Niklas Runge: Det uperfekte menneske blottet

Da vi snakkede med Niklas Runge sidste år, havde han netop underskrevet en managementkontrakt, var blevet sat på programmet til SPOT Festival, og var samtidig aktuel med sin debutsingle, “Roots”. Nu er han klar til at udsende sit debutalbum, I Know I’m Not Magnificent. På lørdag holder han release-koncert på HeadQuarters, og vi har taget en snak med ham om hans album, inden det endelig går løs.

Der er mange måder at indspille et album på. Særligt nu om dage, hvor moderne teknologi har gjort det muligt for enhver spirende musiker at bruge sin computer som et moderne lydstudie og efterfølgende smide resultatet op på en tjeneste som Soundcloud.

Alligevel forbinder de fleste af os nok skabelsen af et traditionelt album med talløse timer i et stort studie, hvor tid vitterligt er penge. 

Vi forestiller os en slidsom og ofte langsommelig proces, hvor kunstnerens kreativitet frit skal udfolde sig i et mylder af trukne ledninger over gulvet, mixerboards med myriader af faders, og anonymt blinkende maskiner, hvis funktioner står hen i det uvisse for det utrænede øje. 

Der er et særligt pres forbundet med at skulle præstere på kommando i et studie, at skulle række ud efter musernes sang, og levere den særlige magi, som både udtrykker ens indre og samtidig virker besnærende på en lytters ører.  

For Niklas Runge var fordybelsen i materialet det vigtigste. Han havde brug for trygge rammer til at tilnærme sig processen, til at dykke ned i sig selv og mærke efter, og det krævede en bestemt form for ro, som den hektiske arbejdsproces i et større studie ikke kunne tilbyde ham. 

Derfor valgte han at indspille sit debutalbum, I Know I’m Not Magnificent, i spartanske omgivelser derhjemme. 

“Da jeg indspillede albummet boede jeg i en stor villa sammen med min gode ven, Mikkel Mikkelsen, som også agerede producer,” siger Runge. “Mikkelsen værelse er basically et lydstudie med en madras, så det var dér, vi brugte meget af tiden.”

Fri fra omverdenens blik lettede det også sangerens eget forventningspres. Det var hans første forsøg på at skabe et album i eget navn, og det gav sig udslag i tvivl og nedbidte negle. 

“Det var en meget angstprovokerende ting for mig at lave et album, da jeg aldrig havde prøvet det før, og jeg følte mig på mange måder ikke god nok til at gøre det,” siger han.

“Det, at jeg indspillede hjemme hos mig selv, gav mig en ro, som jeg nok ikke havde fundet i et studie. Desuden havde jeg masser af tid til at lave musikken og ikke blot et par uger i et studie.”

Det uperfekte menneske

Den musik Niklas Runge har skabt under villaens tag, i det lille værelse med en enlig madras på gulvet, er tværtom storladen og rummer mange instrumentelle lag. Det kommer fint til udtryk på de smagsprøver af albummet, vi har fået henover det seneste år – “Roots”, “Crossroads”, “Elevate” og “Hello/Goodbye”.

I centrum for dem alle står dog først og fremmest en singersongwriter, der med en karakterstisk følt stemme, har noget dybt personligt på hjerte og ikke frygter at udtrykke det. Det er genrens adelsmærke at kunne mønstre den individuelle oplevelse og erfaring i noget, der bliver til et fælles fortolkningsrum, og for Runge har sangskrivningen nærmest haft en terapeutisk virkning. 

“Min sangskrivning er meget personlig, ja, men jeg har intet imod at vise, hvordan jeg er som mennesker; warts and all,” siger han.

“Det var faktisk en rigtig god øvelse for mig selv. Jeg havde en tendens til konstant at prøve at være så perfekt som muligt, men at skrive sangene fik mig til at indse, at det var alt for hårdt i længden.”

Uanset, hvor hårdt man stræber, er intet menneske perfekt. Det uperfekte menneske er måske endda også mere interessant, hvis man tænker over det. Gråzonerne i menneskelivet, den indre splid, uoverensstemmelsen mellem den man ønsker at være og den man egentlig er, skaber et grundlag, som de fleste utvivlsomt nemt kan forholde sig til.

“Det giver en ekstra dimension til musikken, som appellerer enormt meget til mig. Derfor var det naturligt for mig at blotte mig følelsesmæssigt. Nogle gange er folk dog bange for at åbne sig op.”

