Disse tumultariske tider minder os atter om, at musik kan være så meget mere end blot underholdning. Den kan også være et politisk talerør. Og det kommer i den grad til udtryk på det spritnye udspil fra aarhusianske Twin Dive, der med “Say His Name” giver deres indspark til de folkelige protester verden over.
C’mon America!/ You got that brilliance/ You got that arrogance/ no lack of elegance/ and all your millions/ C’mon!’
Ordene river samtiden i ørerne. De er vrede og snerrende, bliver spyttet ud i antændt indignation. De raser fra barrikaderne af kakofoniske guitarriffs og væltende trommer og er et flammende billede af verden af i dag.
“Say His Name” er Twin Dive’s punk-hyldest til de igangværende protester, der finder sted i USA og resten af verden, som er blevet fremkaldt af det brutale mord på George Floyd.
Det er harmdirrende 2.22 minutter af musikalsk protest imod en uretfærdighed, der ikke er bundet af en given geografi, men desværre er universel.
Den aarhusianske kvartet var indspillede i lørdags og er allerede i dag klar med et arrigt brøl, der ligger godt i forlængelse af deres ellers støjende og skramlede lydunivers.
Tvillinge-dykkets rappe mundstykke, Robert Jancevich, har tidligere forklaret, at bandets kernefilosofi er “godhed, skønhed og mindre fucking around.”
Den nuværende verdenssituation må høre under “mindre fucking around.”
Twin Dive tager med deres larmende molotovcocktail aktivt stilling til den uret, der kommer til os igennem flimrende skærme i udtværede pixels, og lader musikken tale, der hvor følelserne og fornuften løber tør for ord.
Det individuelle menneskeliv er alt andet end ukompliceret, men symbolet er rent i sit indhold og formidler et klart budskab. George Floyd er blevet udtryk for et bæger, der flyder over, og står nu som et tegn for systemisk undertrykkelse og racisme.
Derfor virker det enkle vers i “Say His Name” desto kraftigere, da det kun består af hans navn. Hver gentagelse er lyden af et søm, der bliver hamret i. Den umiddelbare afmagt vender sig til styrke og opråb. Fortvivlelsen forvandler sig til vrede og oprør.
Musikken er en samfundsmæssig samlingskraft, og den vender her tilbage til sin funktion som social kommentar og fungerer ikke kun som bagvedliggende tyggegummi-tapet i kontorlandskabernes tempererede indeklima.
Spild ikke muligheden
Hvis “Say His Name” forekommer voldsom, er det også fordi, at den er smedet som regulær gadeuorden. Den er en spontant planlagt begivenhed, der eskalerer og tænder bål i biler, giver butiksfacadernes ruder skarpe smil.
Twin Dive havde i mange måneder forberedt sig på at gå i studiet med to nye sange, men da det endelig lykkedes sidste lørdag, havde verden endnu engang ændret karakter – og kun til det værre.
Jancevich fandt det umuligt at stå passivt til, hvad han så ude i verden og ignorere den samstemmende følelse af genkendelse det hidkaldte i hans indre.
“Jeg tror, at mange europæere har opfattet USA som en lidt forkælet lillebror, der bare ikke kan få styr på sit pis, selvom de har alle muligheder for det.”
Derfor ankom han til Tapetown i Aarhus med en tredje sang på tegnebrættet og et ønske om at lade den ydre og indre uro forplante sig i en magtpåliggende performance.
Han er da også klar i spyttet væk fra mikrofonen, når det kommer til, hvordan han forstår det folkelige opråb, der har spredt sig udover de amerikanske grænser og over Atlanten.
“Jeg tror, at mange europæere har opfattet USA som en lidt forkælet lillebror, der bare ikke kan få styr på sit pis, selvom de har alle muligheder for det,” siger han.
“Men det jeg lærer gang på gang er, at det er nemt at være kynisk og afvisende, men svært at forsøge at forstå sagens kompleksitet. De seneste begivenheder viser virkelig, hvor tilsidesat andre etniciteter er i et hvidt-domineret samfund, og hvordan racisme har rod dybt i både den amerikanske politik og ordensmagt.”
Selvom der er stor forskel på USA og Skandinavien, rammer uretfærdigheden Jancevich dybt. Og han har fundet inspiration i at se, hvordan folk på kryds og tværs forenes i protest imod den, mens det også river skorpen af et langt større sår.
“Ja, racisme i Danmark og resten af verden er også et problem, det benægter jeg ikke, og det kommer i mange forskellige former, men den slags absolut politibrutalitet ser vi ikke herhjemme i Skandinavien,” siger han.
“Det er inspirerende at se, hvordan vores medbrødre og -søstre har evnen til at mobilisere, organisere og kræve forandring, og det inspirerede sangen. Uretfærdighed. Og der er så meget af den i verden, hvoraf racisme er én af de vidtspredte. Tibet er stadig under kinesisk styre, Palæstina bliver revet i småstykker, Syrien lider fortsat, der er korruption over alt, og listen fortsætter bare.”
“Det føles som om, at vi har en ægte mulighed for lighed og få fjernet nogle af de for længst fremskredne kræftknuder i de politiske strukturer.”
I hans optik kan en bevægelse som Black Lives Matter medvirke til en håndgribelig forandring til det bedre. Han filosoferer over, hvordan mere fokus på bedre uddannelse til de underpriviligerede og færre penge til de væbnede styrker kan være med til at skabe en bedre morgendag.
“Og samtidig kan vi som individer revurdere vores dag til dag attitude, opførsel og stillingtagen for det bedre,” siger han. “Det føles som om, at vi har en ægte mulighed for lighed og få fjernet nogle af de for længst fremskredne kræftknuder i de politiske strukturer. Lad os ikke glippe den mulighed.”
Say His Name by Twin Dive
Stream Say His Name by Twin Dive from desktop or your mobile device
