Arbirk: At miste én man elsker

Efter tre år er Arbirk vokset fra soloprojekt til band og klar med en splinterny single. “Hold My Hand” rammer ufortrødent Arbirks karakteristiske melankoli, men demonstrerer ubesværet et bredere lydbillede. Se musikvideoen her.

Da Rasmus Arbirk Larsen udkom med sit debutalbum, Disguises, for tre år siden, hæftede anmeldere og lyttere sig ved en særegen melankoli. Odenseanerens lo-fi sange kredsede om et eksistentielt mørke og hvordan man kommer overens med det.

Nu er Arbirk atter aktuel med den nye single “Hold My Hand”, produceret af Simon Ask Ladekarl (Katinka) og med vokal assistance fra Marie Christiansen fra samme band, men mørket hænger stadig ved. 

Den har nemlig et stærkt personligt og gribende afsæt i Arbirk Larsens arbejde på Ungdommens Røde Kors’ frivillige café på Rigshospitalet og kommer således helt tæt på det sidste farvel.

Et sidste farvel

Lydbilledet er blevet mere alsidigt end tidligere, hvad “Hold My Hand” er et glimrende eksempel på. Det tæller både knirkende legetøjsklaver, flügelhorn, alt-saxofon, og giver reminiscenser til amerikanske indienavne som Death Cab for Cutie, Sparklehorse og Grandaddy.

Sammenligningen tåler Arbirk snildt, fordi det danske band med autoritet og et personligt udtryk har samme flair for en stærkt fængende melodi serveret i et skælvende arrangement.

Og det skælver da også på den dybt personlige “Hold My Hand”. 

“Den handler om at miste én, man elsker. At sidde ved siden af hospitalssengen og ikke kunne tilbyde anden støtte end at holde vedkommende i hånden, når det gør rigtig ondt,” siger Arbirk.

“Fordi titlen synges gentagne gange, bliver det også tydeligt at det ikke kun er som trøst for den, der skal dø, men i særdeleshed også for den, der skal leve.”

Henover 2020 har sangen dog også fået en anden mening for Rasmus Arbirk Larsen. Den lamslående pandemi har nemlig også haft sin indvirkning på noget så simpelt som at holde et andet menneske i hånden. 

“Desuden, tiden taget i betragtning, det ‘farlige symbol’ ved fysisk kontakt og i empati med dem, der har mistet uden at kunne være der og sige farvel, uden hverken at kunne give eller modtage trøst,” siger han.

Daniel Buchwald har kreeret en stemningsfuld musikvideo til “Hold My Hand”, som du kan se lige her:






Redaktionen anbefaler
Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Rumpistol: Jeg slukkede for musikken

Jens B. Christiansen, bedre kendt som Rumpistol, var på toppen af verden, da kroppen pludselig ikke ville mere. Musikeren blev tacklet af stress midt på livets travle vej. I dag har vi premiere på musikvideoen til “(There is No) There, There” fra det nye album, After...

TROLN: Nu er ikke tiden til at dø

TROLN: Nu er ikke tiden til at dø

Vi skrev tidligere i år: "TROLN har på deres debut-album formået at skabe et stemningsmættet helhedsindtryk, hvor de stilsikkert udfolder deres egen lyd.” Nu er kvarten klar med en musikvideo til albumtracket “Morphia”, der tjener som en glimrende introduktion til...

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Favor & In Memoirs: Og hva’ så?

Det er ikke et nemt år at udgive nyt album i. Uanset hvor godt, drukner det nemt i lockdown-slummer. Det har dog ikke slået hverken Favor eller In Memoirs ud. De to musikere slår hovederne sammen på den nye, fængende single “So What”, der udkommer i dag. Se...

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Jonas Ringtved: Når manden i sort kigger forbi

Det er som om, at de dybeste af stemmer altid har en mørk historie. Det er ikke kun varme og glæde, der kendetegner den slags røst, der svøber sig om sjælen som en salvende balsam. For aalborgensiske Jonas Ringtved indløste Johnny Cash indgangsbilletten til...

Little Winter: En sang til alle Julia’erne derude

Little Winter: En sang til alle Julia’erne derude

Den aarhusianske kvintet byder på første udspil fra deres kommende debutalbum, Wonderlost. Singlen “Julia” fanger albummets grundessens af at være forundret og forvirret, fanget imellem utopisk kærlighed og det bratte brud, på én og samme tid, og således være, ja, du...