Og det skaber det intime rum, den tætte forbindelse mellem kunstner og lytter, som ofte trækker os til singersingwriter-traditionen. I kunstnerens bekendelse ser vi os selv i et splintret spejl og genkender i brudstykkerne små bidder af fornægtet selv, som flygtigt har kredset vildfarent rundt og nu genfinder deres rette plads. 

“Jeg kan godt lide idéen om at kunne mærke kunstneren bag sangene; føle hvad de føler; se verden på deres måde for en stund,” siger Runge. “Det giver en ekstra dimension til musikken, som appellerer enormt meget til mig. Derfor var det naturligt for mig at blotte mig følelsesmæssigt. Nogle gange er folk dog bange for at åbne sig op.”

I krydsfelt mellem lyd og billede

I forbindelse med udgivelsen af I Know I’m Not Magnificent har Niklas Runge fundet en måde at gå i dybere dialog med de ti sange på albummet. Han har nemlig fået ti forskellige kunstnere til at illustrere hver enkelt sang.

På Facebook har man som optakt til den kommende fredags udgivelse fået sangtitel og tilhørende illustration afsløret i kronologisk rækkefølge. Det er meget forskellige visuelle bud, der er kommet på hans musik, lige fra det impressionistiske til det abstrakte, og det er en proces, der begejstrer ham.

“Kunstprocessen fungerede egentlig bare på den måde, at vi spurgte ud i æteren om der var 10 forskellige folk, der ville hjælpe,” siger han. “Og gudhjælpemig om der så ikke var det.”

Kunstnerne fik frie tøjler til at tolke løs på den sang, som de tilfældigt havde fået tilsendt.

“Vi fordelte sangene tilfældigt imellem dem og bad dem om at komme med deres fortolkning af hvad de hørte. Ingen baggrundshistorier eller noget som helst,” siger han. 

“Det ophæver på en eller anden måde mine sange til noget mere end bare en sang.”

For Niklas Runge er det medvirkende til at skabe nye forståelseslag af hans musik. Nogle gange peger illustrationerne på tematikker, som han ikke selv har været bevidst i sin sangskrivning. Men mere overordnet giver det nyt liv til hans sange at placere dem i krydsfeltet mellem lyd og billede.

“Jeg synes, det er enormt tilfredsstillende, at det rent faktisk bliver tolket på forskellige måder og af vidt forskellige mennesker. Det ophæver på en eller anden måde mine sange til noget mere end bare en sang,” siger han. 

“Det er svært at forklare, men det føles som om sangen får flere liv – som om det bliver en organisme, der kan leve flere steder på én gang.”

I Know I’m Not Magnificent udkommer på fredag den 13. marts. Den udkommer naturligvis digitalt, men også på vinyl i et oplag på 250 limiterede eksemplarer. Du kan varme op til hans release-koncert på HeadQuarters med denne intime udgave af “Hello/Goodbye”:

Begivenhed: Niklas Runge “I Know I’m Not Magnificent” (Album Release).

Redaktionen anbefaler
Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Jens B. Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, var på toppen af verden, da kroppen pludselig ikke ville mere. Musikeren blev tacklet af stress midt på livets travle vej. I dag har vi premiere på musikvideoen til “(There is No) There, There” fra det nye album, After...

Weal: I storbyens larm

Weal: I storbyens larm

Københavnske Weal har findpudset deres kunstneriske udtryk over tre års EP-udgivelser. Nu er kvartetten klar til at udgive sit debutalbum til januar næste år. Med førstesinglen “New York Noise” i mente har vi taget en snak med forsanger Peter Thielst om bandets rejse...

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Det er ikke et nemt år at udgive nyt album i. Uanset hvor godt, drukner det nemt i lockdown-slummer. Det har dog ikke slået hverken Favor eller In Memoirs ud. De to musikere slår hovederne sammen på den nye, fængende single “So What”, der udkommer i dag. Se...

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Det er som om, at de dybeste af stemmer altid har en mørk historie. Det er ikke kun varme og glæde, der kendetegner den slags røst, der svøber sig om sjælen som en salvende balsam. For aalborgensiske Jonas Ringtved indløste Johnny Cash indgangsbilletten til...

Monkey Okay: Det lange hyl (Long Read)

Monkey Okay: Det lange hyl (Long Read)

Efter fem år er aalborgensiske Monkey Okay klar med opfølgeren til deres roste debutalbum. På The Long Haul of Cercopithecoidea tager kvintetten frygtløst et skridt i en ny retning. Vi forsøger at se bandet i den større sammenhæng, før vi går i dybden med det lange...