Med et navn hentet fra det koldeste nord er Mary Anne’s Polar Rig et hårdhudet rock’n’roll-band, der nok skal vende SPOT på vrangen.
Mary Anne’s Polar Rig er navngivet efter en tidligere minestation – nuværende hotel – på den arktiske ø Svalbard. Det burde fortælle dig lidt om, hvad du kan forvente af musikken:
Den er en smule afstumpet, hærdet, klar til at tage et par slag og rulle med dem!
Malmö-duoen, bestående af Malin Hofvander og Harald Ingvarsson, er med andre ord eksponenter for en rådyrket rock’n’roll, der kan klare lidt af alt i verden – også arktiske tilstande.
På scenen bliver de bakket op af tre yderligere musikere, som garanterer, at deres ambitiøse rockmusik bliver en eksplosiv oplevelse.
Og det kan SPOT Festival godt forberede sig på. Mary Anne’s Polar Rig ser nemlig frem til deres allerførste optræden på festivalen, som de betragter som en big deal!
Vi har talt med bandet om, hvad SPOT betyder for dem og hvad vi kan forvente på scenen.
Hvilken betydning har SPOT Festival for jer?
– Som et band, der kommer fra Malmø, har vi altid syntes, at SPOT er lidt af en big deal. Vi har ikke så mange store showcase-festivaler i Sverige, så SPOT er stadig den, folk kender her. Det føles fantastisk at være en del af programmet i år og for første gang opleve festivalen med egne øjne!
Hvad glæder I her mest til ved at optræde på SPOT Festival?
– Vi er meget begejstrede for vores Tapetown-session! Vi har været fans af dem i lang tid og fulgt deres YouTube i flere år. De har filmet og indspillet mange fede bands, som vi godt kan lide, så det føles meget sjovt, at vi nu også kommer til at lave det selv.
– Så bliver det også meget rart at kunne komme tilbage til HQ igen. Vi var der i januar for første gang og spillede en koncert på vej hjem fra Berlin og fik den varmeste og sødeste modtagelse af alle der arbejder der. Fet var en rigtig god aften. HQ er sådan et fedt sted. Det bliver et dejligt gensyn!
Hvad kan publikum forvente fra jeres koncert?
– Vores sæt til SPOT vil være komprimeret og høj intensitet, et slag i ansigtet. Ingen småsnak, intet bullshit. Når det er slut, skal publikum føle ‘hvad fanden skete der lige?’
Har I et særligt minde fra at have været på SPOT tidligere – som publikum eller optrædende?
– Når det er sagt, er det vores første gang på SPOT! For alle! Så vi ved ikke rigtig, hvad vi kan forvente. Men forhåbentlig bliver der lavet nogle gode minder!
Mary Anne’s Polar Rig spiller på HeadQuarters fredag den 5. maj, klokken 21.00 – 21.30