8–9 minutter at læse

Simone Tang: Man skal turde at tænke stort og gå linen ud

Gnavende tvivl og retningsløshed viste sig at være kilden til inspiration for Simone Tang på hendes seneste single, “Vera”. I sangskrivningen har hun forvandlet det personlige vemod til en stærk og nærværende sang om, hvordan der altid er lys for enden af tunnelen. Se musikvideoen her. 

Nogle mennesker føler en sitrende angst ved at stille sig op på en scene eller foran et kamera og udleve en rolle, der i sidste ende er en forlængelse af dem selv. Måske de føler sig for blottede deroppe, måske de føler en kunstig fernis blive påført deres hud og gemme dem væk. 

For andre falder det helt naturligt, og de nærmest vokser under de glødende scenelamper.

Simone Tang er født med et show-gen i blodet og har ligesiden barndommen higet efter at udtrykke sig. Om det så skulle være igennem sang eller skuespil, har hun gjort scenen til sit andet hjem. 

Mange kender hende måske bedst fra Nils Malmros’ drama Kærestesorger fra 2009, hvor hun brillierede i rollen som Agnete, men sideløbende har Tang haft en produktiv karriere som musiker. Den tæller både store koncertoplevelser og salg af sine sange til flere ind- og udenlandske film. 

I dag er hun aktuel med sin fjerde single, den ømme “Vera”, der handler om den enerådige tvivl, der kan nedfælde sig i ethvert følsomt menneske, om at være alene og at se verden i sort-hvid. 

Men den handler også om forløsningen på den anden side, når man har gode venner, der kan hjælpe med at farvelægge verden på ny. 

Rolleskifte

Musikken kom tidligt til Simone Tang. Særligt hendes far var en inspiration, da han selv spillede guitar og sang. Når Tang og hendes søster var på besøg, var det kun naturligt at spille og synge sammen.

Derfor virker det også passende, at hun i konfirmationsgave fik en akustisk guitar af sin far, og derfra lærte hun sig selv at spille akkorder udfra gehør. Det har givet hende en intuitiv indgang til at skabe sin egen musik, der mere beror på ørets frie vej end musiklærebøgernes regler og dogmer.

“Til dato er det stadig tit jeg ikke ved hvilke akkorder jeg tager, fordi jeg aldrig har haft en teoretisk indgangsvinkel,” siger Tang.

I stedet er hun solidt funderet i sin egen person, når hun står på scenen. Der er på den måde et overlap mellem at være skuespiller og musiker.

“Der er helt sikkert flere ting der går igen, om du står til en koncert og skal underholde publikum eller skal nå ud til folk gennem optagelser på et filmset,” siger hun.

“Det handler nok meget om at være til stede i det man står i og kunne finde ud af at formidle budskabet, uanset om det ligger i ord og spil eller i musikken og lyrikken. Og så er begge ting jo en forlængelse af sig selv.”

“Langt hen af vejen handler det også bare om at skrive den musik man føler for og dele det med dem, der har en historie eller film igang, som man mener det kunne være et match for.”

Hendes virke som skuespiller har tidligt åbnet døren ind til mange mennesker i branchen, og Tang medgiver også, at det har givet hende et forspring til at have en naturlig kontakt og vej ind til et par producenter, der arbejdede på de større selskaber.

“De fik nys om ret tidligt da jeg medvirkede i Kærestesorger, at jeg også spillede musik, og det blev en meget naturlig måde at kunne overføre det virke ind i den verden også,” siger Tang.

“Music supervisors er generelt dem man skal have fat i, da de sidder med arbejdet om at finde musik der matcher en given film eller serie.” 

Mange musikere drømmer om at få deres musik ud via film, særligt i disse usikre tider, hvor indkomstkilderne er svundet ind til det minimale.

For Tang handler det dog først og fremmest om ikke at gå på kompromis med sin personlige vision, men snarere om at dele den med andre ligesindede ildsjæle. Hun siger:

“Langt hen af vejen handler det også bare om at skrive den musik man føler for og dele det med dem, der har en historie eller film igang, som man mener det kunne være et match for.”  

Fra opvarmning til rutineret

Først for nylig dannede Simone Tang sit band bestående af trommer, bas og synth/piano og sig selv på sang og lead guitar. Det har styrket hendes live-lyd yderligere med dens karakteristiske korarrangementer og en underlæggende strøm af gospel. 

Der er noget af et skridt tilbage til mindet om en af hendes tidlige live-optrædener i 2016. Her fik hun nemlig tjansen at varme op for svenske Erik Hassle på både Pumpehuset og Train. Og det satte hende på hendes nuværende kurs.

“Det var et af mine første live-jobs længe. Jeg fik min daværende kæreste til at spille med mig på guitar, og det var derved et helt simpelt set-up af mine sange blot på guitar og mig på vokal,” siger Tang.

“Jeg kan huske jeg var mega nervøs og havde en følelse af, at jeg virkelig gerne ville gøre det godt. Mine venner og familie var der også i Pumpehuset, og det var ret særligt. Folk var meget lydhør, og det var en mega god oplevelse.”

Når hun kigger tilbage nu, kan hun se, hvor meget hun siden har lært og hvor meget hun har fået udviklet sin live-lyd. Det er en slags drømmestart tegnet som optur.

“Det er ret fantastisk for mig at kunne kigge tilbage på det som en slags start på de seneste par år hvor jeg har spillet en masse koncerter siden,” siger hun. 

