Sauna Senere // Foto: Andrea Dürr - Instagram: @daffodilphotography
2 minutter at læse

Spot ’23: SAUNA SENERE

Visionerne er store for det punk-pop romantiske vanvidsorkester Sauna Senere. Hovedbegreberne er skrøbelighed og ærlighed, og det kan altså snildt blive til en oplevelse af de store på årets SPOT Festival. Måske lykkes trioen endda i at fremføre en fyrtårnskoncert af den kaliber, som de selv oplevede på festivalen sidste år.

Med aarhusianske Sauna Senere kan der forventes up-tempo sange med masser af energi.

En næsten barnlig ærlighed skinner igennem når bandet bevæger sig fra det ene lydunivers til det andet, alt mens energien er lige ved at flyde over. Inspireret af punk-, pop-, rave-musik og meget andet, skaber sauna senere en unik lydoplevelse.

Vi har fanget trioen, der består af forsanger og guitarist Johan Bølling-Ladegaard, keys og synthekvilibrist Jakob Ferdinand Hansen og hurtigtslående trommeslager Anders Nebeling, til en lille snak om SPOT Festival 2023.

Hvilken betydning har SPOT Festival for jer?

– SPOT Festival har været det bedste Aarhus har kunnet byde på, siden vi flyttede til byen.

– Hvis vejret er godt, er der meget få ting, som kan hamle op med SPOT-dagene. At gå rundt mellem koncerter med en lille skid på og opdage nye bands er bare fedt.

Hvad glæder I jer mest til ved at optræde på SPOT Festival?

– Vi glæder os helt vildt til at omdanne HeadQuarters til en kæmpe glohed sauna. HeadQuarters rummer en enorm intimitet, idet publikummet næsten ånder én i hovedet. Det er det fedeste sted at spille, når der er proppet og folk er i festhumør.

Hvad kan publikum forvente fra jeres koncert?

– De kan forvente et show, der maxer helt ud. Det bliver hurtigt, skævt, varmt, og som den sygeste gus-oplevelse, du kan forestille dig.

Har I et særligt minde fra at have været på SPOT tidligere som publikum eller optrædende?

– Vi spillede på Radar under SPOT sidste år, og dén koncert var bare helt enormt overvældende, og egentlig meget svær at sætte ord på. Ellers så vi bandet Søn første gang de optrådte på SPOT, og den koncert står stadig som et kæmpe fyrtårn i vores idealbillede på en koncert.

Sauna Senere spiller på HeadQuarters fredag den 5. maj, klokken 19.00 – 19.30

Redaktionen anbefaler
Lasse Storm sætter ord på en hård kvindeskæbne

Lasse Storm sætter ord på en hård kvindeskæbne

Lasse Storms seneste udgivelse, "Candy", bevæger sig mod en socialrealistisk fortolkning af kvindeskæbner. Med en varm countrypoppet lyd formår sangen at hylde kampen for overlevelse på trods af svigt og brutalitet. Læs mere her. Lasse Storms skarpe sangskriverpen...

OTAN RAW: En Eksplosiv Genfødsel af Rock ‘n’ Roll

OTAN RAW: En Eksplosiv Genfødsel af Rock ‘n’ Roll

OTAN RAW's debut-musikvideo "Searching for Life" er en kraftfuld erklæring, der genopliver den autentiske ånd i rock 'n' roll. Med dybe rødder i rockens historie og en evigt relevant stemme præsenterer bandet en eksplosiv og dynamisk oplevelse, der ikke efterlader...

Theresa Rex: Fra anonym popstjerne til ærlig sangskriver

Theresa Rex: Fra anonym popstjerne til ærlig sangskriver

Hun katapulterer som ukendt jazzsangerinde op på toppen af hitlisterne i hele Europa og har i skrivende stund rundet 1 milliard streams. Du har med garanti hørt hendes stemme i radioen, på club’en eller fra DJ-pulten, hvor Martin Jensen har fyret op for megahittet...

SPOT ’23: TENDER YOUTH

SPOT ’23: TENDER YOUTH

Lad ikke ungdommen narre dig til at tro at tomme tønder buldrer højest. TENDER YOUTH kombinerer ungdommens vovemod med guitarens forvrængning og sætter præcise ord på, hvordan de oplever deres generation.  Den københavnske kvartet TENDER YOUTH er blevet beskrevet...