Favor & In Memoirs © Gitte Overgaard

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Det er ikke et nemt år at udgive nyt album i. Uanset hvor godt, drukner det nemt i lockdown-slummer. Det har dog ikke slået hverken Favor eller In Memoirs ud. De to musikere slår hovederne sammen på den nye, fængende single “So What”, der udkommer i dag. Se musikvideoen her.

Nu skulle det hele sgu lige være så godt! Det var vi nok mange der tænkte, mens vi med nytårsfortsættets døsige øjne kiggede forventningsfuldt frem mod det gryende forår, der i januar og februars grålige og kolde dis bare ikke kunne komme hurtigt nok.

Alle de planer, der skulle bære frugt, alle de dage, der skulle lede os hen til noget bedre. Og ja, så ramte 2020 sgu for alvor – som et eksploderende lokum. Hvad der begyndte som en lille overskrift i bunden af vores newsfeed, er som bekendt blevet til et efterhånden lovmæssigt faktum, der har hevet vores hverdag op med roden og vendt tilværelsen på hovedet.

De to danske sangskrivere Jeppe Hvirvelkær Gade og Morten Fillipsen, kendt som henholdsvis Favor og In Memoirs, udgav begge albums som mere eller mindre druknede i pandemi-panik og lockdown. 

Det er en oplevelse på både godt og ondt og satte nogle helt andre rammer for et planlagt samarbejde, da de to kunstnere mødtes i et studie i København i sommeren. Nu skulle tankerne væk fra alle begrænsningerne, men det var umuligt ikke at kommentere på den situation, de begge står i.

Det udmønter sig i singlen, “So What”, der er en frejdig kommentar til tidens status quo. Her får vi samtidig serveret et lækkert mash-up af Favor’s funky produktion, tilsat lyriske popkulturelle-referencer, og In Memoirs glødende omkvædsvokal, der tilnærmelsesvis smager af en let, ung George Michael. 

Lev drømmen

Selvom albumdrømmen er blevet vingeskudt, har Favor vendt modgangen til noget positivt og har fundet tilbage til den grundlæggende lyst til at skabe musik. 

“Der har været noget frigørende over at udgive et album i corona perioden. Først var det sønderknusende. Så blev det befriende. Jeg fik følelsen af, at der ikke er noget at vinde. Så derfor vil jeg hellere være sikker på, at det er virkelig sjovt at spille med,” siger han.

Favor debuterede med sit album Crush i marts, og In Memoirs fulgte trop med sit seneste Hope, Fear and Fashion i maj. Begge album blev taget vel imod af anmelderne, hvor især de to herres glimrende ører for den lækre pop blev bemærket. 

Men alle forudsætninger for en vellykket albumudgivelse var allerede på det tidspunkt forduftet. De to album fik utvivlsomt de værst tænkelige forudsætninger, da hele den tilhørende promovering gennem sommerens koncerter også forsvandt.

2020 er et lorte-år, utvivlsomt. I har begge haft plader ude, kan I sætte lidt flere ord på, hvordan det har føltes at blive slugt i den pandemiske malstrøm?

Jeppe/Favor: Føles det hele ikke stadig lidt surrealistisk? Jeg vågner stadig op engang imellem og tænker: what? Skete det der virkeligt. Morten og jeg har snakket flere gange om, at det der med at lave et album. Det er sgu ikke nemt. Altså, du kaster virkelig en del af dig selv ned i gryden, og den del får du ikke igen.

– Da det for alvor gik op for mig, at den her lockdown var en realitet, så følte jeg virkelig, at der var noget, jeg havde mistet, som jeg ikke ville få igen. Jeg ved godt, at momentum godt kan være indbildsk  Men jeg havde følelsen af, at der var god timing i det arbejde, vi havde lavet med Favor sidste år og ramte godt med albummet. Modtagelsen var der. Koncerterne var booket. Men ja. Kloden var lukket ned. Så indtraf befrielsen. Nu var der ingen forventninger til mig. Alt var nulstillet. 

Morten/In Memoirs: Jeg har lavet et vanvittig godt album, som jeg virkelig er stolt af. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det udkom midt i stormen, hvor gatekeepers blev sendt hjem og væk fra porten – for måske havde flere opdaget albummet og slået ørene ud. Men det ved man jo aldrig. Jeg håber blot, at folk måske opdager det i de kommende år og får glæde af det. 

Jeppe, du peger på det senere befriende ved at have udgivet et album i corona-tiden. Er det noget I begge føler, og hvordan føles den frihed, der kommer af, at de “forretningsmæssige” forventninger ligesom er ryddet af banen?   

Morten: Jeppe og jeg er på verdens bedste pladeselskab. Et musikelskende pladeselskab! Vi er i det her sammen, så jeg vil så mægtig gerne gengælde tilliden, så andre artister og bands også kan få deres musik udgivet. Derfor vil de forretningsmæssige forventninger for mig altid være der. 