Siden har hun optrådt på SPOT Festival to gange samt den franske showcase festival Trans Musicales og opvarmet for etablerede navne som MiC LOWRY, Loyle Carner, Sara Hartmann og senest for Annika Aakjær på hendes forårsturné.

Gå linen ud

“Vera Vera Vera don’t/ I don’t mind you call me on my telephone/ There’s nothing that is wrong with you/ Dreams in black and white can come in color too,” lyder omkvædet i den inderlige “Vera”. 

Det er den beroligende ven i den anden ende af telefonrøret, når verden synes at være ude af hak og man ikke længere kan finde sin egen plads i den.

Det er påmindelsen om, at hvad nu synes håbløst og uoverskueligt med tid kan vendes til det modsatte og at gode venner kan hjælpe til.

Det er en personlig sang, der bygger på egne oplevelser, og det mærker man da også i det intime arrangement, hvor krystalklar el-guitar understøtter Simone Tangs dybfølte vokal og et fint korarrangement bruser letbevægeligt forneden.  

“Jeg skrev Vera i en periode af mit liv, hvor jeg havde en del tvivl på egne evner, og hvor jeg generelt følte mig uden retning,” siger Tang. 

“Jeg har flere venner med samme tanker, og jeg tror, det er meget gængs at have det sådan, uden at skulle falde ned i den typiske kunstner-rille af sårbare sjæle.”

Det er mødet med de store forventninger til sig selv, som man ønsker at indfri, men hvor drømmenes brede vingefang godt kan agere den stopklods, der gør, at man ikke tør følge det helt til dørs. 

“Jeg mener bare, at man skal turde og gøre det. Turde at gå linen ud og tænke stort. Gå fra sort-hvid til farve. Også generelt her i livet.”

Frygten og usikkerheden tager for en periode over, og det handler ifølge Tang om at vise dem trods.

“Jeg mener bare, at man skal turde og gøre det. Turde at gå linen ud og tænke stort. Gå fra sort-hvid til farve. Også generelt her i livet,” siger hun. 

Derfor kom teksten også mere eller mindre af sig selv, som et billede på de store sko, der kan være svære at fylde ud, om de store drømme og vigtigst af alt; at have venner der forstår én og som man altid vil kunne læne sig opad.

“For mig er Vera et udtryk for selvkærlighed og kærligheden til sine nærmeste,” siger Tang. 

Som et tilbageblik på barndommens fællessang, har Tang holdt arrangementet helt enkel og fået sine venner til at synge kor i sangens outro.

“Jeg ville gerne have at melodien kunne synges af og samle alle,” siger hun.

Den tilhørende musikvideo er skabt af grafiker Jeanette Nørgaard. Den er sat i et naivistisk univers, som illustrerer de forskellige sungne dele og har været inspireret af det håndtegnede simple grafiske udtryk. 

“Jeg blev ved at se den her lille cute fugl som både skulle agere korsanger og symbolet på den tvivlende, der til sidst flyver stolt rundt i billedet,” siger Tang. 

“Jeg er helt vildt glad for den endelige video og generelt har det været et helt skønt forløb med Jeanette som har haft stor forståelse for det visuelle udtryk jeg ønskede at skabe. De to piger i videoen er mig selv som Jeanette har tegnet op, hvilket var en idé jeg havde fra starten som skulle danne rammen om coveret til sangen taget af fotograf Morten Rygaard.”

Du kan se musikvideoen til “Vera” her:

Redaktionen anbefaler
Diplomatic Immunity: Giver sig selv fuldt ud

Diplomatic Immunity: Giver sig selv fuldt ud

Den aarhusianske rocktrio Diplomatic Immunity slutter november af med endnu en hårdtslående single. Drengene har dog ikke siddet og drevet den af. De har haft arbejdstøjet på, og musikvideoen viser energiske skud af deres netop overståede turné med Kellermensch. Du...

Når ord runger højere end guitarer

Når ord runger højere end guitarer

White Flag Harmonies, bestående af Benjamin Kousholt og Rune Hauge Ringsmose, er eksponenter for noget af den fineste singersongwriter-baserede musik i Aarhus. I 2020 udkom de med EP’en Church, som var indspillet live i Hasle Kirke i Aarhus. Nu er de aktuelle med en...

Midnatsreflexioner om Twin Dive’s “YGI (You got it)”

Midnatsreflexioner om Twin Dive’s “YGI (You got it)”

(I)Godmorgen, du er dybt godnat. Du sidder her vågen om natten som det næste ligegyldige røvhul i en lang række af ulæste tastaturkrigere, fordi tilstanden søvn pludselig er blevet en mærkbar mangelvare i dit personlige kælderparadis.  Velkommen til. Her er lavt...

Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Jens B. Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, var på toppen af verden, da kroppen pludselig ikke ville mere. Musikeren blev tacklet af stress midt på livets travle vej. I dag har vi premiere på musikvideoen til “(There is No) There, There” fra det nye album, After...

TROLN: Nu er ikke tiden til at dø

TROLN: Nu er ikke tiden til at dø

Vi skrev tidligere i år: "TROLN har på deres debut-album formået at skabe et stemningsmættet helhedsindtryk, hvor de stilsikkert udfolder deres egen lyd.” Nu er kvarten klar med en musikvideo til albumtracket “Morphia”, der tjener som en glimrende introduktion til...