, idet en bil kører mod os. Han beder os om at bakke tilbage, så han kan komme forbi. I kan vel selv forestille jer, hvilket humør vi er i. Promoteren tager en snak med ham, imens vi prøver at vise fagter på bosnisk om, at vi bare gerne vil ud,” siger Scholl.
Problemet er blot, at denne herre er ikke én man viser fagter af. Promoteren bliver en anelse bleg.
“Vores promoter tysser på os og forklarer, at den anden bilist er bosnisk mafiaboss og netop har truet med at skære vores dæk op med en skruetrækker. Igen – vi tager vores kampe med omhu. Han fik parkeret, og vi kom ud.”
Desværre er det alt for sent, fordi bandet skal zigzagge tilbage til Kroatien nu. Efter flere telefonkorrespondancer med den kroatiske promoter, erkender de i fællesskab, at de først lige akkurat kan være fremme ved venuen til showstart.
Heldigvis opdager Cartographs, at man kan komme langt ved at spille med åbne kort. Scholl afslutter:
“Vi fandt dog ud af, at ydmyghed, dét kommer man langt med. Comeback Kid tillod os at spille efter deres show. Vi blev faktisk headliner for en aften. Selv de hjalp os med changeover på scenen. Fantastisk oplevelse. Til sidst.”
Stagediving gone terrible wrong
Da Cartographs rammer Serbien igen på deres anden turné, er de ikke længere new kids on the block. I den gamle serbiske by, Vranje, bliver de modtaget med åbne arme af promotorer og lokale. De er klar til at moshe foran scenen.
Byens første rock-bar er netop åbnet. Den er ejet af en lokal promoter, som inviterer bandet forbi efter en veloverstået lydprøve. Promotoren spiller også musik, og bandet møder hans forsanger, en sand karakter af passioneret format. Han har set rigtig meget frem til live-koncerten, og han kommer senere til at demonstrere, hvad adrenalinfyldt forventning kan få af konsekvenser under bandets koncert.
“Showet er i gang, og der er intensitet i publikum,” siger Scholl. “Så meget, at det bliver afbrudt af det lokale politi på grund af larm. Bevares, det var da også udendørs det foregik. Vi får lov til at spille et ekstranummer, og så skal koncerten også stoppe.”
Bandet har samtidig holdt øje med deres forsanger-ven fra tidligere. Han viser sig samtidig at være af den initiativrige slags, der gerne vil have alle med i festlighederne, og er de sløve i optrækket, leder han an som godt eksempel.
“Han decideret er alle steder: Moshpits, baren, og til sidst på scenen,” fortæller Scholl. “Han forsøger ihærdigt at få folk til at stå og komme tættere på scenen. Det lykkedes ham ikke. Han vælger alligevel at tage chancen og stagediver direkte ned i asfalten. Vi stopper musikken for at tjekke, om han er OK. Han rejser sig op lettere omtumlet og råber: ‘MOOORE’. Til ære for ham starter vi sangen fra samme sted og færdiggør koncerten.”
Det koster dog lidt at kysse asfalten: “Dagen efter kontakter vores promoter os, der fortæller at hans ven og forsanger havde brækket kravebenet. Dét er faneme sejt!”
Med ydmyghed kommer man længst
Landevejen byder på erfaring, man ganske enkelt ikke får af at stå og blomstre i et øvelokale. Cartographs er heller ikke i tvivl om, at de har lært ekstremt meget af at være på turné – både som band og på det individuelle plan.
På mange måder kan man sige, at bandet blev kastet ud i de første hæsblæsende turnéer, og samtidig fik de lov at dele scene med bands, som de selv så op til. Ældre, mere erfarne bands, som de kunne suge læring fra. Og deres erfaring kan måske rådgive nystartede bands den dag i dag:
“Det var super fedt, lærerigt og meget nervøst til at starte med. Vi var bevidste om, at der jo var og er en form for hierarki i denne branche, så vi ville nødig træde nogen over tæerne. Vi kom langt med ydmyghed og egentlig bare at være os selv, ellers tænkte vi at det kunne blive mærkeligt og akavet. Vi fandt hurtigt ud af, at de alle var rimelig meget nede på jorden, som vi selv var, og vi fik nogen rigtig givende samtaler. Selv den dag i dag har vi stadig kontakt med flere af dem,” fortæller Scholl.
Det længeventede debutalbum, Wilt & Blossom
Da Cartographs debut-album, “Wilt & Blossom”, udkom i begyndelsen af dette år, markerede det et større stilskifte for den københavnske kvartet. Siden bandets dannelse i 2014, har de udviklet sig fra en metallisk lyd til en mere overbevisende atmosfærisk lyd, som henter indflydelser fra black metal og folk-musik.
“Det har altid været vores mening at kunne bevæge folk med vores musik og skabe et rum til refleksion”, forklarer guitarist og hovedsangskriver Caspar Schaap. “Da vi først startede ud, var vi et melodisk hardcore-band med fokus på riffs, fede beats og lyriske temaer, der berørte personlige kampe og tristhed fremfor autentisk sangskrivning. Nu er vi modnet, og vores musikalske tilgang har ændret sig, såvel som vores filosofi vedrørende lyrikken. Selvom kerne konceptet om at bevæge og hjælpe folk holder ved, er det dog nu genoplivet og forstærket på grund af vores nye tankegang.”
Albummet er live indspillet for at komme så tæt som muligt på at fange intensiteten af Cartograph’s live-show. Det er produceret, samt mixet og mastereret, af talentfulde Chris Kreutzfeldt (MØL, CABAL, Ghost Iris).
“Wilt & Blossom” har da også modtaget adskillige anmelderroser på sin udgivelse i både ind- og udland. I den forbindelse har vi bedt bandet om at vælge 10 album, der har inspireret dem undervejs og på den måde hver lagt deres del grundsten for bandets nuværende lyd. Vi har samlet et track fra hvert album, som du kan høre i en playliste her forneden.
Blandt de valgte kunstnere er for eksempel Sun Kill Moon, This Will Destroy You, If These Trees Could Talk, Loorena Mckennitt, Defeater og Ghost Bath. Bandet fremhæver, hvordan nogle af de nævnte bands har haft indflydelse på Wilt & Blossom:
“Ghost Bath’s placering af vokal i mikset, samt generel brug af denne som et reelt instrument, var en stor nøglefaktor i den ændrede vokalstilling. Samtidig var energien og følelsesspektrummet fra bands som især The Elijah meget essentielle for vokalens opbygning og rolle.”
“Post-rock bands som If These Trees Could Talk lagde mere eller mindre fundamentet for trommerne og en stor del af det instrumentale lydbillede, og Wardruna inspirerede blandt andet til brug af krigeriske trommer.”
“Værd at nævne er især også Jeremy Soule, Marcin Przybylowicz, Marty O’Donnell og Howard Shore, som sammen med de to akustiske genier Andy McKee og Antoine Dufour, var stor inspirationskilde til at danne eventyrlige soundscapes, hvori fingerspil i rene guitartoner blev inkorporeret.”
Hør Cartographs playliste her:
Cartographs spiller på HeadQuarters fredag den 18. oktober og HUSET KBH lørdag den 19. oktober.
CARTOGRAPHS er: Joachim Jensen (vokal), Caspar Schaap (guitar), Anton Dyrby (Bass), Morten Scholl (Trommer)
Live – Frederik Thelin (guitar