“Den største kamp i branchen er sgu med dig selv og dine egne forventninger. I hvert fald for mig.”
– Jeppe Hvirvelkær Gade

Jeppe:  At være på et musikelskende pladeselskab er virkelig ikke en selvfølge. Jeg har aldrig følt, at jeg blev nødt til at lave noget musik, som jeg ikke selv valgte. Så den frihed fra de forretningsmæssige forventninger har aldrig haft noget at gøre med vores label. Det var en befrielse for mig selv. Den største kamp i branchen er sådan set ikke med radiostationerne, streamingtjenesterne, festival-bookerne eller de andre artister. Det er sgu med dig selv og dine egne forventninger. I hvert fald for mig.  

“So What” synes lyrisk at være et opgør med de forventninger, man har som ung musiker om at slå igennem. Og på den måde går den jo godt i spænd med tankerne om at være befriet fra maskinens omklamrende greb. Er det sådan en lidt kynisk iagttagelse af, at jagten på den store drøm kan være nyttesløs, eller er det snarere en ældre, lidt visere udgave af jer selv, der giver den yngre version et råd om at tage den lidt med ro? Og i forlængelse af det: Hvordan ser I jeres karriere (forhåbentlig) post-Corona? Hvordan vil I samle faklen op?

Jeppe: Jeg er blevet mere kynisk. Det tror jeg kun er en god ting. Sangen er skrevet som en todelt affære. For det første ville vi nok gerne gå tilbage til vores yngre jeg og sige: Det går. Det interessante er, at jeg i hvert fald ikke føler mig vis nok til selv at tro på, at det nok skal gå – endnu. Så på mange måder er det også et ældre jeg. Jeg tænker Jeppe med majspibe og på en træveranda i sine 60’ere, der også forsøger at gå tilbage til 2020 og sige: “Det går.”

– Det samme er gældende for tanker om karriere post-corona. Jeg er dog nemlig begyndt at nyde turen og ikke forvente en krukke guld i enden af. Mit succeskriterie for det her game er stadig: at blive ved. Nu tænker jeg dog meget mere over, at det skal være med mennesker, som jeg virkelig har det godt sammen med og som jeg respekterer. Derfor er jeg også glad for, at Morten og jeg har fået mulighed for at arbejde sammen. 

“Jeg er ikke længere bange for at fejle – hvis det sker, so what? Live the dream! “
– Morten Fillipsen

Morten: Jeg har gjort noget så ulogisk at opsige mit faste job for at gå all in på at lave musik, som jeg tjener cirka 20-30.000kr på om året. Hehe. Det virker skørt, men helt rigtigt. Så det er helt klart ikke kynismen, der styrer mig, men nok nærmere en ro, der fortæller mig, at alt nok skal gå. Ellers så går det ikke. Jeg er ikke længere bange for at fejle – hvis det sker, so what? Live the dream! 

Kan I fremhæve, hvad det er hos den anden, som I godt ka’ li’? Hvad bidrager I hver især med til musikken? 

Morten: Først og fremmest vil jeg fremhæve Jeppes personlighed. Han er glad, inspirerende og en go-getter. Det var den primære grund til, at jeg gerne ville lave musik med Jeppe. Fordi han er et godt menneske! At han så også er vanvittig dygtig til at skrive popsange er jo kun et plus. 

Jeppe: Morten kan tage (og gjorde det så meget på den her sang) et stykke musik og så løfte det. Han kunne synge teksten fra en brugsanvisning til et IKEA møbel og jeg ville stadig lytte. Jeg synes, han er en af de dygtigste sangskrivere, vi har. Det siger jeg virkelig uden dansk tilbageholdenhed. 

Favor spiller single-releasekoncert hos Nordsø Records på Nordhavnen i København fredag den 6. November. Siddeplads billetter kan bestilles her og koncerten bliver også livestreamet her

Redaktionen anbefaler
Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Jens B. Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, var på toppen af verden, da kroppen pludselig ikke ville mere. Musikeren blev tacklet af stress midt på livets travle vej. I dag har vi premiere på musikvideoen til “(There is No) There, There” fra det nye album, After...

Weal: I storbyens larm

Weal: I storbyens larm

Københavnske Weal har findpudset deres kunstneriske udtryk over tre års EP-udgivelser. Nu er kvartetten klar til at udgive sit debutalbum til januar næste år. Med førstesinglen “New York Noise” i mente har vi taget en snak med forsanger Peter Thielst om bandets rejse...

TROLN: Nu er ikke tiden til at dø

TROLN: Nu er ikke tiden til at dø

Vi skrev tidligere i år: "TROLN har på deres debut-album formået at skabe et stemningsmættet helhedsindtryk, hvor de stilsikkert udfolder deres egen lyd.” Nu er kvarten klar med en musikvideo til albumtracket “Morphia”, der tjener som en glimrende introduktion til...

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Det er som om, at de dybeste af stemmer altid har en mørk historie. Det er ikke kun varme og glæde, der kendetegner den slags røst, der svøber sig om sjælen som en salvende balsam. For aalborgensiske Jonas Ringtved indløste Johnny Cash indgangsbilletten til...

Monkey Okay: Det lange hyl (Long Read)

Monkey Okay: Det lange hyl (Long Read)

Efter fem år er aalborgensiske Monkey Okay klar med opfølgeren til deres roste debutalbum. På The Long Haul of Cercopithecoidea tager kvintetten frygtløst et skridt i en ny retning. Vi forsøger at se bandet i den større sammenhæng, før vi går i dybden med det lange...